Phylogeni, d. s. s. Fylogeni. Physophora, se Rørgopler. Phytocecidier, se Galle. Piacenza. Arealet er 2576 km² med 298804 Indb. (1926) eller 113,2 pr. km². 2) Hovedstaden P. har 61691 Indb. (1926), Forstæderne iberegnet, uden disse 47917 Indb. P. er Sæde for Italiens største Landbrugs Andelsselskab (Federatione italiana dei Conzorgi agrari), der har en Omsætning paa 334 Mill. Lire. W. P. Piana dei Greci, (1925) 10162 Indb. Piano di Voce, d. s. s. Volci. Piatra, (1915) 19426 Indb. Piazza, (1925) 38080 Indb. Pibekrave, se Dragt, S. 376, 378, Pibesaks, se Pibejærn. Pibestok, se Orgel. Pibeværk, se Orgel. Pibor, se Sobat. Picard, C. E., er siden 1917 Sëcretaire perpétuel de l'Académie des sciences og blev i 1924 Medlem af Académie française. Chr. C. Picasso, Pablo (egl. Ruiz), født i Malaga. (Litt.: Raynal, P. P. [Paris 1921]). A. Hk. Pic Bayle, se Rousses, Les Grandes. Pic d'Anethou, se Pyrenæerne, S. 744. Pic d'Anie, se Pyrenæerne, S. 744. Pic de Nore, se Montagnes Noires. Pic du Bois du Roi, se Morvan. Pic du Midi de Bigorre, se Pyrénées, Hautes. Pic du Midi d'Ossau, se Pyrenæerne, S. 744. Picea alba, d. s. s. Picea canadensis, se Hvidgran. Picenter, se italiske Folk. Pichiciago'en, se Bæltedyr, S. 381. Pickling, se Æg, S. 687. Pico da Antonia, se São Thiago. Pico da Vara, se São Miguel. Pico de Concha, se Venezuela. Pico de Fogo, se Capoverdiske Øer. Pico de Huailas, se Cordilleras, S. 217. Pico de Lesseps, se Orinoco. Pico de los Pechos, se Gran Canaria. Pico de Tarquino, se Cuba. Pico de Teyde, se Canariske Øer og Tenerifa. Picón, J. O., d. 1923. Pico Ojo del Toro, se Cuba. Pico Ruivo, se Madeira. Pico Santa Isabel, se Fernando Poo. Pic Tancitaro, se Michoacán. Pidias, se Cypern. Piedimonte d'Alife, (1925) 5786 Indb. Piedmontit, d. s. s. Piemontit. Piedmont Plateau, se South Carolina. Pienza, (1925) 4003 Indb. Pieria, se Seleukia. Pierider, se Dagsommerfugle. Pierien, d. s. s. Pieria. * Pierre [pjæ.r], Jean Baptiste Marie, fransk Maler og Raderer, f. 1714 i Paris, d. 1789 samme Sted. Han studerede bl. a. under Natoire, blev 1742 Medlem af, 1748 Professor ved cg 1770 Rektor for Kunstakademiet. Han stod højt i Madame Pompadour's Gunst og blev Hofmaler. Af større monumentale Arbejder kan nævnes Malerierne i Maria-Kapellets Kuppel i St. Roch i Paris og »Herodes' Død« i S. Germain-des-Prés, samme Sted, og Arbejder i S. Sulpice. Hans religiøse og mytologiske Kunst ses i adskillige Museer. Som Raderer og Stikker sættes P. højt; han var ogsaa Illustrator. A. Hk. Pierre Maries Sygdom, d. s. s. hereditær Ataksi. Pierre Pertuis, se Montoz. Pierson, B. A., trak sig 1918 tilbage fra Théâtre Français og døde 31. Marts 1919 i Paris. R. N. Piesting, se Nedreøsterrig. Pieter Maritzburg har 35160 Indb. (1921), med For stæder 36023 Indb., heraf var 17998 Europæere (19748 Europæere i 1926), 9992 Bantunegre og 6944 Asiater. W. P. Pietra perzia, (1925) 12164 Indb. Pietrasanta, (1925) 18331 Indb. * Pietschmann, Max, tysk Maler, f. 28. April 1865 i Dresden, Elev af Pauwels ved Dresdens Akademi og af Acad. Julian i Paris, blev hurtig et betydende Navn i den unge Kunstnerkreds i Dresden, og med »Badende en Sommeraften« (1898, Dresdens Galleri) slog han afgørende igennem. Andre kendte Værker: »Adam og Eva« (Prags Rudolphinum), »Efter Badet« (Museet i Breslau), »Josef og Maria« (Santiago de Chile), »Maanen staar op« (Zittau) etc. Han blev Professor ved Dresdens Akademi. 1900—01 malede P. Vægbilleder til Lærerindeseminariet i Dresden. P. har ogsaa raderet. A. Hk. Pieve di Cadore, (1925) 4198 Indb. Pieve di Cento, (1925) 5416 Indb. Pighajer. Rettelse, L. 24 f. n.: 250 m læs: 250 m/m Pighalesejleren, se Mursvale. Pigmakrel, se Makrelfisk, S. 457. Pigmentnævi, se Nævus. Pigmus, se Pigrotter. Pignerol. d. s. s. Pinerolo. * Pijper ['pæi'p_ər], Willem, hollandsk Musiker, f. 8. Septbr. 1894 ved Utrecht, har været Musikkritiker i denne By og nogle Aar Lærer ved Amsterdams Musikskole. P. er en af de mest kendte og fremtrædende Komponister af den »ung-hollandske Skole« (Symfonier, Rhapsodier for Klaver og Orkester, Sange med Orkester, en Række Kammermusikværker m. m.). W. B. * Piki, græsk Meter; ældre græsk Alen af forskellig Størrelse; store P. = 66,9 cm, lille P. eller Endase = 64,8 cm. H. J. N. Pikrotin, se Pikrotoxin. Pikrotoksin, se Anamirta. Pila, d. s. s. Schneidemühl. Pilé, se Sukker, S. 563. Pileborer, se Cossus. Pilemølle, Jernbaneholdeplads, Aakirkeby—Nexø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Pilica, se Weichsel. Pillau, (1927) 6893 Indb. Pilot Knob, se Missouri, S. 120. Pilsen (czechisk: Plzen), 1) Departement i det czechoslovakiske Landskab Bøhmen (Čechy), har et Areal af 8399 km² med 756891 Indb. (1921). Befolkningen er næsten udelukkende