romersk-katolsk; med Hensyn til Nationalitet er 499088 Indbyggere Czechoslovaker og 249365 Tyskere. 2) Hovedstaden i ovennævnte Departement har 88416 Indb. (1921) eller med Forstæder 108023 Indb. W. P. Pilspringer, se Springmus. Pilsudski, J., styrtede 12. Maj 1926 ved et Statskup Ministeriet Witos og dannede Oktbr. 1926 sit eget Kabinet, har siden da faktisk været Polens — over for Parlamentarikerne ikke meget hensynsfulde — Diktator, et Forhold, der ikke er forandret ved, at han 27. Juni 1928 nedlagde Embedet som Ministerpræsident og derefter kun beholdt Posten som Krigsminister. H. J-n. Pinang havde ved Folketællingen 1921 304835 Indb. For 1926 anslaas Befolkningen til 323638, hvoraf 190672 Mænd, 132966 Kvinder. 1573 er Europæere, 2052 Blandinger. Indførselen havde 1926 en Værdi af 40,6 Mill. £, Udførselen 37,4 Mill. £. M. V. Pinar del Rio, (1927) 50315 Indb. Pinassen, se Skibstyper. Pinchen, se Egernaber. Pincops, d. s. s. Cops, se Spinding, S. 21. * