- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
767

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel) - Nedshd - Nedshef - Nedstamningslære - Nedstrand - Neenah - Neenah - Neergaard, N. Th. - Nef, K. - Negaunee - Negligence-Klausul - Negoi - Negotiepennigen - Negotin - Negra - Negri, A. - Negri Sembilan - Negristan - Negro-head - Negundo - Neheim - Nehrlich - Nehrung - Neidenburg - Neiiendam, N. A. - Neiiendam, R. J. - Neilgherri - Neisse - Nekhbet - nekrotiserende, nekrotisk - Nelagieri - Nelavane - Nelle - Nellikebark - Nellike-Peber - Nellor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

militære Udgifter udgjorde før Verdenskrigen 10 Milliarder Guldfrancs om Aaret og beregnes nu til henved 11 Milliarder, hvilket er forholdsvis mindre end før, naar Hensyn tages til Faldet i Pengenes Værdi. 10. Bortset fra europæiske Smaastater som Island, Luxembourg og Lichtenstein, der ingen eller næsten ingen væbnet Styrke holder, har der i flere Lande været fremsat Forslag om en mere eller mindre vidtgaaende N. I 1924 forelagde den danske Regering Rigsdagen et Lovforslag, som i sin senere ændrede Skikkelse gaar ud paa at indskrænke det aarligt uddannede Mandskab fra c. 6000 til c. 1600 Mand, saaledes at Mobiliseringsstyrken i Stedet for c. 80000 Mand vilde blive c. 16000 eller godt Halvdelen af Østerrigs, hvis Befolkning er henved det dobbelte af Danmarks. Flaaden skal efter Forslaget indskrænkes mindre stærkt, idet Kystforsvarsskibene opgives til Fordel for smaa, hurtige Krydsere, og Torpedo- og Undervandsbaade bibeholdes. Den samlede Tonnage vilde blive paa 13000 Tons eller 2000 mere end det Maksimum, som Folkeforbundet foreskrev Finland ved dette Lands Optagelse i Forbundet, og som langtfra er udnyttet; Finlands Befolkning er saa stor som Danmarks, Arealet 8—9 Gange større end det egentlige Kongerige. De danske Forsvarsudgifter vilde efter det nævnte Forslag gaa ned til godt en Tredjedel af de nuværende. — (Litt.: En stor Mængde Oplysninger om Hære og Flaader i alle Stater findes i Folkeforbundets Annuaire militaire (hidtil 6 Bind). Se endvidere H. Wehberg, »Die internationale Beschränkung der Rüstungen« [Berlin og Stuttgart 1921]; Enock, The Problem of Armaments [London 1923]: G. Hosono, International Disarmament [u. St. 1926]; P. Munch i »Folkeforbundets første Tiaar« [Kjøbenhavn 1930], S. 56—69. Om det danske Nedrustningsforslag se P. Munch i Revue de droit international public [Paris 1927], S. 598-618). G. R. Nedshd, Nejd, Kongerige i Arabien, 1072000 km2 med 500000-600000 Indb. 1918-24 var der mindre Stridigheder mellem N. og Sheriffen af Mekka, men efter at denne havde erklæret sig for Kalif, blev han angrebet og slaaet af Kong Ibn Saud af N., og 1926 proklameredes Ibn Saud som Konge ogsaa af Hedshas. M. V. Nedshef, d. s. s. Nedjef. Nedstamningslære, se Udviklingslære. Nedstrand, Herred. Antagen Formue 1927 var 4,0 Mill. Kr. og Indtægt 609000 Kr. Rogaland Fylkes Landbrugsskole ligger paa Tveit i Hinderaavaag. M. H. Neenah, (1920) 7171 Indb. Neenah, d. s. s. Fox River. Neergaard, N. Th., var 1924—26 Formand i Venstres Folketingsgruppe og for det udenrigspolitiske Nævn samt Medlem af Folketingets Finansudvalg, Decbr. 1926—29 Finansminister i Ministeriet Madsen-Mygdal. H. J-n. Nef, K., udgav 1928 »Die neun Simfonien Beethovens«. W. B. Negaunee, (1920) 7419 Indb. Negligence-Klausul. Brüsseler-Konventionen af 1923 er for Englands Vedkommende resulteret i the Carriage of Goods by Sea Act 1924, der ligesom Harter-Act'en forbyder Aftaler om Ansvarsfrihed for forsømmelig Behandling af Godset, men paa den anden Side helt fritager Rederen for Ansvar for Skipperens neglect in the navigation and management of the ship. A. D. B. Negoi, se Rumænien og Transsylvanien. * Negotiepennigen [ne'go-si'pænəgən], ældre hollandske Handelsmønter. Negotin, (1921) 5872 Indb. Negra, se Albuñol. Negri, A., udgav 1914 Digtsamlingen Esilio, 1919 Il libro di Mara samt Prosaarbejderne Le solitarie (1917) og Stella mattutina (1921). E. M-r. * Negri Sembilan, Forbund af 9 smaa Fyrstendømmer i den sydlige Del af Malaka, staar under britisk Overhøjhed og hører til de forenede Malajstater, 6605 km2 med (1921) 178762 Indb., hvoraf 119569 Mænd, 59193 Kvinder. Der produceres Tin, Ris, Kautsjuk og Kopra. M. V. Negristan, se Teheran. Negro-head, se Kautsjuk. Negundo, se Ahorntræ. Neheim, (1927) 12309 Indb. Nehrlich, d. s. s. Nerly, C. F. Nehrung, Frische, se Frisches Haff. Neidenburg, (1927) 6225 Indb. Neiiendam, N. A., forlod ved Direktionsskiftet 1930 Det kgl. Teater. Han optraadte sidste Gang 28. Maj som Chr. IV i »Elverhøj«. R. N. Neiiendam, R. J., har fortsat sit Hovedværk »Det kgl. Teaters Historie«, hvis 5. Bind udkom 1930, og desuden bl. a. udgivet »Patriot og Skuespiller« (1925) og Jubilæumsskriftet »Skuespillerforeningen« (1929), i hvilken Institution N. siden 1927 er Formand. Museet i det tidligere kgl. Hofteater (s. d.) skylder N. sin Tilblivelse. Neilgherri, se Kaffe, S. 354. Neisse har (1925) 32604 Indb. Der findes en Grænse-Folkehøjskole (»Heimgarten«), Overlyceum, Jernbaneværksteder og Garnison. Nekhbet, se Ægypten, S. 725. nekrotiserende, nekrotisk, se Nekrose. Nelagieri, se Kaffe, S. 354. Nelavane, d. s. s. Sovesyge. Nelle, de, se Danell, D. Nellikebark, se Dicypellium. Nellike-Peber, d. s. s. Piment. Nellor har 1385553 Indb. (1921), 153510 Kristne, 130718 Muhammedanere, 9007 Aandedyrkere og Resten Hinduer. Hovedstaden N. har 35863 Indb. (1921). W. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free