- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris - Paris - Paris-Traktater - paritetisk - Parker, H. W. - Parker, Hyde, Sir - Parkes - Parketplader - Parkettet - Parkgate - Parkhurst, John A. - Parlinger - Parma - Parmacella - Parmigiano - paroksysmal - Parovariecyster - Parry's Archipelag - Parseier Spitze - Parsonstown - Partabgar - Partanna - Parthenay - Partheneserkvæg - Parthenogenesis - Participation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samling af Kunstblade (3 Mill.) og Mønt- og Medaillesamlingen (paa c. 1/2 Mill. Stykker). Bibliothèque Mazarine forenedes 1923 med Bibliothèque Nationale, det rummer c. 300000 Bind og c. 5800 Haandskrifter. Bibliothèque Geneviève rummer nu c. 500000 Bind. P.'s Budget for 1928 udviser 3063,8 Mill. frc. i Indtægter og Udgifter; Gælden var (1924) 6416 Mill. frc. Trafikken paa P.'s Havn. I 1926 ankom 10,5 Mill. t Gods og indskibedes 2,9 Mill. t Gods. Af Importen var 4,7 Mill. t Byggematerialer, 3,2 Mill. t Brændselsstoffer, 0,4 Mill. t Brændselsolier (Benzin, Petroleum og lignende), 0,28 Mill. t Grøntsager og 0,18 Mill. t Vin. Af Byens Trafikmidler befordrede Metroen (i 1924) 575 Mill. Passagerer, de elektriske Sporvogne 711 Mill. Passagerer, Omnibuslinierne 357 Mill. Passagerer og Seinebaadene 2,? Mill. Passagerer. Samme Aar var Fremmedbesøget 2,05 Mill. Personer. W. P. Paris. Rettelse, S. 890, Sp. 2, L. 24 f. o.: anglikanske læs: gallikanske Paris, Navn paa flere Byer i U. S. A. 1) P. i Illinois, U. S. A., (1920) 7985 Indb., 2) P. i Texas, U. S. A., 15040 Indb. Paris-Traktater. Blandt de vigtigste nyere Traktater, der er underskrevet i Paris, maa nu ogsaa nævnes Traktaten af 27. Aug. 1928 om Afkald paa Krig, se Kellogg-Pagten (Suppl.). G. R. * paritetisk. De offentlige Arbejdsanvisningskontorer her i Landet ledes, jfr. Lov af 1. Juli 1927 § 2, af p. sammensatte Bestyrelser valgt af de kommunale Raad. Bestyrelser for Kontorerne udenfor København bestaar af en Formand og 2 Medlemmer, hvoraf det ene skal være Arbejdsgiver og det andet Arbejder. Kontoret i København ledes af en Bestyrelse bestaaende af en Formand og 6 Medlemmer, hvoraf 3 skal være Arbejdsgivere og 3 Arbejdere. To Medlemmer fra hver Side vælges af Københavns Borgerrepræsentation og et Medlem fra hver Side af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Formanden maa ikke beskæftige sig som Arbejdsgiver eller Arbejder. Valget af Medlemmer sker efter Indstilling af den stedlige Sammenslutning af Organisationer af henholdsvis Arbejdsgivere og Arbejdere; i København efter Indstilling af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund i Danmark. Bestyrelsernes paritetiske Sammensætning er begrundet med Ønsket om at give de interesserede Parter en ligelig Indflydelse paa Kontorernes Virksomhed. K. V.-P. Parker, H. W. Rettelse, L. 2 f. o.: (1863-1920) læs: (1863-1919) Parker, Hyde, Sir. Rettelse, Sp. 1, L. 14 f. n.: 1896 læs: 1796 Parkes, (1921) 3941 Indb. Parketplader, se Korkplader. Parkettet, se Kulisse. Parkgate, se Neston. Parkhurst, John A., d. 1. Marts 1925. Parlinger, se Kemi, S. 772. Parma, 2) Provins i Norditalien i Landskabet Emilia; Arealet er 3457 km2 med 375113 Indb. (1926) eller 108,1 pr. km2. 3) Hovedstaden P. har med Forstæder 66838 Indb. (1926). Det lille Universitet har 440 Studerende (1925—26). Biblioteca-Palatina har 323208 Bind, 5290 Haandskrifter og en Samling paa 64974 Kunstblade (1926), Universitetsbiblioteket rummer 250000 Bind. — P. er blevet forsynet med en Flyveplads, der dog kun anvendes af Militæret. W. P. * Parmacella, en til Limacidæ (s. d.) hørende Lungesnegl, der udmærker sig ved, at den i Kappeskjoldet skjulte, flade Skal, der iøvrigt har en spiralsnoet »Kærne«, hos det unge Dyr er tydeligt at se som en ydre Skal, der først efterhaanden overdækkes. Slægten har hjemme i Landene omkring Middelhavet. R. H. S. Parmigiano, d. s. s Parmeggiano. paroksysmal, se Hæmoglobinuri. Parovariecyster, se Ovariecyste. Parry's Archipelag, se Nordpolarlande, S. 6. Parseier Spitze, se Tirol. Parsonstown, (1926) 3402 Indb. Partabgar, se Radshputana. Partanna, (1925) 18586 Indb. Parthenay, (1926) 6830 Indb. Partheneserkvæg, se Kvægracer, S. 59. Parthenogenesis, d. s. s. Parthenogenese. * Participation, sociologisk Fagudtryk for en Hovedejendommelighed ved primitive Folks Tænkemaade, idet der tilskrives Ting og Mennesker visse Egenskaber, »Kvaliteter«, som ganske bestemmer deres Plads i Tilværelsen. Vil f. Eks. en primitiv Mand hurtigt afsted, tager han Fjer eller Haar fra et særlig hurtigt Dyr og mener ved Besiddelsen heraf at opnaa Delagtighed, »P.«, i Kvaliteten Hurtighed. Navne, Billeder, Brugsgenstande o. s. v. er paa lignende Maade Dele af den paagældende Person, saa at man f. Eks. kan skade ham ved at stikke i hans Billede, Ekskrementer eller andre Ting, der participerer i hans Kvalitet. Ved Berøring, Bestemmelse til et Maal, ved særlige magiske Operationer o. s. v. sker der ligeledes Indtræden, Overførelse eller Ophævelse af Kvaliteter, der saaledes behersker hele Kulturlivet. Ofre, Retspleje, Dagliglivets Teknik, Magi o. s. v. maa forstaas ud fra Kendskabet til de Kvaliteter, der behersker det paagældende Folks Kultur, og de Love, efter hvilke Kvaliteterne bevæger sig. Franske Sociologer (E. Durkheim og hans Elever) og fremfor alle L. Lévy-Bruhl (s. d., Suppl.) har i talrige Arbejder paavist Betydningen heraf, og Lévy-Bruhl har hævdet, at den saakaldte almenmenneskelige Fornuft er en Illusion: de Primitive er som Følge af de Kvaliteter, som deres Verden er opfyldt af, ganske ude af Stand til at indse det overbevisende i et logisk Ræsonnement og bedømmer ud fra Participationsforestillinger alt paa en væsens forskellig Maade. Aarsags- eller Identitetsloven, den moderne Logiks Grundlag, er saaledes uden al Gyldighed i den Primitives Bevidsthed, der virker efter »Participationsloven«. — Da man dog maa antage, at der findes Overgangsformer mellem primitiv og moderne Mentalitet, maa man derfor ogsaa regne med den Mulighed, at alle kendte Kulturer er Blandinger af de to Typer, mere eller mindre overvejende præget af den ene eller den anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free