- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina - Pamekasan - Pamiers - Pamiut - Pampa Aullagas - Pampa de Tamarugal - Pamphilius - Pamplico-Sund - Pamplona - Pana - Panabat - Panachure - Panalt Istrati - Panama - Pancevo - Panddækkel - Pandeamalgamation - Pan de Azucar - Pandehammer - Pandemos - Panderma - Panderup - Pandia - Pandrup - Pandshab - Pandækkel - Paneeput - Panetiersgrønt - Panetti, Domenico

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

By var Tell Aviv ved Jafa, der havde 30000 Indb. mod 2000 i 1914, idet den grundlagdes i 1908. Der var aabnet 190 Elementærskoler for Araberne, saa der i alt fandtes 314 Regeringsskoler, 400 private; til de sidste hørte alle jødiske og de forskellige kristne Missionsselskabers. 1. April 1925 aabnedes under Deltagelse fra hele Verden et hebraisk Universitet med Fakulteter for hebraiske Studier, Biokemi og Elektrobiologi; et Fakultet i Tell Aviv for Agrikultur sluttede sig dertil; Lord Balfour holdt den egentlige Indvielsestale; hans Besøg gav Anledning til Uroligheder hos den arabiske Befolkning. I Palestine Citizenship Order af 24. Juli 1925 fastsloges Reglerne for palæstinensisk Borgerret Samme Aar ratificeredes i Decbr. en Overenskomst mellem England og Amerika, hvorved sidstnævnte Stat sluttede sig til Folkeforbundsstaterne som Garant for Mandatet. I 1927 indførtes en Skattereform, idet den fra tyrkisk Tid overtagne Tiende blev afskaffet. Samme Aar fik Palæstina, der hidtil havde benyttet ægyptisk Mønt, sit eget Møntsystem med palæstinensisk £, der deles i 1000 Mil. I Marts 1926 fik den amerikansk-jødiske Ingeniør Rutenberg efter flere Aars Forhandlinger den endelige Koncession paa Udnyttelse af Jordan og Jarmuk til Elektrificering af P. og Transjordanien i 70 Aar. 11. Juli 1927 fandt et Jordskælv Sted, hvorved der i P. dræbtes 200 og saaredes over 700, medens 1000 Huse blev ødelagt eller stærkt beskadiget, og i Transjordanien dræbtes 68, saaredes 102. Landet gennemgik i 1926 og 1927 en økonomisk Krise, Arbejdsløsheden steg, og i 1927 viste Toldindtægterne en Nedgang paa 40000 £. Dette medførte en Begrænsning af den jødiske Indvandring. I 1925 indvandrede 33801 og udvandrede 2145 Jøder, i 1926 var Tallene 13081 og 7365, i 1927: 2713 og 5071. I alt var der 1. Juli 1927 147687 Jøder i P. eller henimod 18 pCt. af Befolkningen; af dem var 30500 optaget af Landarbejde, fordelt i 104 Kolonier. Lord Melchett (forhen Alfred Mond) har virket kraftigt for Lettelse af Krisen. Et Regulativ for det jødiske Samfund i P. blev fastslaaet 1927, men en endelig Forfatning under Samvirken af de forskellige Befolkningsdele er endnu ikke opnaaet. Hvor vanskelige Forholdene i den Henseende stadig er, fremgaar af den Ophidselse, som vaktes i Efteraaret 1928 i Anledning af »Klagemuren«, der er i muhammedansk Eje, men hvor Jøderne har Ret til at holde Andagter. Den archæologiske Forskning af P. har været fortsat i de senere Aar, bl. a. i Jerusalem. Danske har gravet i Silo. 1927 skænkede Rockefeller 2 Mill. Dollars til et archæologisk Museum i Jerusalem. — Transjordaniens Forhold til England som Mandatarmagt