Overensstemmelse med denne Betragtning, der ogsaa har fundet Udtryk i nyere europæiske Straffelovsforslag, indeholdt de oprindelige til Loven fremsatte Regeringsforslag da ogsaa ligesom Kommissionsudkastet af 1923 en udtrykkelig Bestemmelse om, at disse Handlinger er retmæssige, men dette blev senere ændret og er saaledes ikke optaget i Lovens Tekst, der (§ 13) udtaler, at Handlinger foretagne i N. er straffri, for saa vidt de har været nødvendige til at modstaa eller afværge et paabegyndt eller overhængende uretmæssigt Angreb og ikke aabenbart gaar ud over, hvad der under Hensyn til Angrebets Farlighed, Angriberens Person og det angrebne Retsgodes Betydning er forsvarligt. Den tidligere Lovs Opregning af det uretmæssige Angrebs Genstand (Person, Velfærd, Ære eller Gods) er forladt som overflødig og vildledende, saaledes at Modsætningen mellem de saakaldte absolutte og de blot relative Retsgoder er opgivet. Ved Bestemmelsen af Grænserne for det lovlige Nødværge vil der herefter foruden til Angrebets objektive Farlighed ogsaa være at tage Hensyn til Angriberens Person. I Kommissionsudkastet af 1923 var foreslaaet »Angriberens Forhold«, idet der herved sigtedes til, at en Nødværgehandling kunde være af kraftigere Karakter, naar den var rettet imod f. Eks. et ondsindet Angreb fra en voksen og tilregnelig Person, men dette Kriterium fandt Regeringsforslaget for ubestemt og omfattende. Samme Regler som for N. finder Anvendelse paa Handlinger, som er nødvendige for paa retmæssig Maade at skaffe lovlige Paabud adlydt, iværksætte en lovlig Paagribelse eller hindre en Fanges eller tvangsanbragt Persons Rømning. Denne Bestemmelse er ny, men Reglen maatte nok anses gældende efter en Analogi af Straffeloven af 1866. Den, der bliver bragt i en saadan Situation, at han mener det paakrævet at gaa over til et Angreb for at afværge en truende Fare, maa altsaa overveje med sig selv, hvilke Midler der er paakrævede, og maa ikke gaa derudover. Hvis hari trues paa Livet med en Kniv af en voksen og kraftig Mand, kan det være nødvendigt at skyde ham ned, men det samme gælder ikke, hvis f. Eks. det er en lille Dreng, der truer paa den Maade. Bliver der under samme Omstændigheder truet med et ladt Gevær, kan Forholdet stille sig anderledes, da et saadant Vaaben kan være lige farligt, hvad enten det benyttes af en voksen eller et Barn. Hvis nogen overskrider Grænserne for lovlig N., bliver han dog straffri, hvis Overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved Angrebet fremkaldte Skræk eller Ophidselse. Er Overskridelsen ikke rimeligt begrundet, kan Straffen for Forsvarshandlingen dog nedsættes, under i øvrigt formildende Omstændigheder endog helt bortfalde, nemlig i Henhold til de i Loven om Straffens Fastsættelse i Almindelighed foreskrevne Regler (Gerningen udført i en ved den skadelidende ved retsstridigt Angreb fremkaldt oprørt Sindsstemning). E. L-n. * Nørager, Sædegaard i Løve Herred, Øst for Tissø, bortmageskiftet fra Kronen 1429. Hovedbygningen opført 1869. Areal 270 ha. N. J. Nørager, Stationsby, Hobro—Løgstør-Banen, 504 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørborg, se Nordborg (Suppl.). * Nørbygaard i Haderslev Herred, Sydvest for Haderslev. Areal 142 ha. N. J. Nørbygaard, Jernbaneholdeplads, Haderslev-Arnum-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørhald Herred havde 1925 6809 Indb. Herredets Hoveddel (de 8 Sogne) hører nu under 59. Retskreds, med hvilken 61 b ved Lov af 31. Marts 1927 er sammenlagt. M. S. Nørlund, N. E., var 1924—28 Direktør for Gradmaalingen og er siden 1928 Leder af Geodætisk Institut. I 1927 valgtes han til Præsident for Videnskabernes Selskab, og i 1928 blev han Formand for Rask-Ørsted-Fondets Bestyrelse. Han er Medlem af forskellige udenlandske videnskabelige Selskaber. Foruden Afhandlinger i Tidsskrifter har han forfattet de særligt udgivne Værker »Vorlesungen über Differenzenrechnung« (1924) og Leçons sur les séries d'interpolation (1926). Chr. C. * Nørlund, Poul, dansk Historiker og Museumsmand, f. 4. Novbr 1888 i Slagelse, Broder til N. E. Nørlund, tog Magistergraden i Historie 1912, blev samme Aar knyttet til Nationalmuseets 2. Afdeling, hvor han fra 1917 er Underinspektør. Han vandt den filosofiske Doktorgrad 1920 med den retshistoriske Afhandling »Det romerske Slavesamfund under Afvikling. En Analyse af Underklassens Retskaar i Oldtidens Slutning«; har i øvrigt bl. a. skrevet »Gyldne Altre« (1926). 1921 og 1926 ledede han arkæologiske Ekspeditioner til Grønland. P. E. Nørlyng Herred havde 1925 8233 Indb. Gennem Herredet gaar nu tillige Privatbanen Viborg—Faarup—Mariager. M. S. Nørre-Aaby, Stationsby, Middelfart—Tommerup-Banen, 919 Indb., Realskole. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørre-Aggersund, se Aggersund. Nørre-Alslev Sogn havde 1925 1430 Indb. Kirke- og Stationsbyen i alt 858. I Byen er der 1922 af Laaland-Falsters Foderstofsforretning oprettet en stor Filial, og 1927—28 er der opført en ny Skole med 7 Klasser (Arkitekt Kildegaard, Nykøbing F.). M. S. Nørreballe, Stationsby, Maribo—Torrig-Banen, Hospital. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørre-Bork, Stationsby, Varde—Tarm-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørre Broby, Stationsby, Odense—Faaborg-Banen, 614 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Nørrebros Teater. Efter Frederik Jensen's Afsked Marts 1926 kom N. T. ind i en usikker og tilfældig Periode, under hvilken endog Fru