Mill. Kr., Formueskat 340,2 Mill. Kr., Driftsindtægter og Kapitalindtægter 562,2 + 86,2 Mill. Kr. og i 1926: Told 111,0 Mill. Kr., Formueskat 126,6 Mill. Kr. og Drifts- og Kapitalindtægter 371,3 + 80,2 Mill. Kr. Handelsflaaden, hvis Størrelse foran er anført for 1928, udgjorde til Sammenligning i 1910 896000 t Dampskibe, 630000 t Sejlskibe og havde da i Bruttofragt udenrigs optjent 139,9 Mill. Kr. Ankommet med Last til Norge var 3094000 t og afgaaet med Last 4105000 t. I 1920 var Handelsflaaden paa 1324000 t Dampskibe, 204000 t Sejlskibe, og de optjente Fragter udgjorde 1280 Mill. Kr. Der ankom samme Aar med Last 2845000 t og afgik 3454000 t. N.'s Banks Metalbeholdning udgjorde i 1910 54,9 Mill. Kr. og Sedler i Omløb 84,3 Mill. Kr. I 1920 var Beholdningen 147,3 Mill. Kr. og Sedler i Omløb for 482,6 Mill. Kr. I 1926 var Beholdningen 147,2 Mill. Kr. og Sedler i Omløb for 337,2 Mill. Kr. Statsskatteobjekterne er mangfoldige. Nedenfor gengives en Liste over de vigtigste: 1) ordinær Indtægts- og Formueskat, 2) Ekstraordinær Formueskat, 3) Ekstraordinær Forsvarsskat, 4) Krigskonjunkturskat, 5) Luksusskat, 6) Toldintrader, 7) Fragtudjævningsafgift, 8) Afgift af Tobaksdyrkning, 9) Brændevinsafgift, 10) Overskud af Vinmonopolet og Brændevinsomsætningsafgift, 11) Overskud af Samlagene, 12) Ætylæterafgift, 13) Tilvirkning af Øl, 14) Chokolade- og Sukkerafgift, 15) Tobaksstempelafgift, 16) Omsætningsafgift af kulsurholdig Drik, 17) Beværtningsskat, 18) Stempelafgift af Spillekort, 19) Tændstikafgift, 20) Vejafgifter, 21) Tonnageafgift, 22) Arveafgift, 23) Skat paa udenlandske Handelsrejsende, 24) Stempelafgift af Dokumenter, 25) Fonds og Aktiemæglergebyr, 26) Justergebyr, 27) Departements- og Retssportler, 28) Ægtepagtsgebyr, 29) Konsulatgebyr, 30) Filmsgebyr, 31) Kedelgebyr, 32) Fabrikkontrolafgift, 33) Udvandringskontrolgebyr, 34) Mønstringsgebyr, 35) Sødygtighedsgebyr, 36) Patentgebyr, 37) Instrumentkontrolgebyr, 38) Konsessionsgebyr ved Landbrugsdepartementet, 39) Lodsgebyr, 40) Apotekerafgift, 41) Udførselsafgift af Fiskevarer, 42) Laste- og Fyrafgift, 43) Forsikringskontrollen, 44) Ildfarlighedsinspektorat, 45) Kontrolafgift for Vasdragsanlæg, 46) Skotøj- og Læderkontrolafgift, 47) Bilkontrolafgift, 48) Kontrol med elektriske Anlæg, 49) Bank- og Sparebankkontrollen, 50) Landskyld- og Forpagtningsafgifter, 51) Malmafgift, 52) Almanakafgift, 53) Offentlige Stiftelser og Legater, 54) Børsafgift, 55) Handelsafgift. I 1913—14 udgjorde Skatter og Afgifter til Staten i alt c. 88 Mill. Kr., deraf Indtægt af Formueskat c. 13 Mill. Kr. og Forbrugsskatten c. 65 Mil. Kr. Andre Skatter og Afgifter androg c. 10 Mill. Kr. I 1919-20 var den samlede Skat steget til 543 Mill. Kr. Indtægts- og Formueskatten var vokset til c. 340 Mill. Kr., medens Forbrugsskatten kun var steget til c. 151 Mill. Kr. I 1927—28 var den samlede Statsskat sunket til c. 339 Mill. Kr., hvoraf faldt paa Indtægts- og Formueskat c. 105 Mill. Kr. og paa Forbrugsskatter og Afgifter