Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finanser.
Paa Budgettet for 1928 er de ordentlige
Statsindtægter opført (i 1000 Fl.) med 595240, de
overordentlige med 56341 eller tilsammen 651851,
Udgifterne de ordentlige med 591823, de
overordentlige med 229657 eller tilsammen 821480.
Som de betydeligste Statsudgifter nævnes:
Justitsministeriet (1000 Fl.) 28101,
Indenrigsministeriet 21178, Undervisningsministeriet 149337,
Marineministeriet 40555, Finansministeriet 95165,
Krigsministeriet 58345, Offentlige Arbejder 63629,
Arbejdsdepartementet 71478. Statens Gæld, der
før Verdenskrigen (i 1914) udgjorde c. 1161
Mill. Fl., var i 1923 naaet op paa sit
Maksimum c. 3582 Mill. Fl. og opgives pr. Jan. 1926
til 3177 Mill. Fl.
C. T.
Landbrug.
Landbruget i N. staar højt. Det gælder
baade for Planteavlen og Husdyrbruget. Af
Landets samlede Areal var i 1926 c. 20 %
Vandareal, c. 19% Klitter, Heder m. m., c. 22
% Agerland, c. 2 % Haver, c. 31 %
vedvarende Græsland, og c. 6 % var Skov. En ikke
ringe Del af Agermarken, særlig i Landets
sydvestlige Dele, dyrkes med Blomsterløg og
Havesager. I Provinsen Groningen dyrkes en
Mængde Kartofler, dels til Eksport og dels til
Fabriksbrug. I Provinsen Friesland er største
Parten Græsland paa inddæmmet Areal, hvor
Vandstanden reguleres gennem Pumpeværker,
der drives ved Vindmøller eller ved elektrisk
Kraft. Af det benyttede Areal i N. var i 1926
53000 ha med Hvede, 19700 ha med Rug, 27000
ha med Byg, 154000 ha med Havre, 170000 ha
med Kartofler og 61000 ha med Sukkerroer.
Kornavlen kan ikke dække Landets Forbrug.
N. S.
Hærvæsen.
Felthæren udgør 4 Divisioner og en let
Brigade. Hver Division er sammensat af
Divisionsstab, 2 Infanteribrigader, 1 Artilleribrigade samt
en særlig Styrke Stormtropper. Den lette
Brigade bestaar af Brigadestab, 1 Cyklistregiment,
2 Regimenter Husarer og et ridende
Artillerikorps.
Fodfolket bestaar af 8 Brigader à 3
Regimenter, 2 Skoler Stormtropper og 1
Regiment Cyklister, hvert af de 3 Regimenter har
2 Uddannelseskompagnier; Rytteriet
bestaar af 2 Regimenter (Husarer), hvert paa
2 Halvregimenter (5 Eskadroner);
Artilleriet bestaar af 4 Feltartilleribrigadei (à 2
Regimenter), 1 Korps ridende Artilleri, 1
Regiment Fæstningsartilleri, 1 Regiment
Kystartilleri, 1 Korps Luftforsvarsartilleri, 1 Brokorps.
Ingeniørerne bestaar af 1 Regiment paa
3 Batailloner samt en Afdeling
Jernbanetropper. Flyvevæsenet repræsenteres af et
Korps paa 2 Kompagnier i Soesterberg med et
Detachement i Schiphol. Det Materiel, der er
i Brug, udgør 17 Jagere og 53
Rekognosceringsmaskiner. Det kgl. Gendarmeri
udgør 4 Divisioner (Batailloner), det militære
Politi 4 Kompagnier. I territorial Henseende er
Riget delt i 4 Omraader, svarende til de 4
Divisioner og med Kommandoernes Sæde i
Haag, Arnhem, Breda og Amersfoort.
De forskellige Vaaben havde efter Budgettet
for 1927 følgende Antal Officerer:
Generalitet: 2 Generalløjtnanter, 8 Generalmajorer;
Generalstaben: 15 Stabsofficerer, 25
Kaptajner, 12 Premierløjtnanter; den militære
Administration: 17 Stabsofficerer, 36
Kaptajner, 46 Premierløjtnanter, 8
Sekondløjtnanter; Fodfolket: 75 Stabsofficerer, 182
Kaptajner, 288 Premierløjtnanter, 39
Sekondløjtnanter; Rytteriet: 7 Stabsofficerer, 22
Kaptajner, 39 Premierløjtnanter, 4
Sekondløjtnanter; Artilleriet: 36 Stabsofficerer, 100
Kaptajner, 143 Premierløjtnanter, 34
Sekondløjtnanter; Ingeniørerne: 12
Stabsofficerer, 32 Kaptajner. 24 Premierløjtnanter, 15
Sekondløjtnanter; Flyvevæsenet: 1
Stabsofficer, 5 Kaptajner, 36 Premierløjtnanter, 5
Sekondløjtnanter; Lægetjenesten: 20
Stabsofficerer, 37 Kaptajner, 34
Premierløjtnanter. Forskellige Tjenestegrene: 2
Stabsofficerer, 6 Kaptajner, 5 Premierløjtnanter.
Ved Skolerne er ansat 46 Officerer.
Den tilsvarende Styrke af Underofficerer og
Mandskab (Fredsstyrke) udgjorde: 3074
Underofficerer (heraf 1773 i Fodfolket), 345
Korporaler (heraf 115 i Fodfolket), 414 Soldater samt
19500 Rekrutter, hvis Uddannelsestid er 5 1/2
Maaned for de uberedne Vaaben, 15 Maaneder
for Rytteriet. For de uberedne Vaabens
Befalingsmandselever er Uddannelsestiden dog 9—12
Maaneder.
O. F.
Søværn.
Flaaden er delt i Hjemmeflaaden og den
ostindiske Flaade, den sidste er underlagt
Koloniministeriet og har sit eget Budget. Flaaderne
bestaar 1930 af: Hjemmeflaaden: 3
Kystpanserskibe, 11 Torpedobaade, 17 U-Baade;
Koloniflaaden: 1 Kystforsvarsskib, 2 Krydsere, 11
Jagere, 3 Torpedobaade og 13 U-Baade foruden
Minemateriel, Skoleskibe m. m. Det samlede
Budget var 1928—29 61 Mill. Kr.
C. B-h.
Historie.
Den økonomiske Depression blev ved i 1923;
Handel, Industri og Skatteindtægter gik tilbage;
der var stor og dyr Arbejdsløshed.
Kalvinistføreren Colijn, der afløste de Geer som
Finansminister, krævede derfor store Besparelser,
særlig paa det sociale og kulturelle Omraade,
og nye Skatter. Demokraterne var misfornøjede
hermed, end mere over, at Regeringen i
Henhold til Kommissionsbetænkning af 23. Apr. 1923
foreslog en stærk Flaadeudvidelse. En Petition
herimod samlede over 1 Mill. Stemmer, og 26.
Oktbr. 1923 forkastede 2. Kammer Forslaget
med 50 Stemmer mod 49. Ministeriet
Beerenbrouck indgav da sin Demission. I Decbr. bad
Dronningen Formændene for de 3 Højrepartier,
der i Koalition udgjorde Flertallet i Kamrene
(ved Julivalget til 1. Kammer efter Forholdstal
fik Højre 31, Venstre 19 Stemmer), om at danne
ny Regering. Herover knurrede man noget, da
det var konstitutionel Skik, at
Regeringsdannelsen overdroges en enkelt Mand. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
