stiller sig saaledes for Aaret 1928. Af 8837 Udvandrede er 2245 Jordbrugere, 166 Fiskere, 1046 Industriarbejdere, 370 Forretningsfolk, 377 Søfolk, 139 anden Virksomhed, 150 med immateriel Virksomhed, 378 Funktionærer i forskellige Næringsgrene og 3766 af diverse Beskæftigelser. Angaaende Dødsaarsager har man Oplysning bl. a. for Aaret 1926. Den viser, at der i det Aar døde 26 af Tyfoidfeber, 8 af Malaria, 3 af Skarlagensfeber, 130 af Kighoste, 73 af Difteri, 98 af Influenza, 132 af andre epidemiske Sygdomme, 3544 af Lungetuberkulose, 594 af Tuberkulose i Hjernehinden, 425 af Tuberkulose i andre Organer, 3300 af Kræft, 143 af Meningitis, 2201 af Apopleksi og Hjerneemboli, 2041 af organisk Hjertesygdom, 257 af Bronkitis, 377 af Kronisk Bronkitis, 1287 af Lungebetændelse, 1019 af andre Aandedrætsorgansygdomme, 158 af Mavesaar, 335 af Mave- og Tarmkatar, 128 af Blindtarmsbetændelse, 235 af indeklemt Brok, 44 af Levercirrhose, 738 af Nefrit, 54 af Barselfeber, 118 af Svangerskabssygdomme, 1019 af medfødt Svaghed, 4137 af Alderdomssvaghed, 956 ved Drab, Mord og Ulykker, 165 ved Selvmord, 4136 af andre Sygdomme, 1548 af ikke specificerede Sygdomme. Tilsammen 29429. Af Sindssyge blev der i 1927 behandlet i alt 5801. Rekruteringen i Aaret 1926 viser et Antal udskrevne af 30963, deraf udvandret 401; kun 2/3 af den udskrevne Styrke blev indkaldt i Henhold til Stortingsbeslutning. Af de 16820 undersøgte Mandskaber blev 8373 stridsdygtige og 2350 hjælpedygtige. Midlertidig udygtige blev 202 og helt udygtige 5895. Middelhøjden var 172 cm. Forbrydelser. Kriminalstatistikken for 1925 og 1926 viser, at det samlede Antal af strafbare Forbrydelser i hele Riget er steget fra vel 4000 i 1923 til 4681 i 1926. For Oslos Vedkommende steg Tallet fra 990 i 1923 til 1165 i 1924, men viste i de følgende Aar stærk Nedgang og var i 1926 nede i 991. For Rigets øvrige Byer og Landdistrikterne har der derimod været Stigning i Kriminaliteten fra Aar til Aar. Det alt overvejende Antal af Forbrydelser falder paa det, som kaldes »Vindingsforbrydelser«, og det alt overvejende Antal af disse igen bestaar i Tyvsforbrydelser. Dernæst kommer Voldsforbrydelser og Ærekrænkelser med omkring 800 pr. Aar. Den derpaa følgende Kategori er Sædelighedsforbrydelser, hvis Antal er fra 130 til 200 pr. Aar. Kriminaliteten pr. 1000 Indbyggere er steget fra 1,48 i 1923 til 1,70 i 1926 for hele Riget under eet. For Oslos Vedkommende er den steget fra 3,85 til 3,92, efter i 1924 at have været oppe i 4,55. For Landdistrikternes Vedkommende var Kriminaliteten pr. 1000 Indbyggere i 1926 1,09, medens den i Byerne uden for Oslo var 3,92. I 1925 og 1926 blev der undladt Paatale mod i alt 1599 Mænd og 203 Kvinder. M. H. Statsforfatning og -Forvaltning 1) Centralforvaltningen. I Spidsen for Poststyret staar nu Postdirektøren (se Handelsdepartement, Suppl.). 