Løjtnanter og 102 i Distriktstjeneste. Sum 601. Af befalingsmandsskoleuddannede Befalingsmænd er der: 32 garnisonerende og 22 Kaptajner i Distriktstjeneste, 172 garnisonerende og 183 Løjtnanter i Distriktstjeneste, 89 garnisonerende og 334 Fændrikker i Distriktstjeneste. Sum 832. Af befalingsmandsskoleuddannede værnepligtige Befalingsmænd er der: 98 Kaptajner, 220 Løjtnanter, 241 Fændrikker og 541 Sergenter. Sum 1100. Totalsum 2533. M. H Hærens Lønninger. Kommanderende General 11700 Kr. Generalinspektør 9000—9900. Oberst 6300—7650. Oberstløjtnant 5850—7200. Major 4950—6300. Garnisonerende Kaptajn 4050—5400. Garnisonerende Løjtnant 3300—4350. Garnisonerende Fændrik 3000—4050. Krigskommissær 2550—3250. Garnisonerende Korporal 2400 Kr. Befalingsmænd, som har to Statsstillinger, faar Fradrag i den civile Stilling, hvis denne indbringer mere end 2000 Kr. M. H. Hær- og Flaadebudget. Af vedstaaende Oversigt vil ses, hvorledes Udgifterne til Hær og Flaade er gaaet ned siden 1913—14. Statsbudgettet var da paa 159,7 Mill. Kr., Hærbudgettet 17,2 Mill. Kr., Flaaden 7,0 Mill. Kr. = 15,2 % af Statsbudgettet. I 1924—25 var Tallene respektive Statsbudgettet 574,9 Mill. Kr., Hæren 35,3 Mill. Kr., Flaaden 15,9 Mill. Kr. = 8,9 % af Statsbudgettet. <table> <td c>I<td>1925—26<td>440,5<td>Mill.<td>Kr.<td>33,8, 15,6 = 11,7 % <td c>-<td>1926—27<td>413,0<td c>—<td c>—<td>31,5, 14,1 = 11,0 % <td c>-<td>1927—28<td>413,1<td c>—<td c>—<td>31,5, 11,9 = 10,5 % <td c>-<td>1928—29<td>372,1<td c>—<td c>—<td>29,2, 11,1 = 10,8 % <td c>-<td>1929—30<td>388,4<td c>—<td c>—<td>28,9, 12,2 = 10,6 % </table> I Forhold til Leveomkostningernes Stigning siden 1913—14 repræsenteret ved Indeksen 1,80, og naar henses til vanlig tilladt automatisk Stigning af Statsudgifter, c. 2,3 % aarlig, skulde der i 1930 kunne regnes med et Forsvarsbudget, som var 2,6 Gange større end i 1913—14 og altsaa paa c. 72,0 Mill. Kr. Det for 1930 opsatte Forsvarsbudget laa altsaa 31 Mill. Kr. under det, som var det naturlige paa det Tidspunkt. Til samme Tid var Udgifterne i Danmark 58,6 Mill. Kr. ɔ: 16,8 Kr. pro persona, i Finland 57 Mill. Kr. ɔ: 17,2 Kr. pro persona, i Schweiz 61,3 Mill. Kr. ɔ: 15,4 Kr. pro persona, i Holland 139,5 Mill. Kr. ɔ: 18,5 Kr. pro persona, i Sverige 138,5 Mill. Kr. ɔ: 22,7 Kr. pro persona. N. med 41,6 Mill. Kr. faar 14,8 Kr. pro persona. Den nye Hærordning af 1930 var opgjort under Forudsætning af et Normalbudget, ordinært af 40 Mill. Kr. til Hær og Flaade. Videre var der forudsat en ekstraordinær Bevilling paa 10 Mill. Kr., væsentlig til Nybygninger til Flaaden og for Anskaffelse af Materiel til Flyvevæsenet. Disse 10 Mill. Kr. nægtede dog Stortinget Bevilling til. Vaaren 1929 fremsatte Redaktør R. Thommessen af frisindede Venstre Forslag om et samlet Budget for Hær og Flaade paa 30 Mill. Kr., hvoraf Marinen skulde have de 20 Mill. Kr. Administrationen udarbejdede i Løbet af 1929 flere Alternativer for Organisationen med Fordeling af de 30 Mill. Kr. mellem Hær og