I sin Renhed findes der næppe hverken rent logiske eller rent alogiske Folk. Lévy-Bruhl fremhæver selv, at de Vilde i mange Tilfælde opfører sig, ganske som vi ud fra deres Forudsætninger vilde gøre. Og omvendt kan man fra moderne Kultur nævne mange Omraader, der udpræget beherskes af Participationsloven: en kær Afdøds, en berømt Mands, en Fyrstes Ejendele, Bolig, Yndlingssteder m. m. behandles med særlig Interesse og Ærbødighed og »participerer« saaledes i den særlige Kvalitet, man tillægger Vedkommende selv. Ligesaa over for en elsket Kvinde eller Mand, over for Flaget og andre nationale Udtryk, paa religiøst og flere andre Omraader. Som en hel Kultur, der uden at være »primitiv« i høj Grad domineres af participerende Kvaliteter, kan nævnes Jødernes (i Østeuropa, hvor de lever som national Enhed). Hele Forholdet er endnu langtfra klarlagt, men der er skabt en Række yderst frugtbare Felter for strengt positiv Kulturforskning til nyttig Afløsning af den ellers fremherskende »psykologiske« Konstruktion og andre ganske vilkaarlige Skinforklaringer af forefundne kulturelle Fænomener. J. D-n. Partie, se Suite. Partinico, (1925) 21137 Indb. * Partridge ['pa._ətridз], John, engelsk Maler, f. 28. Febr. 1790 i London, d. 25. Nov. 1872 sammesteds. P. udstillede en stor Mængde Portrætter (paa Royal Academy og andetsteds), en enkelt Gang Genrestykker (som »Titania, Puck«, 1830). 1843 malede han Dronningen og Prins Albert. I Londons National Portrait Gallery ses »Kunstkommissionens Møde 1841« og Portrætter af George Hamilton Gordon. A. Hk. Partsch, J., f. 4. Juli 1856 (ikke 1851) i Schreiberhau, blev 1871 (ikke 1876) Professor i Breslau, 1905—22 Professor i Leipzig, d. 22. Juni 1925 i Bad Brambach. (Litt.: A. Penck, »J. P. und sein Lebenswerk« [Zeitschrift der Gesellschaft für Erdk. zur Berlin, Hefter 3-4, 1928]). W. P. Partsed. Ved Tillægsloven af 30. Juni 1922 til Retsplejeloven er det bestemt, at P. først aflægges, naar Fristen for Appel af den foreløbige Dom er udløbet, medens denne efter Retsplejelovens oprindelige Regler overhovedet ikke kunde appelleres. Ved den nye Ordning er Hyppigheden af Anker, efter at Eden er aflagt, naturligvis blevet langt mindre, men en Anke af den endelige Dom er dog stadig mulig. A. D. B. Paryk-Aben, se Marekatte. Pas. I Lov 31. Marts 1928 er givet yderligere Regler om Udlændinges Forsyning med P., ligesom der fastsættes Straf af Bøde eller Fængsel for Personer, der udenom Paskontrollen forskaffer sig Adgang her til Landet, og for Meddelagtighed i saadant Forhold. Bestræbelserne for at faa Pastvangen ophævet i hvert Tilfælde mellem de nordiske Lande har vist sig at være uden Resultat. Derimod har man paa forskellig Maade modificeret Reglerne om P. Saaledes blev der efter Aftale mellem Sverige og Danmark indført særlige Billetter, der gav Adgang til Indrejse og hurtig Tilbagerejse uden P. I en mellem Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige i 1929 sluttet Overenskomst er det dernæst bestemt, at Statsborgere i det ene Land kan indrejse i de andre Lande uden P., men mod Forevisning af et særligt Legitimationskort, kaldet »Nordisk Rejsekort«. Dette er vel i Realiteten et P., men Udfærdigelsen er mindre omstændelig. Det udleveres af Politiet mod Legitimation og Gebyr 25 Øre. Kortet har Gyldighed i 6 Maaneder. Denne Ordning har været Genstand for en Del Kritik, idet det hævdes, at den bibeholder Størstedelen af Besværligheden ved Opretholdelse af Fordringen om P. uden i samme Grad at skabe de Fordele, der skulde opnaas ved P. I Maj 1930 blev der endvidere indført den Ordning, at de nordiske Landes Statsborgere indtil videre for Ophold i 14 Dage kan rejse over Øresundshavnene uden at være i Besiddelse af P. eller anden Legitimation. E. L-n. Ifølge norsk Lov 22. April 1927 om Udlændinges Adgang til Riget kan Kongen bestemme, at den, som kommer fra Udlandet, skal have Pas, medmindre han godtgør at være norsk Statsborger. Saadan Bestemmelse er fattet ved kgl. Resolution af 26. Septbr. s. A. Hele den overordnede Ledelse af Fremmedkontrollen udføres af Justitsdepartementets Centralpaskontor. K. Ø. Pas, se Santandér. Pascagoula, se Mississippi, S. 118. Pascal, E., 2. Udgave af P.'s Repertorium forelaa færdig i 1928. Chr. C. Paschendaele, se Verdenskrigen, S. 788. Paschenserien, se Kvanteteori, S. 8. Pas de Calais, 1171912 Indb. (1926), deles i 5 Arrondissementer: Arras, Béthune, Boulogne, Montreuil og Saint-Omer. (46 Kantoner og 905 Kommuner). Tidligere Arrondissement Saint-Pol er optaget i Arras. W. P. Pasdeloup, J. É. Rettelse, d. 1887 (ikke 1889). Pasek, J. C. Rettelse, Sp. 1. L. 13 f. n.: Chryzostomo læs: Chryzostom — Sp 1, L. 11 f. n.: c. 1702 læs: 1701 — Sp. 2, L. 4 f. o.: Roszniecki læs: Rosznecki - Sp. 2, L. 6 f. o.: 1895 læs: 1896 Pasewalk, (1927) 11768 Indb. Pasic d. 10. Decbr 1926. Han var Ministerpræsident fra 1921 til Juli 1924 og derefter igen fra Oktbr 1924 til sin Død. H. J-n. Paso de la Raya, se Peru, S. 38, Sp. 2. Passan, se Antiloper, S. 819. Passarge, se Østpreussen. Passatdrift, se Atlantiske Ocean, Ækvatorialstrøm og Indiske Ocean. Passau, (1925) 24428 Indb. Passe, d. s. s. Pas, se S. 932. Passero, d. s. s. Passaro, Kap. * Passerotti (Passarotti), Bartolommeo, ital. Maler og Raderer, f. c. 1530 i Bologna, d. 1592 sammesteds, Elev af F. Zuccaro, nød i Datiden stort Ry som Maler under sin Virksomhed i Rom, Bologna (hvor han udfoldede en stor Lærervirksomhed) og i Modena. Til hans mest kendte Billeder hører »Kongernes Tilbedelse« i Domkirken i Bologna. I Dresdens Galleri findes et Gruppebillede, der efter Overlevering fremstiller Kunstnerens Familie. A. Hk. Passeyr, d. s. s. Passejer. Passo di Sett, d. s. s. Septimer.