c. 211 Mill. Kr. Heraf udgjorde Tolden 116 Mill. Kr. Til disse mange og store Statsskatter kommer saa den kommunale Beskatning, der sluger et omtrent lignende Beløb som Statsskatterne, men som praktisk talt udelukkende hviler paa Formue og Indtægt, skønt man ogsaa der maa betale indirekte Skatter i Form af Overpris paa f. Eks. Gas og Elektricitet, Husrum, visse Varer, som paa Grund af kommunal Drift er blevet for dyre. Statens Ejendele blev pr. 30. Juni 1928 af det departementale Udvalg, som var nedsat for at opstille Budget og Regnskab for Statens Bedrifter efter ensartede forretningsmæssige Principper, anslaaet til c. 1,7 Milliard Kr., deraf faldes 1,2 Milliard Kr. paa Statsbedrifter. Statsbanernes Ejendele danner den største Post paa Aktivsiden. Anlægsværdien var for Baner i Drift 229000 pr. km, for de nye var den 310000 pr. km for Numedalsbanen og 684000 Kr. pr. km for Flaamsbanen. Tilsammen var Værdien 908,5 Mill. Kr. Kraftværkernes Værdi var 135,4 Mill. Kr.. Telegrafvæsenet 120, Postvæsenet 17,5, Hærens Fabrikker 16,9, Statens Kornforretning 13,5, Vaksdals Mølle 9,7, Kongsberg Sølvværk 8,4, Marinens Hovedværft 5,4 Mill. Kr., Statens Køleanlæg 679000 og Mønten paa Kongsberg 392000 Kr. Den samlede faste Kapital i Statsbedrifterne var opført med 1255584855 Kr. Kontantbeholdningen var 88,1 Mill. Kr., Laan og udestaaende Fordringer 111,4, Grundfond for statsgaranterede Banker og Kommunalbanken 117,9, Andragskonti 71,0, Forskud 21,3, Skillemønt 14,2 og Værdipapirer 25,2 Mill. Kr. Ejendommenes samlede Værdi blev derefter 1738255247 Kr. Mod dette staar Forpligtelserne. Hovedposten her var Statsgælden paa 1,6 Milliard Kr. Differencen mellem Forpligtelser og Ejendele blev 33,3 Mill. Kr., som altsaa udgjorde Statens Kapitalkonto. Fra 1. Juli 1913 til 1. Juli 1929 havde Staten alene taget ind vel 4980 Mill. Kr. i direkte og indirekte Skatter. Og den har i samme Tidsrum øget sin Gæld med 1240 Mill. Kr. Statens Forbrug i det nævnte Tidsrum var saaledes 6200 Mill. Kr. Deraf er 940 Mill. Kr. gaaet til Forsvaret, iberegnet Neutralitetsværnet. Staten øgede i de 11 Aar efter 1914 sin Gæld fra 336 Mill. Kr. til 1731 Mill. Kr., altsaa en Forhøjelse paa næsten 1400 Mill. Kr. Statens Udgifter i 1926—27 fordelte sig saaledes paa de forskellige Konti: Statens politiske Organer, ɔ: det kongelige Hus, Regering, Storting, Statsrevision 4,3 Mill. Kr., Fylkesmandsembeder, Justitsdepartementet 791000 Kr., Skatteligning og Skatteoppebørsel 13,6 Mill. Kr., Udenrigsvæsenet 3,5 Mill. Kr., Forsvarsvæsenet 43,3 Mill. Kr., Rets-, Politi- og Fængselsvæsen 14,5 Mill. Kr., Kirken 4,3 Mill. Kr., Skolevæsen 54,1 Mill. Kr., Videnskab og Kunst 5,? Mill. Kr., sociale Formaal 20,7 Mill. Kr., Helsepleje 19,0 Mill. Kr., offentlige Arbejder 15,9 Mill. Kr., Landbrug 10,0 Mill. Kr., Handel, Søfart og Industri 14,3 Mill. Kr., Renter og Pensioner 95,5 Mill. Kr., andre Udgifter 18,4 Mill. Kr., tilsammen 338,6 Mill. Kr., de ekstraordinære Udgifter var 60,6 Mill. Kr. M. H.