Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
80,1 Mill. Kr. og Udgifterne 81,3 Mill. Kr.,
altsaa et Underskud paa 1,1 Mill. Kr.,
Privatbanerne gik med en Driftsindtægt af 3,9 Mill.
Kr. og Udgift af 3,5 Mill. Kr., altsaa med
noget Overskud.
Om Handelsflaaden, dens Vækst o. s. v., se
under Finanser.
Flyvevæsenet spiller endnu kun en lille Rolle
i Kommunikationsvæsenet, idet der indtil 1929
kun var en Forsøgsrute i Gang fra Oslo til
Göteborg—Kjøbenhavn—Stettin.
M. H.
Vejvæsen.
I 1925 var der af Hovedveje og Bygdeveje
tilsammen 35523 km. I 1926 var dette Tal steget
til 36187 km, og i 1927 var der af Hovedveje
14521 km og af Bygdeveje 21891 km. I N. er
Rutebiltrafikken stærkt udviklet til
Fortrængelse af Jernbanerne. Man er i den senere
Tid gaaet meget over til at bruge Asfalt som
Vejdække i Stedet for de gammeldags
makadamiserede Veje. De forbedrede Sneplove gør
Brugen af Automobiler mulig ogsaa om
Vinteren paa de fleste Veje.
M. H.
Sprog.
Efter at Retskrivningsdebatten i 1917 var
stilnet af, var Maalstriden begyndt at ebbe ud.
Man var paa Vej mod at faa Maalstriden ud
af Politikken. Men i Maj 1929 sendte Noregs
Maallag en Henstilling til Regeringen om
Prøve i Landsmaal ved Embedseksamen. Samtlige
Universitetsfakulteter udtalte sig imod, at
Studenterne skulde besvare en af
Eksamensopgaverne paa Landsmaal. Ogsaa Studenterudvalget
fraraadede Forslaget.
Medens der for 10 Aar siden var 17 %, som
blev undervist paa Landsmaal, er der nu (1929)
kun lidt over 15 %.
I Loven om Lærerskolerne blev der i 1929
fastslaaet Ordet »bokmaal« som Betegnelse for
Rigsmaal og »nynorsk« som Betegnelse for
Landsmaal. Beslutningen fattedes i Odelstinget
med 45 Stemmer mod 34.
Landsskolekredsene er i de sidste 5 Aar fra
1926 gaaet tilbage fra 6030 til 5883. I 1926 var
der 3916 Landdistriktkredse, hvor Rigsmaal var
Hovedmaalet, medens 1986 Kredse var
Tilhængere af Landsmaalet. Det største Antal
Landsmaal-Kredse er i Bjørgvin Bispedømme
(Vestlandet), hvor 1015 af 1224 Kredse havde
Landsmaal som Hovedsprog; dernæst kom Agder med
632 Landsmaal-Kredse af 1211 og saa Nidaros
Bispedømme med 203 Landsmaal-Kredse af 834.
I Oslo, Hamar og Haalogaland Bispedømmer
var Landsmaalskredsenes Antal henholdsvis 6
(af 821), 62 (af 644) og 68 (af 1168). I Marts
1929 fremsatte Regeringen Forslag til Lov om
»maalbruk i statstenesta«. Herved paalagdes
Statens Tjenestemænd at bruge begge Maal i
Tjenesteanliggender, hvis de er født efter 1.
Jan. 1900. Poster, som bliver ledige ved
offentlige Kontorer, skal besættes med Folk, som er
dygtige i at beherske begge Maal. Der har ofte
været Tale om at faa Fred og Forlig i
Maalstriden, men Maalets Tilhængere vil have
Striden ind i Politikken, ellers, mener de, vil
Landsmaalet gaa til Grunde. Landsmaalstekst
er nu paabudt i Opslag paa Jernbanerne, i
Telegrafvæsenet og paa de af Geografisk
Opmaaling udgivne Kort m. m. Fra Tid til anden
blusser Maalstriden op i Dagspressen med stor
Styrke. (Litt.: P. Hovdan, »Frå folkemål
til riksmål« [Oslo 1928]; G. Indrebø, »Kva
mål skal me velja?« [Oslo 1928]; E.
