Vel. Adgangen til Udøvelse af Næring søges lettet gennem Ophævelse af det ifølge Næringsloven gældende Krav om Boraadighed og gennem Ændring af Næringskendelserne til ensartede, lave Registreringsafgifter, ligesom der foreslaas tillagt Kvinder, selv om de lever i Ægteskab, lige Adgang med Mænd til Løsning af Næringsadkomst. Som et Led i Lovforslagets Bestræbelser for at forenkle N. er den nuværende Deling af Handelsnæringen i Gros- og Detailhandel m. v. foreslaaet ophævet, saaledes at der for Handelens Vedkommende kun skulde findes et fælles Næringsbrev, der berettigede til al Slags Handel. De fra gammel Tid bestaaende næringsretlige Uligheder mellem Industri og Haandværk og mellem Købstæder og Land foreslaas ligeledes i det væsentlige ophævet. Det samme gælder Forbudet mod Forening af Handel og Haandværk (uden særlig Tilladelse) og mod, at Handlende har flere Butikker i samme Kommune (navnlig sidstnævnte Forslag har mødt megen Modstand fra Købmandsside). En Række særlige Regler foreslaas endvidere angaaende frivillige Løsøreauktioner, Optagelse af Bestillinger ved personlig Henvendelse og Omførsel af Varer til Salg, det Offentliges Adgang til at drive Næring samt Andelsforeninger. I Lovforslaget indeholdes tillige Bestemmelser om statsautoriserede Revisorer, Translatører, Dispachører, Mæglere samt Vejere og Maalere. I Rigsdagssamlingen 1929—30 udskiltes Bestemmelserne om statsautoriserede Revisorer til særskilt Behandling, og en selvstændig Lov herom gennemførtes (Lov Nr. 124 af 15. Apr. 1930). H. J. Næringsværdien. Rettelse, Sp. 1, L. 34 f. n. og L. 22 f. n.: Rübner læs: Rubner Nærkræfter, Berøringskræfter, Elasticitetskræfter. Se Kraft, S. 582, Nærtog, d. s. s. Lokaltog. Nærum havde 1925 1120 Indb. — »Søllerød Sogn« rettes til »Søllerød Kommune, Vedbæk Sogn«. »Mineralvandsfabrik« udgaar. M. S. Nærøy, Herred. Antagen Formue 1927 var 2290000 Kr. og Indtægt 774768 Kr. Litteral Jordbrugsskole ligger paa Strand i Namdalen. (Litt.: »N. til 1914. Soga og Framsyn« [Trondhjem 1915]). M. H. Næsbjerg, Stationsby, Varde—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Næsby, Jernbaneholdeplads, Odense—Bogense-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Næsby Aa, d. s. s. Susaa. Næse, se Høvle. Næsebremser, se Bremser. Næsedug, se Lommetørklæde. Næsedækkere, se Dragt, S. 380. Næsehornsbillen, se Torbister. Næsesvælgrum, se Svælget. Næstelsø, Jernbaneholdeplads, Næstved—Præstø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Næstved Købstad havde 1929 11009 Indb. (Skt. Morten's og Skt. Peder's Landdistrikter samt Holsted By af Herlufholm Sogn er nu indlemmede i Købstaden i verdslig Henseende, sidstnævnte tillige i kirkelig). — Af andre Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: Byen har nu (1929) 90 Gader og Stræder; »Helligaandshuset« er gennemgribende restaureret og huser Centralbiblioteket (c. 12000 Bind) samt N. Museum; Amtssygehuset er sidst udvidet 1924; de private Kaserner udgaar; Gasværket er helt ombygget 1920—24; den tidligere Kødkontrolstation er nedlagt og Virksomheden overgaaet til N. Kvægtorv og offentlige Slagtehuse, som ogsaa har Mælkekontrollen; der findes 2 Cement- og Monierfabrikker og en Tændstikfabrik; »Industri-Sparekassen« rettes til »Industri- og Sparebanken«; »Haandværker- og Detailhandlerbanken« til »Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken«. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 1,374 og 1,058 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 5,741 og 4,167 Mill. Kr. — Ved Vurdering til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 37,027 Mill. Kr., hvoraf 9,791 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 40,737 Mill. Kr. — Havnens Bolværkslængde er c. 300 m. 1927 indgik fra Indlandet 220 Skibe med 11046 t Gods, og fra Udlandet 318 Skibe med 77416 t; samme Aar udgik til Indlandet 226 Skibe med 2601 t Gods, og til Udlandet 305 Skibe med 522 t. - I N. er der tysk, svensk og finsk Vicekonsulat. — Af den tidligere Garnison i N. er Fodfolket forflyttet og Dragonregimentet nedlagt. Nu er der kun Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler. — Byraadet tæller 15 Medlemmer, indbefattet Borgmesteren som Formand. M. S. Nævi, se Nævus. * Nøbbøllegaard, Hovedgaard i Fuglse Herred, Areal 242 ha. Nødebo (Nøddebo) Sogn (Esbønderup-N. Kommune) havde 1925 814 Indb. Nødfrugtede, se Korsblomstrede. * Nødsignaler, internationale, anvendes af Skibe i Nød for at tilkalde Hjælp. De bestaar om Dagen af: Kanonskud eller andet Knaldsignal, det internationale Flagsignal N. C., et Signal, bestaaende af et firkantet Flag eller en Kegle med Spidsen opad med en Kugle eller noget, der ligner en Kugle, over eller under, uafbrudt Brug af et hvilket som helst Taagesignalapparat; om Natten af: de samme Lydsignaler som om Dagen, Flammer om Bord i Skibet (brændende Olietønder e. l.), Raketter og Bomber, der, affyrede en ad Gangen, udkaster Stjerner af hvilken som helst Farve eller Art. Endvidere Radiosignalet tre korte — tre lange — tre korte Tegn (S. O. S.) med korte Mellemrum og ledsaget af de nødvendige Oplysninger. C. B-h. Nødværge. Reglerne om N. i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 knytter sig til de i Straffeloven af 1866 indeholdte Bestemmelser om N., men underkaster dem dog Ændringer paa en Række Punkter. Efter Motiverne til denne Lov maatte det antages, at Handlinger foretagne i N. ikke alene var straffri, men ogsaa maatte anses for retmæssige, uden at dette dog fik Udtryk i Lovens Tekst. I