Flaade. Arbejderpartiet vil til Valgene i 1931 sætte hel Afrustning paa sit Program. M. H. Mønt, Maal og Vægt. I Henhold til Lov af 18. Marts 1924 præges Skillemønt fra 10 Øre til 1 Krone kun af Nikkel. De bestaar af 75 Dele Kobber og 25 Dele Nikkel. De er kun gangbare inden for Riget. Metrisk Maal og Vægt blev indført i N. ved Lov af 22. Maj 1875. Den nu gældende Lov er af 14. Juli 1922 med Tillæg og Forandringer i Lov af 4. Juli 1927. M. H. Samfærdselsmidler. Længden af Landets offentlige Veje var pr. 1. Jan. 1928 36412 km og af Jernbanerne 3835 km, deraf var 2741 km normalsporet (1,435 m) og 985 smalsporet (1,067 m), 26 km (1,0 m) og 83 km (0,75 m). Numedalsbanen med en Længde af 92,9 km blev færdig 20. Novbr 1927. Randsfjordbanen har siden 2. Aug. 1926 en Længde af 205,6 km, idet da Strækningen Hen—Finsand blev aabnet for Drift. Kapital 44,5 Mill. Kr. Af Sørlandsbanen blev Strækningen Nordagutu—Gvarv aabnet for Drift 18. Decbr 1922 og Gvarv—Bø 1. Decbr 1924; Bø—Lunde, 14,1 km, 15. Decbr 1925, Lunde—Kragerø 69,9 km, 2. Decbr 1927. Tilsammen 101,5 km. Den nedlagte Kapital er 36,3 Mill. Kr. Raumabanen, Dombås—Aandalsnes blev aabnet den 30. Novbr 1924, er 114,2 km lang, Kapital 47,73 Mill. Kr. Nordlandsbanen er aabnet til Snaasa pr. 1. Juli 1927. Sunnan—Snaasa, 45,1 km. Strækningen Hell-Snaasa er 150,3 km (30 Mill. Kr.), blev 1929 aabnet til Grong. Stavanger—Flekkefjord-banens Sidelinie Ganddal—Aalgaard, aabnet 21. Decbr 1924, 12,1 km, og har kostet 17,0 Mill. Kr. Jernbanerne og Veje fordeler sig paa Fylkerne, henholdsvis saaledes, regnet i km, i 1928: Østfold 185 (1869), Akershus 326 (2095), Hedmark 542 (3411), Opland 517 (2273) Buskerud 533 (1810), Vestfold 208 (1193), Telemark 267 (2035), Aust-Agder 146 (1663), Vest-Agder 66 (2070), Rogaland 144 (2212), Hordaland 214 (2319), Sogn og Fjordane 16 (1633), Møre 52 (3320), Sør Trøndelag 328 (2162), Nord-Trøndelag 224 (2660), Nordland 67 (2078), Finmark 0 (520), Tromsø 0 (1089). Automobilernes og Automobilruternes Antal er stærkt stigende. Af indregistrerede Motorkøretøjer var der i 1924 28400, deraf 14711 Personvogne, 5839 Lastvogne og 7850 Motorcykler; i 1925 var der 32450 og respektive 17617, 7605 og 7228; i 1926 var Tallene: 38331, 21483, 8869, 7979; i 1927 39266, 21131, 11678 og 6457. Antallet af Bilruter var i 1924 47 med 1038 Vogne og en Trafiklængde af 12563 km. I 1925 var der 535 Bilruter med 1196 Vogne, og Ruternes Længde var 13883 km, i 1926 var der 669 Ruter, 1523 Vogne og en Rutelængde af 17708 km. I Driftsaaret 1927—28 var Længden af Statsbanernes Linier 3467 km med en Anlægskapital af 506,9 Mill. Kr. og med Udvidelse og Forbedringer til en Sum af 297,1 Mill. Kr., tilsammen 804,1 Mill. Kr. Antal Rejsende var 18,8 Millioner. I Personkilometer 515819 Millioner. Den befordrede Godsmængde udgjorde 7,9 Mill. t. Privatbanernes Længde var 368 km med en Anlægskapital af 24,5 Mill. Kr. og med en Befordring af 8,2 Mill. Personer og 23,5 Mill. t. For Statsbanerne udgjorde Driftsindtægterne