tilbage endnu, men der er alt naaet betydelige Resultater, og tidligere ukendte Værdier er trukket frem. I det hele er Synet paa Kunsten og Kunstforholdene i N. blevet stærkt forandret og kommer sandsynligvis til igen at forandre sig i Aarene fremover. Foruden tidligere anført Litteratur anføres her en Del af de vigtigste Værker: »Norsk Kunsthistorie« I—II [1925—27] med udførlig Litteraturhenvisning; Anders Bugge, »Norsk Bygningskunst fra Urnæs til Universitetet« [1927], »Arkitekten C. H. Grosch« [1928]; H. Sinding-Larsen, »Akershus« I—II [1924—25]; Henrik Grevenor, »Norsk Malerkunst under Renessance og Barok«; Jens Thiis, »Nordisk Kunst idag« [1923]. Der er videre udgivet enkelte Biografier. Se desuden de senere Aargange af »Kunst og Kultur«, »Fortidsforeningens Aarbok«, »Byggekunst«. S. W. Teater. Ved Nationalteatret traadte B. Bjørnson tilbage som Teaterchef og efterfulgtes 1. Jan. 1928 af Redaktør Einar Skavlan, som fratraadte 1. Jan. 1930, og efterfulgtes af den tidligere Teaterchef Halfdan Christensen. Fra Sæsonen 1928—29 fornyedes Nationalteatrets Personale med fremtrædende urige Kræfter, i første Række Tore Segelcke, Gerd Egede-Nissen, Hans Jacob Nielsen og Odd Frogg, som sammen med Einar Rød, Einar Sissener m. fl. tog Arven op efter de ældre. Teaterlivet i Oslo prægedes i Tiden omkring 1920—30 af nyopdukkende Teaterforetagender, hvoraf de fleste atter gik ind — saaledes »Mayol« (først litterært, senere Operetteteater), »Balkonen« (væsentligt litterære Sammenspil under Ledelse af Agnes Mowinckel), »Det lille Teater« (Farce) o. a. Det nye Teater, som blev aabnet Febr 1929, med Ingolf Schanche som Teaterchef, blev grundlagt ved store Pengeindsamlinger under Verdenskrigen og med et højtliggende litterært Program, som særlig gik ud paa at opføre ny norsk Dramatik. Johan Bojer var Det ny Teaters første og ivrigste Talsmand. Teatret har bygget sin egen arkitektonisk raffinerede Bygning med moderne Sceneudstyr i Rosenkrantzgaden i Oslo, og knyttet til sig en Række gode Skuespillere fra Nationalteatret, foruden Schanche ogsaa Harald Stormoen og — fra Høsten 1930 — Henrik Aabel og Odd Frogg. Under kunstnerisk Ledelse af Schanche, Agnes Mowinckel og Gyda Christensen som Instruktører har Det nye Teater fremført en Række værdifulde, norske og udenlandske, Skuespil. Det norske Teatret under Teaterchef Haaland har faaet et vist Greb paa Oslos Publikum ved sine Folkekomedier, men kæmper, hvad det mere værdifulde Landsmaalsrepertoire angaar, med vanskelige Sceneforhold. Paa Centralteatret har Direktør Reidar Otto afløst sin afdøde Fader Harald Otto og leder Teatret i samme Aand med et blandet Repertoire af Farcer, Lystspil og litterære Nutidsskuespil. Som Revyteater har Chat noir-Teatret under J. H. Wiers-Jenssen et godt Greb paa Byens Publikum. Uden for Oslo indskrænker det faste Teaterliv sig — efter at Trondhjems og Stavangers Scener maatte indstille af økonomiske Grunde — til det gamle Den nationale Scene i Bergen, som under Teaterchef Thomas Thomassen's dygtige Ledelse arbejder videre paa sine gode Traditioner. E. S-n. Presse. I 1927 indgik N.'s Arbejderparti og Det socialdemokratiske Parti en Forening, hvorfor »Den nye Socialdemokrat« gik ind, og hvorefter »Arbeiderbladet« er blevet Arbejderpartiets Hovedorgan. Flere Aviser er gaaet ind, saaledes »Verdens Gang« og »Ørebladet«, der begge er gaaet op i »Tidens Tegn«, som tillige har startet et Aftennummer, »Oslo Aftenavis«. Der er flere Presseorganisationer for Journalister af forskellig politisk Farve. Saaledes: Arbejderpartiets Presseorganisation, Bondepartiets, det liberale Venstres, Højres, Venstres og Kommunistpresseorganisationerne. Dagsaviserne i Oslo og nogle andre udenbys Blade ejer tilsammen »Norsk Telegrambyraa«. Der er ogsaa to private Pressekontorer: »Avisernes Oslokontor« og »Myres Pressebyraa«. Den periodiske Presse er ikke meget stor, sammenlignet med Dagspressen. Man har: »Edda«, grundlagt 1914, Revy for litterære Studier, som udkommer 4 Gange om Aaret. Redaktør: Professor, Dr. Fr. Bull. »Kunst og Kultur«, grundlagt 1912, Revy for Kunst, Litteratur og Spcialspørgsmaal, udkommer med 4 Numre om Aaret. Redaktør: Dr. Harry Fett. »Samtiden«, grundlagt 1890. Redaktør: Professor, Dr. J. Worm-Müller, Revy for Litteratur og sociale Spørgsmaal. »Syn og Segn«, grundlagt 1894, litterært og historisk, udkommer med 10 Numre om Aaret. Redaktør: O. Midtun. »Vor Verden«, grundlagt 1923, Revy for Litteratur, Kunst og sociale Spørgsmaal. 12 Numre om Aaret. Redaktør: R. Fangen. »Det 20. Aarhundrede«, grundlagt 1900, Revy for socialistisk og kommunistisk Politik«, udgivet af Arbejderpartiet. Redaktør: A. Torp. Siden 1921 er der kommet et nyt Træk i Dagspressens Fysiognomi, idet Pressefotografien fra det Tidspunkt af tog Fart og nu i 1929 spiller en saa fremtrædende Rolle i Avisernes daglige Reportage. M. H. Historie. Udviklingen siden 1924 har i første Række været præget af en stærk Deflationskrise. Den norske Krone, som en Tid var nede i en Guldværdi af kun 56 Øre, begyndte i 1925 at stige stærkt, og uden at de politiske Myndigheder nogen Sinde bekvemmede sig til at tage Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt Kronen burde stabiliseres paa et lavere Niveau eller bringes op igen til fuld Guldværdi, førte N.'s Banks Ledelse en bevidst Politik for at hæve Kronens Værdi, indtil den i Begyndelsen af 1928, altsaa i Løbet af 3 Aar, igen kunde fæstes til Guldet. Den stærke Kronestigning bragte det økonomiske Liv mindst lige saa store Vanskeligheder, som Faldet i Valutaen i Aarene 1921—24. Gældsbyrden for Stat, Kommune og Private — særlig Landbefolkningen — blev dobbelt tung at bære. Prisfaldet blev ledsaget af en Nedgang