80,1 Mill. Kr. og Udgifterne 81,3 Mill. Kr., altsaa et Underskud paa 1,1 Mill. Kr., Privatbanerne gik med en Driftsindtægt af 3,9 Mill. Kr. og Udgift af 3,5 Mill. Kr., altsaa med noget Overskud. Om Handelsflaaden, dens Vækst o. s. v., se under Finanser. Flyvevæsenet spiller endnu kun en lille Rolle i Kommunikationsvæsenet, idet der indtil 1929 kun var en Forsøgsrute i Gang fra Oslo til Göteborg—Kjøbenhavn—Stettin. M. H. Vejvæsen. I 1925 var der af Hovedveje og Bygdeveje tilsammen 35523 km. I 1926 var dette Tal steget til 36187 km, og i 1927 var der af Hovedveje 14521 km og af Bygdeveje 21891 km. I N. er Rutebiltrafikken stærkt udviklet til Fortrængelse af Jernbanerne. Man er i den senere Tid gaaet meget over til at bruge Asfalt som Vejdække i Stedet for de gammeldags makadamiserede Veje. De forbedrede Sneplove gør Brugen af Automobiler mulig ogsaa om Vinteren paa de fleste Veje. M. H. Sprog. Efter at Retskrivningsdebatten i 1917 var stilnet af, var Maalstriden begyndt at ebbe ud. Man var paa Vej mod at faa Maalstriden ud af Politikken. Men i Maj 1929 sendte Noregs Maallag en Henstilling til Regeringen om Prøve i Landsmaal ved Embedseksamen. Samtlige Universitetsfakulteter udtalte sig imod, at Studenterne skulde besvare en af Eksamensopgaverne paa Landsmaal. Ogsaa Studenterudvalget fraraadede Forslaget. Medens der for 10 Aar siden var 17 %, som blev undervist paa Landsmaal, er der nu (1929) kun lidt over 15 %. I Loven om Lærerskolerne blev der i 1929 fastslaaet Ordet »bokmaal« som Betegnelse for Rigsmaal og »nynorsk« som Betegnelse for Landsmaal. Beslutningen fattedes i Odelstinget med 45 Stemmer mod 34. Landsskolekredsene er i de sidste 5 Aar fra 1926 gaaet tilbage fra 6030 til 5883. I 1926 var der 3916 Landdistriktkredse, hvor Rigsmaal var Hovedmaalet, medens 1986 Kredse var Tilhængere af Landsmaalet. Det største Antal Landsmaal-Kredse er i Bjørgvin Bispedømme (Vestlandet), hvor 1015 af 1224 Kredse havde Landsmaal som Hovedsprog; dernæst kom Agder med 632 Landsmaal-Kredse af 1211 og saa Nidaros Bispedømme med 203 Landsmaal-Kredse af 834. I Oslo, Hamar og Haalogaland Bispedømmer var Landsmaalskredsenes Antal henholdsvis 6 (af 821), 62 (af 644) og 68 (af 1168). I Marts 1929 fremsatte Regeringen Forslag til Lov om »maalbruk i statstenesta«. Herved paalagdes Statens Tjenestemænd at bruge begge Maal i Tjenesteanliggender, hvis de er født efter 1. Jan. 1900. Poster, som bliver ledige ved offentlige Kontorer, skal besættes med Folk, som er dygtige i at beherske begge Maal. Der har ofte været Tale om at faa Fred og Forlig i Maalstriden, men Maalets Tilhængere vil have Striden ind i Politikken, ellers, mener de, vil Landsmaalet gaa til Grunde. Landsmaalstekst er nu paabudt i Opslag paa Jernbanerne, i Telegrafvæsenet og paa de af Geografisk Opmaaling udgivne Kort m. m. Fra Tid til anden blusser Maalstriden op i Dagspressen med stor Styrke. (Litt.: P. Hovdan, »Frå folkemål til riksmål« [Oslo 1928]; G. Indrebø, »Kva mål skal me velja?« [Oslo 1928]; E. Lagerkrantz, »Sprachlehre des Süddlappischen«; A. B. Larsen, »Oslomålet« [Oslo 1928]; K. Asheim, »Norsklære for folkeskulen«, Former I—III [Oslo 1928]; A. Austlid, »Norsk lesebok«, I—III [Oslo 1928]; L. Heggstad, »Stutt lærebok i det norske landsmålet« [Oslo 1927]; »Nordahl Rolfsen's lesebok« [1890-1927]; Pauss og Corneliussen, »Norsk lesebok«, II; M. Østlid, »Læsestykke i landsmål« [Oslo 1928]; B. Hope, »Et norsk skriftsprog« [1927]; K. Liestøl, »Målreisning« [1927]; M. Olsen, »Minner om guderne og deres dyrkelse i norske Stedsnavn« [1923]; D. A. Seip, »En liten norsk sproghistorie« [Oslo 1927]; M. Eriksen, »Norsk grammatikk for folkeskolen« [Oslo 1927]; L. Eskeland, »Norsk ordliste« [Oslo 1927]; S. Eskildsen, »4000 riksmålsord« [Oslo 1927]; K. A. Kristiansen, »Retskrivnings- og fremmed ordbog« [Oslo 1927]; J. Reitan, »Norsk grammatikk« [Oslo 1927]; R. Stauri, »Norsk grammatikk« [Oslo 1927]; J. Brynildsen, »Norsk-engelsk ordbok« [1927]; Samme, »Norsk-tysk ordbok« [1927]; O. Raknes, »Engelsk-norsk ordbok« [Oslo 1927]; H. Bonnevie, »Esperanto-norsk ordbok« [Oslo 1926]; G. Morgenstierne, Report on a Linguistic Mission to Afghanistan; K. Nielsen, »Lærebok i lappisk«, I—II [Oslo 1926]; D. A. Seip, »Svensk-norsk ordliste« [Oslo 1926]; Aug. Western, »Tankens makt over sproget« [Oslo 1926]; E. Belsheim, »N. og Vest-Europa i gammel tid« [Oslo 1925]; O. Jespersen, »Menneskehed, nasjon og individ i sproget« [Oslo 1925]; I. Alnæs, »Norsk uttale-ordbok«; H. Koth, »Norsk riksmål i Noreg«; N. A. Lyngbakken, »Grammatik« [1925]; A. Næss, »Norsk Skolegrammatik« [1925]). M. H. Litteratur. Under og efter Verdenskrigen har — foruden de tidligere nævnte Forfattere — ogsaa flere nye værdifulde Begavelser gjort sig gældende; saaledes af Romanforfattere Sigurd Christiansen, Sigurd Hoel, Cora Sandel, Lars Hansen, og den tidlig afdøde Johannes Thrap-Meyer, og af Lyrikere Tore Ørjasæter, Nordahl Grieg og den tidlig afdøde Rudolf Nilsen. Paa Skuespillets Omraade er der foregaaet en ganske stærk Udvikling; saaledes har, foruden tidligere nævnte Dramatikere, ogsaa Ronald Fangen, Helge Krog, Kristian Elster, Nini Roll Anker, Sigurd Christiansen, Olav Hoprekstad, Nordahl Grieg og Sigurd Hoel skrevet interessante Skuespil, som er kommet til Opførelse paa norske Scener. E. S-n. Kunst. Der paagaar et intenst Arbejde for at klarlægge den norske Kunsts Historie; særlig Aarhundrederne fra Reformationen til 1814 er i de sidste Aar blevet gennemforsket. Meget staar