Lagerkrantz, »Sprachlehre des Süddlappischen«;
A. B. Larsen, »Oslomålet« [Oslo 1928]; K.
Asheim, »Norsklære for folkeskulen«,
Former I—III [Oslo 1928]; A. Austlid, »Norsk
lesebok«, I—III [Oslo 1928]; L. Heggstad,
»Stutt lærebok i det norske landsmålet« [Oslo
1927]; »Nordahl Rolfsen’s lesebok« [1890-1927];
Pauss og Corneliussen, »Norsk
lesebok«, II; M. Østlid, »Læsestykke i
landsmål« [Oslo 1928]; B. Hope, »Et norsk
skriftsprog« [1927]; K. Liestøl, »Målreisning«
[1927]; M. Olsen, »Minner om guderne og
deres dyrkelse i norske Stedsnavn« [1923]; D. A.
Seip, »En liten norsk sproghistorie« [Oslo
1927]; M. Eriksen, »Norsk grammatikk for
folkeskolen« [Oslo 1927]; L. Eskeland,
»Norsk ordliste« [Oslo 1927]; S. Eskildsen,
»4000 riksmålsord« [Oslo 1927]; K. A.
Kristiansen, »Retskrivnings- og fremmed
ordbog« [Oslo 1927]; J. Reitan, »Norsk
grammatikk« [Oslo 1927]; R. Stauri, »Norsk
grammatikk« [Oslo 1927]; J. Brynildsen,
»Norsk-engelsk ordbok« [1927]; Samme, »Norsk-tysk
ordbok« [1927]; O. Raknes, »Engelsk-norsk
ordbok« [Oslo 1927]; H. Bonnevie,
»Esperanto-norsk ordbok« [Oslo 1926]; G.
Morgenstierne, Report on a Linguistic Mission to
Afghanistan; K. Nielsen, »Lærebok i
lappisk«, I—II [Oslo 1926]; D. A. Seip,
»Svensk-norsk ordliste« [Oslo 1926]; Aug. Western,
»Tankens makt over sproget« [Oslo 1926]; E.
Belsheim, »N. og Vest-Europa i gammel
tid« [Oslo 1925]; O. Jespersen,
»Menneskehed, nasjon og individ i sproget« [Oslo 1925];
I. Alnæs, »Norsk uttale-ordbok«; H. Koth,
»Norsk riksmål i Noreg«; N. A.
Lyngbakken, »Grammatik« [1925]; A. Næss, »Norsk
Skolegrammatik« [1925]).
M. H.
Litteratur.
Under og efter Verdenskrigen har —
foruden de tidligere nævnte Forfattere — ogsaa
flere nye værdifulde Begavelser gjort sig
gældende; saaledes af Romanforfattere Sigurd
Christiansen, Sigurd Hoel, Cora
Sandel, Lars Hansen, og den tidlig
afdøde Johannes Thrap-Meyer, og af
Lyrikere Tore Ørjasæter, Nordahl
Grieg og den tidlig afdøde Rudolf
Nilsen. Paa Skuespillets Omraade er der
foregaaet en ganske stærk Udvikling; saaledes har,
foruden tidligere nævnte Dramatikere, ogsaa
Ronald Fangen, Helge Krog,
Kristian Elster, Nini Roll Anker,
Sigurd Christiansen, Olav
Hoprekstad, Nordahl Grieg og Sigurd Hoel
skrevet interessante Skuespil, som er kommet
til Opførelse paa norske Scener.
E. S-n.
Kunst.
Der paagaar et intenst Arbejde for at
klarlægge den norske Kunsts Historie; særlig
Aarhundrederne fra Reformationen til 1814 er i de
sidste Aar blevet gennemforsket. Meget staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
