Pangaion, d. s. s. Pirnari. * Pangalos, Theodor, f. 11. Jan. 1878, græsk General og Diktator, styrtede, efter at have spillet en ledende militær Rolle og gentagne Gange at have været Minister, i Marts 1929 Michalakopoulos, opkastede sig selv til Diktator, valgtes til Præsident ved Folkeafstemning, Apr. 1926, men styrtedes ved en Sammensværgelse 22. Aug. 1926. H. J-n. * Pangáni, Havnestad paa Østkysten af Tanganjika Territoriet ved Mundingen af P. Floden. M. V. Pan Handle, Northern, Eastern, se West Virginia. Panini, se Pannini, G. P. Panisker, se Satyrer. Panjabi, se indiske Sprog. Pank, se Estland (Suppl.). Pankhurst, E., d. 13. Juni 1928. Pankow, 1920 inddraget under Stadt Berlin i Forvaltningsdistrikt 19. M. H-n. Pannekoek, A., har skrevet Researches on the Structure of the Universe [Amsterdam 1924], hvor han bl. a. beskæftiger sig med de systematiske Fejl i Durchmusterungskatalogerne. Ifølge P. findes der i vort lokale Stjernesystem Stjernekondensationer, hvoraf de betydeligste ligger i Stjernebillederne Cygnus og Moneceros. Sammen med Reesink har P. undersøgt Linieintensiteter i Stjernespektre. P.'s mindre Arbejder er offentliggjort i Bulletin of the Astron. Institutes of the Netherlands. J. M. V. H. Panserfrugtede, se Palmerne og Raphia. Pansergalvanometer, se Skærmvirkning, magnetisk (Suppl.). Panserskib. Kun England har bygget store Panserskibe i den nyeste Tid, nemlig Slagskibene Nelson og Rodney. Disse har Washingtontraktatens Standarddeplacement paa 30000 t, der med fuld Udrustning bliver 40000 t. De har et smalt Vandliniepanser paa 355 mm Tykkelse, og samme Panser har Kanontaarnene til de svære Kanoner, der alle er anbragte forude i Skibet i 3 Taarne med 3 Kanoner i hvert Taarn. De har 3 Panserdæk paa 76 til 152 mm Tykkelse, af hvilke det nederste sammen med det underliggende Cellesystem af vandtætte Rum tjener til Beskyttelse mod Undervandsvaaben. De nye Standardkrydsere paa 10000 t er kun meget svagt pansrede, de engelske har kun et Dækpanser. C. B-h. Panserulk, se Panserkinder. Pant. Den almindelige Reform af vort Tinglæsningssystem, der gennemførtes ved Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 (ikrafttraadt 1. Apr. 1927), har selvfølgelig ogsaa stor Betydning for Pariteretten som en af de vigtigste tinglige Rettigheder. Med Hensyn til Lovens almindelige Regler henvises til Artiklen »Tinglysning«. Men desuden giver Tinglysningsloven adskillige specielle Regler om P. De vigtigste af disse er følgende: Pantsætning af Erhvervsejendomme omfatter fremtidig uden særlig Aftale Driftsinventar og Driftsmateriel samt ved Landejendomme tillige Besætning, Gødning, Afgrøder og andre Frembringelser, for saavidt de ikke udskilles ifølg. regelmæssig Drift. Om dette Tilbehør gælder da i enhver Henseende Reglerne om Pantsætning af faste Ejendomme. — Panteret kan fremtidig ikke stiftes over en Del af en fast Ejendom, saa længe Delen ikke ved Udstykning er blevet særskilt matrikuleret som en selvstændig Ejendom. — Pantebrevet skal derhos nævne et Størstebeløb for Gælden. Dog gælder dette ikke Skadesløsbreve, og Bestemmelsen kan heller ikke antages at hindre, at Panteretten omfatter det statutmæssige solidariske Ansvar, som den, der optager et Laan i en Kreditforening eller lignende offentligt Laaneinstitut, paatager sig for Foreningens Gæld. — Om Tinglysning af Pant i Løsøre er der ogsaa givet nye Regler, som dog i det væsentlige stemmer med de tidligere. Derimod er de strenge Regler om Løsørepantebrevets Form mildnede, saaledes at der nu kun gælder de samme lempelige Formforskrifter, som kræves som Betingelse for Tinglysning af andre Pantebreve og Skøder. Den væsentligste Reform af Reglerne om P. i fast Ejendom er vel nok den i § 40 givne, hvorved Oprykningsretten er undergivet meget væsentlige Indskrænkninger. Hvis der ikke i det efterstaaende Pantebrev er vedtaget Oprykningsret, bevirker den foranstaaende Panterets Ophør, at der opstaar en ledig Plads i Prioritetsrækken, der ikke blot til enhver Tid kan udfyldes af Ejeren ved Stiftelse af en ny Panteret, men som i Tilfælde af Konkurs eller af Udlæg i Ejendommen tjener til Kreditorernes Fyldestgørelse uden Fortrinsret for de efterstaaende Panthavere. En saadan ledig Plads kaldes Ejerpant. Endvidere bestemmer § 40, at Oprykningsret kun kan vedtages under visse bestemte Betingelser, nemlig saaledes, at den efterstaaende Panthaver rykker op, efterhaanden som den foranstaaende Prioritet afdrages, eller naar den til et forud bestemt Tidspunkt helt indfries. Oprykningsret kan saaledes f. Eks. ikke vedtages for det Tilfælde, at Kapitalen paa Grund af Misligholdelse forfalder og indfries, forinden den i Pantebrevet nævnte normale Forfaldstid er indtraadt. — Til Beskyttelse af Efterpanthavernes Ret er der til Gengæld givet flere Regler i §§ 40 og 41, der sigter til at hindre, at deres Prioritetsstilling forringes ved, at de foranstaaende Prioriteter bliver byrdefuldere. Efterpanthaveren med Oprykningsret kan saaledes modsætte sig, at der vedtages Nedsættelse af Afdragenes Størrelse eller anden Udsættelse med Afviklingen af en foranstaaende Prioritet. Gives der i et saadant Tilfælde Henstand med et Afdrag, kan den først prioriterede af Efterpanthaverne forlange, at Afdraget i Stedet for erlægges til ham. Endvidere kan enhver efterfølgende (eller sideordnet) Panthaver modsætte sig, at der med en foranstaaende Prioritetshaver træffes Aftale om længere Uopsigelighed fra Skyldnerens Side eller om højere Rente, end der gjaldt, da førstnævnte Panthavers Ret blev stiftet. Om Efterpanthaverens Stilling overfor forud prioriterede Laan af offentlige Midler (Kreditforeningslaan m. v.) giver Lovens § 41 nogle særlige Regler. — Enhver tinglyst Panteret i fast Ejendom (med det under Pantsætningen hørende Tilbehør) omfatter tillige det pantsattes Forsikringssummer. — I Lovens § 42 bestemmes det, at Panteretten for Hovedstolen ifølge