2) Lokalforvaltningen. I gejstlig Henseende er N. inddelt i 7 Bispedømmer: Oslo, Hamar, Agder, Stavanger, Bjørgvin, Nidaros og Haalogaland. 3) Kommunalforvaltningen. Der er nu 675 Herredskommuner. K. Ø. Finanser. Ifølge Skatteligningen for 1927—28 var den antagne Formue i Landet 5112,2 Mill. Kr. og Indtægten 1246,6 Mill. Kr. Den skattepligtige Indtægt udgjorde 801,9 Mill. Kr. Skatøret pr. 1000 Kr. Formue var 3,55 Kr. og pr. 100 Kr. skattepligtig Indtægt 14,97 Kr. I alt udgjorde den udlignede Kommuneskat 145,98 Mill. Kr., hvilket svarer til 73,25 Kr. pr. Indbygger. Herreds- og Fylkekassernes Gæld pr. 30. Juni 1927 — heri ikke medregnet de fælleskommunale Elektricitetsværkers Laanegæld, som for Landkommunerne i alt udgjorde 82,2 Mill. Kr. — udgjorde 646,0 Mill. Kr. Handelsflaaden udgjorde pr. 1. Jan. 1928 i Netto Tons af Damp- og Motorskibe 1722100 t og af Sejlskibe 22200 t. Bruttofragterne, optjent i udenrigs Søfart i 1927, udgjorde 422,7 Mill. Kr. Toldintraderne udgjorde 120,4 Mill. Kr., og Indførselsværdien var 975,6 Mill., medens Udførselsværdien af norske Varer var 675,6 Mill. Kr., heraf Trælast, Træmasse, Cellulose og Papir for 225,1 Mill. Kr. og Fiskevarer for 155,2 Mill. Kr. Landejendommenes Matrikulskyld 1925 var 499900 Mark, og deres samlede Værdi efter Skyldmarkens gennemsnitlige Salgsværdi i Aarene 1922—26 var 3042 Mill. Kr. De faste Ejendommes Skattetakst i Byerne var i 1927—28 2510,4 Mill. Kr. Skovarealet udgjorde i 1927 74995 km² og det dyrkede Jordareal 6829 km². Høstudbyttet var 16500 t Hvede, 15400 t Rug, 101700 t Byg, 183800 t Havre, 12400 t Blandkorn, 605100 t Kartofler, 2485500 t Hø. Husdyrholdet i 1927 var 1608200 Sauer, 290100 Geder, 299700 Svin, 2994000 Stkr. Fjerkræ. Udbyttet af Fiskerierne var i 1926, naar Byerne regnes med, i Førstehaandsværdi 94,95 Mill. Kr. Det største Udbytte gav Møre Fylke med 17,8 Mill. Kr. og det mindste Hedmark med 0 Kr. Den udnytbare Vandkraft udgjorde i 1928 12290000 Turbin Hestekræfter, deraf var udbygget 1521000 H. K. (se ogsaa N.'s Vandkraft). Finanserne belyses ogsaa ved følgende Opgivelser: Skyldmarkens Værdi var i 1910 2308 Kr., i 1920 7763 Kr. og i 1925 6470 Kr. Indførselsværdien udgjorde i 1910 429,2 Mill. Kr., i 1920 3033,2 Mill. Kr. og i 1925 1378,5 Mill. Kr. Udførselsværdien var i 1910 309,7 Mill. Kr. (heraf Fisk 89 Mill. Kr. og Skovprodukter 102 Mill. Kr.), i 1920 var den 1246 Mill. Kr. (heraf Fisk 249 Mill. Kr., Skov 568 Mill. Kr.) og i 1925 1048,3 Mill. Kr. (heraf Fisk 226 Mill. Kr., Skov 392,6 Mill. Kr.). Indskuddene i Sparebankerne var i 1910 507 Mill. Kr., og i Privatbankerne 449 Mill. Kr., i 1920 henholdsvis 2054 Mill. Kr. og 3112 Mill. Kr., i 1925 2541 Mill. Kr. og 1994 Mill. Kr. Statsindtægterne var i 1910 i Told 51 Mill. Kr., Formueskat 8 Mill. Kr., Drifts- og Kapitalindtægter 94,4 Mill. Kr. I 1920 Told 127