hvilken foruden Nationalbanken en Række andre Pengeinstitutter deltager. Ethvert af disse maa i Nationalbanken holde en Konto, paa hvilken der til enhver Tid skal være Dækning for den ved Clearingen fremkomne Saldo i vedkommende Deltagers Disfavør. J. Th. Nationaldag. Rettelse, L. 7 f. o.: Juni læs: Juli Nationalmuseet er i sin Organisation omordnet ved kgl. Resolution af 31. Juli 1922. Det bestaar herefter under Overledelse af en Direktør af 6 selvstændige Afdelinger: 1) Den danske Samlings forhistoriske Del, hvortil hører en komparativ Samling af Oldsager fra Europa uden for de klassiske Lande. 2) Den danske Samlings historiske Del. 3) Dansk Folkemuseum, der ved kgl. Resolution af 9. Juni 1920 er indlemmet administrativt i N,, men har eget Lokale, midlertidigt i en Del af Kunstindustrimuseets Bygning i Bredgade (tidligere Frederiks Hospital); herunder hører Frilandsmuseet i Lyngby. 4) Etnografisk Samling. 5) Antiksamlingen. 6) Mønt- og Medaillesamlingen. Under Museet henhører Fredning og Bevaring af Mindesmærker fra forhistorisk og historisk Tid. — Efter at en Landsindsamling havde indbragt c. 2,5 Mill. Kr., vedtog Rigsdagen 1928 Opførelsen af en stor Tilbygning til Prinsens Palais, hvorefter N., naar Planen er fuldført, vil omfatte hele Karreen mellem Frederiksholms Kanal, Stormgade, Vester Voldgade og Ny Vestergade, samt Ejendommen Ny Vestergade 11, hvortil Laboratorier m. m. henlægges. I denne Nybygning optages Folkemuseet ikke. Forslag om dette Museums fremtidige Forhold blev fremsat i Rigsdagssamlingerne 1928—29 og 1929—30. Ejendommene Stormgade 5 og 17—19 vil ikke blive nedrevne, men indgaa i Nybygningerne, der i øvrigt vil blive trukne noget tilbage fra Gadelinien i Stormgade, adskilte fra selve Gaden ved en Søjlegang. H. A. K. Nationalpark. Rettelse, S. 690, Sp. 2, L. 19 f. n.: Kilauca læs: Kilauea National Range, d. s. s. Sawatch Range. * Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti, Det. — Stiftet i 1919 af den tidligere Arbejder og Frontkæmper Adolf Hitler til Bekæmpelse af det parlamentariske Styre, Kommunismen og dens efter Nationalsocialisternes Mening hemmelige Forbundsfælle: den internationale Højfinans. Partiet tilstræber en politisk Sammenslutning af alle Tyske til et Stortyskland paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret og forkaster saaledes Fredstraktaterne fra Versailles og St. Germain. Krigsgælden kræves annulleret, en national Borgervæbning oprettet. Under stærk Betoning af den nordiske Race som den hidtidige Bærer af Tysklands politiske og kulturelle Liv vil Nationalsocialisterne i deres Stat kræve »racebiologisk« Legitimation ved Erhvervelse af Statsborgerret, ligesom de vil basere Statens Undervisningsvæsen paa platonisk og »racebiologisk« Grundlag. Nationalsocialisterne vender sig i deres sociale Program mod samfundsskadelig Udnyttelse af Jord- og Kapitalrente, I Retsvæsen fordrer N. stærk Afstandtagen fra den nugældende Romerret. N. synes at være i Fremgang og at omfatte Folk af alle Samfundsklasser, navnlig blandt den yngre Generation. H. J-n. Nationaltidende. Nuværende Redaktører: Helweg Larsen og Løth-Jensen. Nationernes Forbund. Som Medlemmer af Folkenes Forbund optoges 1924 San Domingo og 1926 Tyskland. Paa den anden Side har Costa Rica og Brasilien meldt sig ud, idet sidstnævnte Magt dog er vedblevet at være Medlem af den internationale Arbejdsorganisation. Bortset fra Delegeretforsamlingen og Raadets Møder har de uden for staaende Magter i forskelligt Omfang deltaget i Folkeforbundets Konferencer og tiltraadt de paa dets Initiativ vedtagne Konventioner. Dette gælder navnlig Nordamerikas Forenede Stater, som endvidere den 9. Decbr 1929 underskrev Statutten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje og en den 14. Septbr 1929 vedtagen Protokol, hvori Folkeforbundets Medlemmer i det væsentlige akcepterede de Forbehold, som Nordamerika havde stillet som Betingelse for sin Tilslutning til Domstolen. Disse Forbehold gaar bl. a. ud paa, at De Forenede Staters Tiltræden ikke skal medføre retlige Forpligtelser over for N. F. eller i Henhold til Versailles-Traktaten og paa, at der gives Nordamerika Adgang til at udtale sig, inden der hos Domstolen indhentes en raadgivende Meningstilkendegivelse i en Sag, som berører De Forenede Staters Interesser. Ved en anden Protokol af 14. Septbr 1929 er Domstolens Statut hlevet ændret paa en Række Punkter; saaledes er Dommernes Antal sat til 15. Domstolen har hidtil afsagt 17 Domme og afgivet 16 raadgivende Meningstilkendegivelser i internationale Tvivlsspørgsmaal. Raadet bestaar nu foruden af de faste Medlemmer Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan af følgende ikke-faste: Finland, Jugoslavien, Kanada, Kuba, Persien, Peru, Polen, Spanien og Venezuela. I Henhold til Lov af 1. Juni 1929 har Danmark ligesom adskillige andre Lande en fast Delegeret ved N. F. med Bopæl i Genève. Om de Resultater, som Folkeforbundets Virksomhed i de senere Aar har hidført, henvises til de paagældende Specialartikler, f. Eks. Vaabenhandelskonventioner, Voldgift, Økonomisk Verdenskonference og i Suppl.: Falskmøntnerikonventionen, Folkeforbundets økonomisk-finansielle Organisation, Genf-Protokollen, Generalakten, Opiumskonventionen, m. fl. — (Af den nyeste danske Litt. maa foruden den danske Delegations aarlige Beretninger til Rigsdagen fremhæves »Udenrigsministeriets Aarbog 1930 angaaende det af Folkenes Forbund i det forløbne Aar udførte Arbejde« [Kjøbenhavn 1930] og det af samme Ministerium udgivne Værk »Folkeforbundets første Tiaar« [Kjøbenhavn 1930]). G. R. Natisone, se Udine.