Finanser. Paa Budgettet for 1928 er de ordentlige Statsindtægter opført (i 1000 Fl.) med 595240, de overordentlige med 56341 eller tilsammen 651851, Udgifterne de ordentlige med 591823, de overordentlige med 229657 eller tilsammen 821480. Som de betydeligste Statsudgifter nævnes: Justitsministeriet (1000 Fl.) 28101, Indenrigsministeriet 21178, Undervisningsministeriet 149337, Marineministeriet 40555, Finansministeriet 95165, Krigsministeriet 58345, Offentlige Arbejder 63629, Arbejdsdepartementet 71478. Statens Gæld, der før Verdenskrigen (i 1914) udgjorde c. 1161 Mill. Fl., var i 1923 naaet op paa sit Maksimum c. 3582 Mill. Fl. og opgives pr. Jan. 1926 til 3177 Mill. Fl. C. T. Landbrug. Landbruget i N. staar højt. Det gælder baade for Planteavlen og Husdyrbruget. Af Landets samlede Areal var i 1926 c. 20 % Vandareal, c. 19% Klitter, Heder m. m., c. 22 % Agerland, c. 2 % Haver, c. 31 % vedvarende Græsland, og c. 6 % var Skov. En ikke ringe Del af Agermarken, særlig i Landets sydvestlige Dele, dyrkes med Blomsterløg og Havesager. I Provinsen Groningen dyrkes en Mængde Kartofler, dels til Eksport og dels til Fabriksbrug. I Provinsen Friesland er største Parten Græsland paa inddæmmet Areal, hvor Vandstanden reguleres gennem Pumpeværker, der drives ved Vindmøller eller ved elektrisk Kraft. Af det benyttede Areal i N. var i 1926 53000 ha med Hvede, 19700 ha med Rug, 27000 ha med Byg, 154000 ha med Havre, 170000 ha med Kartofler og 61000 ha med Sukkerroer. Kornavlen kan ikke dække Landets Forbrug. N. S. Hærvæsen. Felthæren udgør 4 Divisioner og en let Brigade. Hver Division er sammensat af Divisionsstab, 2 Infanteribrigader, 1 Artilleribrigade samt en særlig Styrke Stormtropper. Den lette Brigade bestaar af Brigadestab, 1 Cyklistregiment, 2 Regimenter Husarer og et ridende Artillerikorps. Fodfolket bestaar af 8 Brigader à 3 Regimenter, 2 Skoler Stormtropper og 1 Regiment Cyklister, hvert af de 3 Regimenter har 2 Uddannelseskompagnier; Rytteriet bestaar af 2 Regimenter (Husarer), hvert paa 2 Halvregimenter (5 Eskadroner); Artilleriet bestaar af 4 Feltartilleribrigadei (à 2 Regimenter), 1 Korps ridende Artilleri, 1 Regiment Fæstningsartilleri, 1 Regiment Kystartilleri, 1 Korps Luftforsvarsartilleri, 1 Brokorps. Ingeniørerne bestaar af 1 Regiment paa 3 Batailloner samt en Afdeling Jernbanetropper. Flyvevæsenet repræsenteres af et Korps paa 2 Kompagnier i Soesterberg med et Detachement i Schiphol. Det Materiel, der er i Brug, udgør 17 Jagere og 53 Rekognosceringsmaskiner. Det kgl. Gendarmeri udgør 4 Divisioner (Batailloner), det militære Politi 4 Kompagnier. I territorial Henseende er Riget delt i 4 Omraader, svarende til de 4 Divisioner og med Kommandoernes Sæde i Haag, Arnhem, Breda og Amersfoort. De forskellige Vaaben havde efter Budgettet for 1927 følgende Antal Officerer: Generalitet: 2 Generalløjtnanter, 8 Generalmajorer; Generalstaben: 15 Stabsofficerer, 25 Kaptajner, 12 Premierløjtnanter; den militære Administration: 17 Stabsofficerer, 36 Kaptajner, 46 Premierløjtnanter, 8 Sekondløjtnanter; Fodfolket: 75 Stabsofficerer, 182 Kaptajner, 288 Premierløjtnanter, 39 Sekondløjtnanter; Rytteriet: 7 Stabsofficerer, 22 Kaptajner, 39 Premierløjtnanter, 4 Sekondløjtnanter; Artilleriet: 36 Stabsofficerer, 100 Kaptajner, 143 Premierløjtnanter, 34 Sekondløjtnanter; Ingeniørerne: 12 Stabsofficerer, 32 Kaptajner. 24 Premierløjtnanter, 15 Sekondløjtnanter; Flyvevæsenet: 1 Stabsofficer, 5 Kaptajner, 36 Premierløjtnanter, 5 Sekondløjtnanter; Lægetjenesten: 20 Stabsofficerer, 37 Kaptajner, 34 Premierløjtnanter. Forskellige Tjenestegrene: 2 Stabsofficerer, 6 Kaptajner, 5 Premierløjtnanter. Ved Skolerne er ansat 46 Officerer. Den tilsvarende Styrke af Underofficerer og Mandskab (Fredsstyrke) udgjorde: 3074 Underofficerer (heraf 1773 i Fodfolket), 345 Korporaler (heraf 115 i Fodfolket), 414 Soldater samt 19500 Rekrutter, hvis Uddannelsestid er 5 1/2 Maaned for de uberedne Vaaben, 15 Maaneder for Rytteriet. For de uberedne Vaabens Befalingsmandselever er Uddannelsestiden dog 9—12 Maaneder. O. F. Søværn. Flaaden er delt i Hjemmeflaaden og den ostindiske Flaade, den sidste er underlagt Koloniministeriet og har sit eget Budget. Flaaderne bestaar 1930 af: Hjemmeflaaden: 3 Kystpanserskibe, 11 Torpedobaade, 17 U-Baade; Koloniflaaden: 1 Kystforsvarsskib, 2 Krydsere, 11 Jagere, 3 Torpedobaade og 13 U-Baade foruden Minemateriel, Skoleskibe m. m. Det samlede Budget var 1928—29 61 Mill. Kr. C. B-h. Historie. Den økonomiske Depression blev ved i 1923; Handel, Industri og Skatteindtægter gik tilbage; der var stor og dyr Arbejdsløshed. Kalvinistføreren Colijn, der afløste de Geer som Finansminister, krævede derfor store Besparelser, særlig paa det sociale og kulturelle Omraade, og nye Skatter. Demokraterne var misfornøjede hermed, end mere over, at Regeringen i Henhold til Kommissionsbetænkning af 23. Apr. 1923 foreslog en stærk Flaadeudvidelse. En Petition herimod samlede over 1 Mill. Stemmer, og 26. Oktbr. 1923 forkastede 2. Kammer Forslaget med 50 Stemmer mod 49. Ministeriet Beerenbrouck indgav da sin Demission. I Decbr. bad Dronningen Formændene for de 3 Højrepartier, der i Koalition udgjorde Flertallet i Kamrene (ved Julivalget til 1. Kammer efter Forholdstal fik Højre 31, Venstre 19 Stemmer), om at danne ny Regering. Herover knurrede man noget, da det var konstitutionel Skik, at Regeringsdannelsen overdroges en enkelt Mand. Men