Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalbanken i Kjøbenhavn - Nationaldag - Nationalmuseet - Nationalpark - National Range - Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti, Det - Nationaltidende - Nationernes Forbund - Natisone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken foruden Nationalbanken en Række andre
Pengeinstitutter deltager. Ethvert af disse maa
i Nationalbanken holde en Konto, paa hvilken
der til enhver Tid skal være Dækning for den
ved Clearingen fremkomne Saldo i
vedkommende Deltagers Disfavør.
J. Th.
Nationaldag. Rettelse, L. 7 f. o.: Juni læs:
Juli
Nationalmuseet er i sin Organisation
omordnet ved kgl. Resolution af 31. Juli 1922. Det
bestaar herefter under Overledelse af en
Direktør af 6 selvstændige Afdelinger: 1) Den
danske Samlings forhistoriske Del,
hvortil hører en komparativ Samling af
Oldsager fra Europa uden for de klassiske Lande.
2) Den danske Samlings historiske
Del. 3) Dansk Folkemuseum, der ved
kgl. Resolution af 9. Juni 1920 er indlemmet
administrativt i N,, men har eget Lokale,
midlertidigt i en Del af Kunstindustrimuseets
Bygning i Bredgade (tidligere Frederiks Hospital);
herunder hører Frilandsmuseet i Lyngby. 4)
Etnografisk Samling. 5)
Antiksamlingen. 6) Mønt- og
Medaillesamlingen. Under Museet henhører Fredning og
Bevaring af Mindesmærker fra forhistorisk og
historisk Tid. — Efter at en Landsindsamling
havde indbragt c. 2,5 Mill. Kr., vedtog Rigsdagen
1928 Opførelsen af en stor Tilbygning til
Prinsens Palais, hvorefter N., naar Planen er
fuldført, vil omfatte hele Karreen mellem
Frederiksholms Kanal, Stormgade, Vester Voldgade
og Ny Vestergade, samt Ejendommen Ny
Vestergade 11, hvortil Laboratorier m. m. henlægges.
I denne Nybygning optages Folkemuseet ikke.
Forslag om dette Museums fremtidige Forhold
blev fremsat i Rigsdagssamlingerne 1928—29 og
1929—30. Ejendommene Stormgade 5 og 17—19
vil ikke blive nedrevne, men indgaa i
Nybygningerne, der i øvrigt vil blive trukne noget
tilbage fra Gadelinien i Stormgade, adskilte fra
selve Gaden ved en Søjlegang.
H. A. K.
Nationalpark. Rettelse, S. 690, Sp. 2, L. 19
f. n.: Kilauca læs: Kilauea
National Range, d. s. s. Sawatch
Range.
* Nationalsocialistiske tyske
Arbejderparti, Det. — Stiftet i 1919 af den tidligere
Arbejder og Frontkæmper Adolf Hitler til
Bekæmpelse af det parlamentariske Styre,
Kommunismen og dens efter Nationalsocialisternes
Mening hemmelige Forbundsfælle: den
internationale Højfinans. Partiet tilstræber en
politisk Sammenslutning af alle Tyske til et
Stortyskland paa Grundlag af Folkenes
Selvbestemmelsesret og forkaster saaledes
Fredstraktaterne fra Versailles og St. Germain.
Krigsgælden kræves annulleret, en national
Borgervæbning oprettet. Under stærk Betoning af den
nordiske Race som den hidtidige Bærer af
Tysklands politiske og kulturelle Liv vil
Nationalsocialisterne i deres Stat kræve
»racebiologisk« Legitimation ved Erhvervelse af
Statsborgerret, ligesom de vil basere Statens
Undervisningsvæsen paa platonisk og »racebiologisk«
Grundlag. Nationalsocialisterne vender sig i
deres sociale Program mod samfundsskadelig
Udnyttelse af Jord- og Kapitalrente, I Retsvæsen
fordrer N. stærk Afstandtagen fra den
nugældende Romerret. N. synes at være i Fremgang
og at omfatte Folk af alle Samfundsklasser,
navnlig blandt den yngre Generation.
H. J-n.
Nationaltidende. Nuværende Redaktører:
Helweg Larsen og Løth-Jensen.
Nationernes Forbund. Som
Medlemmer af Folkenes Forbund optoges 1924 San
Domingo og 1926 Tyskland. Paa den anden
Side har Costa Rica og Brasilien meldt sig ud,
idet sidstnævnte Magt dog er vedblevet at være
Medlem af den internationale
Arbejdsorganisation. Bortset fra Delegeretforsamlingen og
Raadets Møder har de uden for staaende
Magter i forskelligt Omfang deltaget i
Folkeforbundets Konferencer og tiltraadt de paa dets
Initiativ vedtagne Konventioner.
Dette gælder navnlig Nordamerikas
Forenede Stater, som endvidere den 9. Decbr 1929
underskrev Statutten for den faste Domstol
for mellemfolkelig Retspleje og en den 14.
Septbr 1929 vedtagen Protokol, hvori
Folkeforbundets Medlemmer i det væsentlige
akcepterede de Forbehold, som Nordamerika havde
stillet som Betingelse for sin Tilslutning til
Domstolen. Disse Forbehold gaar bl. a. ud
paa, at De Forenede Staters Tiltræden ikke
skal medføre retlige Forpligtelser over for N.
F. eller i Henhold til Versailles-Traktaten og
paa, at der gives Nordamerika Adgang til at
udtale sig, inden der hos Domstolen indhentes
en raadgivende Meningstilkendegivelse i en Sag,
som berører De Forenede Staters Interesser.
Ved en anden Protokol af 14. Septbr 1929 er
Domstolens Statut hlevet ændret paa en
Række Punkter; saaledes er Dommernes Antal sat
til 15. Domstolen har hidtil afsagt 17 Domme
og afgivet 16 raadgivende
Meningstilkendegivelser i internationale Tvivlsspørgsmaal.
Raadet bestaar nu foruden af de faste
Medlemmer Storbritannien, Frankrig, Tyskland,
Italien og Japan af følgende ikke-faste:
Finland, Jugoslavien, Kanada, Kuba, Persien, Peru,
Polen, Spanien og Venezuela.
I Henhold til Lov af 1. Juni 1929 har
Danmark ligesom adskillige andre Lande en fast
Delegeret ved N. F. med Bopæl i Genève.
Om de Resultater, som Folkeforbundets
Virksomhed i de senere Aar har hidført, henvises
til de paagældende Specialartikler, f. Eks.
Vaabenhandelskonventioner,
Voldgift, Økonomisk
Verdenskonference og i Suppl.:
Falskmøntnerikonventionen, Folkeforbundets
økonomisk-finansielle Organisation,
Genf-Protokollen, Generalakten,
Opiumskonventionen, m. fl. — (Af den
nyeste danske Litt. maa foruden den danske
Delegations aarlige Beretninger til Rigsdagen
fremhæves »Udenrigsministeriets Aarbog 1930
angaaende det af Folkenes Forbund i det
forløbne Aar udførte Arbejde« [Kjøbenhavn 1930]
og det af samme Ministerium udgivne Værk
»Folkeforbundets første Tiaar« [Kjøbenhavn
1930]).
G. R.
Natisone, se Udine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