reguleredes ved en Overenskomst af 20. Febr. 1928, hvorefter Omraadet udgør et Emirat af en vis Selvstændighed under Kontrol af en britisk Resident. (Litt.: W. B. Worsfold, Palestine of the Mandate [1925]; Oriente Moderno, Revista mensile 1925 ff.; A. I. Toynbee, Survey of International Affairs, Vol. 1 [Lond. 1927]). J. P. Pamekasan, se Madura. Pamiers, (1926) 12131 Indb. Pamiut (grønlandsk), d. s. s. Frederikshaab. Pampa Aullagas, se Aullagas. Pampa de Tamarugal, se Chile og Cordilleras, S. 217. Pamphilius, d. s. s. Pamfilius. Pamplico-Sund, d. s. s. Pamlico-Sund. Pamplona, 33031 Indb. (1926). Pana, (1920) 6122 Indb. * Panabat, persisk Mønt = 1/2 Kran. Panachure [-∫y-r], d. s. s. Hvidbrogethed. * Panalt Istrati, fransk Forfatter, f. 1884 som Søn af en rumænsk Bondepige og en græsk Smugler. Han førtes paa en vagabonderende Rejse gennem Europa til Frankrig, hvor Rolland interesseredes for ham og aabnede ham en litterær Løbebane. Hans kunstneriske Kvalifikationer maa dog ikke overvurderes, han har, som en tysk Forsker træffende har bemærket, Orientalerens Fortællertalent, der er langt almindeligere, end man tror. Sin bedste Evne udfolder han i den autobiografiske Roman Kyra Kyralina (1923), som foreligger paa Dansk. F. S. Panama havde ved Folketællingen 1923: 442522 Indb., hvoraf 12 pCt. Hvide, 19 pCt. Negre, 8 pCt. Indianere, 60 pCt. Mestitzer. Hertil kommer Kanalzonen med (1927) 27624 Indb. Elementærundervisning er gratis. Der findes 446 Skoler med 54214 Børn, et Universitet, to højere Skoler og 71 private Skoler. Statsbudgettet for 1927—28 balancerede med 14,3 Mill. Doll. Som Følge af Grænsestridighederne mellem P. og Costa Rica har den diplomatiske Forbindelse mellem de to Stater været afbrudt siden 1921. M. V. Pancevo, (1921) 19394 Indb. Panddækkel, d. s. s. Pandedæksel. Pandeamalgamation, se Sølv, S. 1007. Pan de Azucar, se Venezuela, S. 730, Sp. 2. Pandehammer, se Hammer. Pandemos, se Afrodite. * Panderma, Havnestad ved Sydkysten af Marmarahavet med (1927) 10981 Indb. M. V. Panderup, d. s. s. Pandrup. Pandia, se Zeus, S. 603. Pandrup, (1925) 692 Indb. Pandshab har (1921) 20685024 Indb., hvoraf 6,6 Mill. Hinduer, 2,3 Mill. Sikher, 11,4 Mill. Muhammedanere og 0,3 Mill. Kristne. Hertil kommer Vasalstaterne med 4416036 Indb., hvoraf 2,2 Mill. Hinduer, 0,8 Mill. Sikher, 1,4 Mill. Muhammedanere. Skovene i P. dækker 3 pCt. af Arealet, 40 pCt. er Agerland, hvoraf Halvdelen dyrkes med Overrisling, 5 pCt. af Landet er Brakmark. M. V. Pandækkel, se Haandskydevaaben, S. 583. Paneeput, d. s. s. Panipat. Panetiersgrønt, se Kromgrønt. * Panetti, Domenico (di Gasparo), italiensk Maler, f. 1460 i Ferrara, d. 1511 eller 1512 sammesteds, vistnok Elev af C. Tura og under Indflydelse af Costa's Kunst, virkede i Ferrara. Hans Fresker uden for Byen i S. Georg's Kirkens S. Aurelio-Kapel er endnu bevaret. Et af hans betydeligste Staffelibilleder er »Klage ved Christi Lig« (i Berlins Kaiser-Friedrich-Mus.) med dets rige Behandling af det landskabelige; andre Værker i Brera (Milano), Louvre, Ferraras Pinakotek m. v. A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free