Koalitionen knagede i Fugerne, og de 3 Herrer maatte opgive Forsøget. Saa nægtede Dronningen at modtage Beerenbrouck's Demission, hvorover der blev ny Opstandelse: skulde det være en »kongelig« Regering, ikke en konstitutionel? Beerenbrouck erklærede imidlertid i 2. Kammer (15. Jan. 1924), at han var konstitutionelt ansvarlig, og at han gik ind paa at stille Flaadeudvidelsen i Bero; Regeringens Opgave skulde nu være at bringe Finanserne paa Fode og at spare. Det skete ved Nedskæring af Tjenestemands-Lønninger, Revision af Pensionsloven, Ophør af Hjælp til Nybygninger, Nedsættelse af Udgifter til social Forsorg og til Opdragelse (særlig Folkeskolerne). Desuden lagdes der nye Skatter paa Øl, Tobak, Cykler m. m., og Toldtariffen revideredes (ɔ: øgedes fra 5 % til 8 %). Nye direkte Skatter vilde Colijn ikke gaa med til; de gamle var overdrevne nok. Denne Finanspolitik forbitrede Demokraterne, og en Del Katolikker svingede over til dem; samtidig opskræmtes Protestanterne over Katolikkernes Fremtrængen. Ved Valget til 2. Kammer (1. Juli 1925) svækkedes Højre da noget (den kristne Koalition fik 54 Stemmer i Stedet for 59, hele Højre 58 i Stedet for 60), medens Oppositionen radikaliseredes. Beerenbrouck gik af før Valget (29. Juni); Colijn dannede en ny Højreregering (30. Juli), men den varede kun til Novbr., da et Forslag om at ophæve Legationen ved Pavestolen vedtoges med 50 Stemmer mod 42, og Katolikkerne derfor sprang fra. Efter en Del forgæves Forsøg paa at skabe en ny Regering dannede de Geer (5. Marts 1926) et Forretningsministerium, der skulde spare, virke for Skattenedsættelser, Regulering af Arbejderforhold m. m. Det fik temmelig rolige Dage; de finansielle Forhold havde nu ogsaa bedret sig, saa det ordinære Budget kunde vise Overskud, endda Indtægts-, Arve- og andre Skatter nedsattes med 44 Mill. Vatikanlegationen forkastedes paa ny (19. Marts 1926), men nu fandt Katolikkerne sig deri. Forhandlingerne med Belgien om Ændring af Traktaten af 1839 og Nyordning af Grænseforholdene afsluttedes Maj 1926, men der var megen Uvillie mod den nye Traktat: den krævede for store Ofre af N. og truede deres merkantile, maritime og politiske Interesser. Traktaten vedtoges dog af 2. Kammer (50 Stemmer mod 47), men forkastedes i 1927 af 1. Kammer (33 Stemmer mod 17). Nye Forhandlinger med Belgien udsattes derpaa indtil videre. Niels Møller. Nederlandene. Rettelse, S. 752 Sp. 2, L. 20 f. n. 66250 læs: 66,25 Nederlandene. Rettelse, S, 754, Sp. 2, L. 27 f. o.: pantet læs: plantet Nederlandsk Indien har (1925) 51013878 Indb., hvoraf 36,4 Mill. paa Java og Madura. 1924 fandt 1240 Ægteskaber Sted mellem Europæere, 524 blandede Ægteskaber. Af Europæere og Blandede fødtes 6410, døde 2317. Der findes 257 Skoler for europæiske Børn, 75 hollandske Skoler for Kineserbørn, 273 hollandske Skoler for indfødte Børn, 47 hollandske Skoler for Børn af alle Racer, 5266 Folkeskoler, 11462 Landsbyskoler, 14 Sekundærskoler, tilsammen med 1,4 Mill. Elever, desuden Fagskoler og Lærerseminarier. Indførselens Værdi var 1925 862,6 Mill. Gylden, Udførselens 1813,3 Mill. Gylden. M. V. Neder-Randlev, Jernbaneholdeplads, Aarhus—Hou-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Neder-Tandslet, Stationsby, Sønderborg—Mommark-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nedjd, d. s. s. Nedshd. Nedre Eiker, Herred. Antagen Formue 1927 var 24,2 Mill. Kr. og Indtægt 9,0 Mill. Kr. Nedreøsterrig (Niederösterreich), Forbundsland, der udgør den nordøstlige Del af Republikken Østerrig, 1480449 Indb. (1923), uden Byen Wien. Det produktive Areal var i 1926 1872905 ha eller 97 % af hele Arealet. Agerbrug beskæftigede i 1926 50 % af Befolkningen. Agerland og Haver indtog 45,8 % af hele Arealet, Vinavlen optog 27821 ha (1,4 %) eller over 2/3 af hele Østerrigs Vinavlsareal; som Eng og Græsgang henlaa 15,0 % af Arealet, og Skovene optog 34,8 %. Af Agerbrugsarealet dyrkedes i 1927 193409 ha med Rug, 148621 ha med Havre, 70586 ha med Byg og 77271 ha med Hvede. Udbyttet for de vigtigste Afgrøder var i 1927 (hvor Høsten var middel eller lidt derover, undtagen for Vin- og Frugtavl) i 1000 t: Rug 281,1, Havre 227,6, Hvede 138,7, Byg 133,1, Majs 32,7, Kartofler 1523,7, Sukkerroer 583,5, Foderroer 1016,9, Kløver 615,4, Hø 742,5, Frugt 135,6. Vinavlen gav 144756 hl. Kvægavlen er meget betydelig; ved Tællingen i 1923 fandtes 103123 Heste, 553733 Stkr. Hornkvæg, 548143 Svin, 167476 Geder og 90272 Faar. Hønseholdet var 2228566 Stkr.; af Bistader fandtes i 1927 44467. - Af Mineraler udvandtes i 1926 157300 t Stenkul, 175400 t Brunkul og c. 7000 t Grafit. — Af den tilstedeværende Vandkraft, der anslaas til 225000 H. K., udnyttedes i 1927 103000 H. K. I 1926 var 32 % af Befolkningen beskæftigede i Industriens Tjeneste. — Befolkningen udgjorde i 1900 1351544 Indb. og er saaledes i stærk Vækst. For 1926 anslaas den til 1513721 Indb. Befolkningen er næsten udelukkende tysktalende og romersk-katolsk, saaledes fandtes kun 4939 af tschekkisk og slovakisk Nationalitet, og det ikke katolske Element udgør næppe over 2 %. — I 1927 var Landevejsnettet 13702 km. Flod- og Kanalnettet 319,4 km, hvoraf 202 km falder paa Donau. Jernbanernes Længde var 2320 km i 1927. — Forfatningen er af 30. Novbr. 1920 (sidst ændret 27. Novbr. 1925). Regeringen bestaar af en Landdag paa 60 Medlemmer, valgt for 5 Aar; denne vælger Landsregeringen, der bestaar af 5 Medlemmer. Hovedsædet for Regeringen er Wien, til Trods for, at denne By ikke hører til N. W. P. * Nedrustning. 1. Fra Tiden før Verdenskrigen findes mange Eksempler paa en lokal Begrænsning af militær Magtudfoldelse til Lands eller til Søs. En af Fredstraktaterne fra 1648 indeholdt Bestemmelser om Sløjfning af Fæstninger i Nederlandene. I Henhold til en