München og Stuttgart, og forskellige af hans Arbejder kom til tyske Museer. Kendte Værker: »Koncert« (1909), »Bryllupsselskab«, »Børnehjem«, det morsomme »Natteuro paa et Hotel«, det fantastiske »Familiegruppe« (1911, med Fremstilling ogsaa af Kunstneren selv, ligesom i det mærkelige, selvironiske »Auditorium« med de fire Etager, der skildrer N.'s Kunstnerkamp), »Werkbund-Udstillingen 1927« m. v.; naivistisk i sine stærkt detaillerende og realistiske Menneskeskildringer kan han vise megen malerisk Charme i det landskabelige. N. er ogsaa Raderer (»Baltisk Kyst«, »Soldatens Værelse« o. s. v.). A. Hk. Næperaps, d. s. s. Rybs. Nærbø, Herred, Areal 65,1 km². Antagen Formue 1927 var 6869603 Kr. og Indtægt 1645509 Kr. Næreimsfjorden, d. s. s. Nærøfjorden. Närike, d. s. s. Närke. Næringsblomme, se Æg (Fuglenes). Næringsfrihed. Den i 1921 nedsatte Kommission til Revision af Næringslovgivningen sluttede sit Arbejde og afgav Betænkning i Oktbr 1926 (se Næringslovgivning). Det af Kommissionen udarbejdede Lovforslag, der senere er blevet forelagt Rigsdagen, hviler ligesom Næringsloven af 1857 i det store og hele paa N.'s Princip. I Forbindelse med Spørgsmaalet om N. staar Spørgsmaalet om Erhvervs- og Arbejdsfrihed. En Lov om dette Spørgsmaal gennemførtes — trods megen Modstand og Kritik saavel fra Arbejdsgiver- og Arbejderside som fra anden Side — i Foraaret 1929, efter at Forslag til en saadan Lov i en Række Rigsdagssamlinger havde været behandlet paa Rigsdagen. Ifølge Loven — Lov Nr. 70 af 27. Marts 1929 om Erhvervs- og Arbejdsfrihed — kan der ikke tillægges kollektive Aftaler, som paa uberettiget Maade begrænser den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde, Retsvirkning ved Domstolene. Yderligere indeholder Loven ligeledes en generel Bestemmelse om, at enhver Art af økonomisk eller personlig Forfølgelse — derunder Boykotning — som tilsigter paa uberettiget Maade at begrænse den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde eller hans (hendes) Ret til at være Medlem af eller staa uden for en Organisation, er ulovlig og — foruden Erstatning for den Skade, nævnte Forfølgelse har tilføjet vedkommende — paadrager Bøder af indtil 100000 Kr. eller simpelt Fængsel. Sagerne er Genstand for saavel offentlig som privat Paatale. De i Lov Nr. 536 af 4. Oktbr 1919 om den faste Voldgiftsret omhandlede kollektive Aftaler berøres ikke af Loven om Erhvervs- og Arbejdsfrihed. Lovens Bestemmelser er affattet generelt, og dens Rækkevidde er vanskelig at overse. Som nogle af de vigtigste Domme paa dette Omraade — Domme, der ligger forud for Erhvervs- og Arbejdsfrihedsloven — kan nævnes to af Højesteret i 1926 afsagte Domme, ved hvilke en af Dansk Landarbejderforbund med flere iværksat Blokade over for en Kreds af Gaardejere og den af disse benyttede Købmand erklæredes for retsstridig under Hensyn til Blokadens Omfang og de benyttede Midler; ved Dommene paalagdes det Forbundet at udrede en betydelig Erstatning (se Trustlovgivning). Nævnes kan ogsaa en af Højesteret i April 1929 afsagt Dom, ved hvilken forskellige Personer under Hensyn til de benyttede Paavirkningsmidlers Art blev idømt Straf for at have søgt at hindre Tilgang af Arbejdsvillige under en i øvrigt lovligt etableret Strejke. H. J. Næringslovgivning. Bestemmelser vedrørende Handelsrejsende for udenlandske Firmaer og disses Optagelse af Bestillinger her i Landet findes nu i Lov Nr. 138 af 1. Juli 1927, der har ophævet de tidligere herom gældende Forskrifter; Forordningen af 8. Juni 1839, Lov Nr. 69 af 29. Marts 1924 og Lov Nr. 108 af 9. Aug. 1926. Herefter er udenlandske Firmaers Handelsrejsende ikke længere helt afskaaret fra at henvende sig til Næringsbrugere uden for Kjøbenhavn og Købstæderne, idet de nu ogsaa kan henvende sig om Bestillinger til Næringsbrugere i saadanne Stationsbyer og Handelspladser, der har en efter Ministeren for Handel og Industris Skøn købstadmæssig Karakter og mindst 2000 Indbyggere. De paagældende Stationsbyer og Handelspladser er anført i Bekendtgørelse Nr. 240 af 12. Septbr 1927. Adgangsbeviser for Handelsrejsende for udenlandske Firmaer udfærdiges efter Loven af 1927 med Gyldighed for 45 Dage eller for et Aar. Betalingen andrager henholdsvis 100 Kr. og 300 Kr., dersom Beviset kun omfatter eet udenlandsk Firma; ellers erlægges yderligere henholdsvis 50 Kr. og 150 Kr. for hvert af de følgende Firmaer. Inden for deres Gyldighedstid kan Adgangsbeviser mod en Afgift af 20 Kr., der ligesom Betalingen for selve Adgangsbeviserne indgaar i Statskassen, overføres til en anden Repræsentant for vedkommende Firma. Ligesom Loven af 29. Marts 1924 gør Loven af 1. Juli 1927 visse Undtagelser fra Reglerne om Løsning af Adgangsbeviser. Fritagne herfor er Personer, som i det sidst forløbne Aar har drevet og stadig driver Næring her i Landet i Henhold til en Næringsadkomst, der berettiger til Salg af vedkommende Varer, og derhos ikke er i Restance med Hensyn til Betaling af forfalden personlig Skat til Stat og Kommune. En vis Adgang er endvidere aabnet saadanne Næringsdrivende til Benyttelse af Personer, der staar i fast Tjenesteforhold til dem, som Medhjælpere ved Optagelse af Bestillinger for udenlandsk Regning uden Løsning af Adgangsbevis for de Paagældende. Næringslovskommissionen af 1921 har sluttet sit Arbejde og afgivet Betænkning i 1926. Paa Grundlag af det af Kommissionen udarbejdede Forslag til en ny Næringslov er Lovforslag blevet fremsat for Rigsdagen i de følgende Rigsdagssamlinger. Lovforslaget tager sit Udgangspunkt i den gældende N. og hviler ligesom denne paa Grundlovens Forskrift om Indførelse af Næringsfrihed, i det Omfang Undtagelser ikke er begrundede i det almene