- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

international Traktat om Afrustning baseret paa det
fransk-italienske Krav om kun at begrænse
Fredsstyrkerne, idet De Forenede Stater og
Storbritannien havde forladt den af Tyskland
hævdede og af Sverige og Holland støttede
Opfattelse, hvorefter Hærens Reserver, det
uddannede og hjemsendte Mandskab ogsaa burde
omfattes af en Nedrustningstraktat.

Resultatet af de inden for Folkeforbundet
udfoldede Bestræbelser for at naa til en
international Overenskomst om almindelig
Afrustning har saaledes i Hovedsagen hidtil været
ringe. Et stort forberedende Arbejde er udført,
mange Vanskeligheder drøftet og meget
Materiale tilvejebragt, men efter ti Aars
Forhandlinger var man ikke naaet saa vidt, at Datoen
for den første internationale
Afrustningskonference har kunnet fastsættes endeligt. Under de
forberedende Drøftelser er selve Problemet
undergaaet en væsentlig Forandring. Fra den
ideale Fordring om Afvæbning eller Afrustning,
der for øvrigt ikke har Hjemmel i
Folkeforbundspagten, er man gennem Forsøgene paa
at hidføre en Indskrænkning i Rustningerne
endt med at haabe paa en Overenskomst om,
at de nuværende Hære og Flaader ikke maa
øges (désarmement—réduction—limitation des
armements
).

7. Uden for Folkeforbundet har især de store
Flaademagters Bestræbelser for en N. til Søs
begyndt at sætte Frugt. Ved Traktat af 6. Febr.
1922 enedes de fem store Sømagter bl. a. om
en Tonnagebegrænsning for deres Slagskibe
efter Forholdstallene: De Forenede Stater og
Storbritannien 5, Japan 3, Frankrig og Italien
1,67 (se Washingtonkonferencen). Til
Drøftelse af en Krydserbegrænsning holdtes paa
nordamerikansk Initiativ en ny
Flaadekonference i Genève fra 20. Juni til 4. Aug. 1927
mellem De Forenede Stater, Storbritannien og
Japan (Frankrig og Italien afslog at deltage),
men Enighed naaedes ikke. Dette lykkedes
derimod paa Flaadekonferencen i London, der
aabnedes den 21. Jan. 1930, og som førte til
Traktaten af 22. Apr. s. A. mellem De
Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig, Italien
og Japan. Ifølge denne Traktat, som straks blev
ratificeret af de to førstnævnte Magter, maa
ingen af de fem kontraherende Parter indtil
Udgangen af Aaret 1936 bygge noget af de
efter Washingtontraktaten tilladte Slagskibe.
Hver af Magterne har Ret til at bevare eller
bygge tre Undervandsbaade paa indtil 2800
Tons, men bortset herfra maa fremtidigt ingen
af disse Magters Undervandsbaade være over
2000 Tons eller have større Kanoner end 130
mm. Der gives i Traktaten visse Regler for
Krigsførelse med disse Fartøjer (se
Undervandsbaade, Suppl.). Med Hensyn til
Krydserne vedtog De Forenede Stater, det
britiske Rige og Japan indtil Udgangen af 1936
at begrænse Tonnagen saaledes, at
Nordamerika faar Ret til Krydsere med en samlet
Tonnage af 323000 Tons, det britiske Rige faar
339000 Tons og Japan 208850 Tons. Af Jagere
maa Nordamerika og Storbritannien have hver
150000 Tons, Japan 105500 Tons.
Undervandsbaadstonnagen er for alle tre Magter 52700
Tons hver. Disse og en Række andre, mere
specielle Bestemmelser om Begrænsning af
Tonnagen inden for de nævnte Skibstyper er dog
ifølge Traktatens Artikel 21 kun gældende med
det Forbehold, at enhver af de tre store
Flaademagter har Ret til at overskride de for hver
Skibsklasse fastsatte Grænser, saafremt den
mener, at en hvilkensomhelst anden Magts
Flaadeudvidelse berører Kravene til dens
nationale Sikkerhed. I saa Fald har de to andre
Flaademagter Adgang til forholdsvis at
overskride de fastsatte Begrænsninger. Dette
Forbehold skyldes, at Frankrig og Italien ikke paa
Konferencen i London kunde blive enige om
tilsvarende Flaadebegrænsninger for deres
Vedkommende. Spørgsmaalet herom blev derfor
henskudt til senere Forhandling mellem disse
to Magter. I Juli 1930 meddelte den franske
Regering den italienske, at den for at bevare
status quo og bidrage til en gunstig Atmosfære
for en saadan Forhandling havde besluttet ikke
at sætte noget nyt Krigsskib paa Bedding inden
1. Decbr s. A.; den italienske Regering svarede
med at træffe en lignende Bestemmelse.

8. Af Interesse, om end af mindre
vidtrækkende Betydning er en Traktat, som de
centralamerikanske Smaastater underskrev paa en
Konference i Washington den 7. Febr. 1923, og
hvorefter disse Landes Hære skal nedsættes til
følgende Styrker: Guatemala 5200 Mand,
Honduras 2500, Salvador 4200, Nicaragua 2500 og
Costa Rica 2000 Mand, Officerer ikke
medregnet. Disse Tal svarer efter Befolkningens
Størrelse omtrent til de Hærstyrker, som
Østerrig og Bulgarien har Lov til at have ifølge
Fredstraktaterne. Ingen af de kontraherende
Stater maa besidde mere end ti militære
Luftfartøjer eller erhverve Krigsskibe »undtagen i
Tilfælde af Borgerkrig eller Trusel om Krig
fra en anden Stat«. Giftgas maa ikke anvendes
i Krigstilfælde.

9. Ved Opgørelsen af de Resultater, der er
naaet paa visse Omraader, og ved
Bedømmelsen af Udsigterne for en almindelig
international N. maa det ikke overses, at der i mange
Lande under Indtryk af den stigende
internationale Sikkerhed og af Faren ved at
genoptage Kaprustninger er foregaaet og stadig
foregaar en Udvikling hen imod et mere
begrænset militært Apparat. Undtagelser danner
De Forenede Stater og Japan, hvis Flaader i
1914 udgjorde henholdsvis 834000 og 522000
Tons, men i 1930 var steget til 1100000 og 772000
Tons. For de europæiske Militærmagters
Vedkommende finder Tendensen mod en
Indskrænkning i Rustningerne Udtryk deri, at den
britiske Krigsflaades Tonnage fra 1914 til 1930
er gaaet ned fra 2160000 Tons til 1202000.
Frankrigs er i samme Tidsrum reduceret fra 1140000
til 582000 Tons. Den franske Hær, for Tiden
Europas stærkeste, er nu paa 593000 Mand,
Kolonialtropper medregnet, men talte i 1913
over 700000 Mand. I langt større Maalestok er
de ved Fredstraktaterne tvangsnedrustede
Staters Hære og Flaader blevet formindsket, jfr.
ovenfor. De europæiske Landes samlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free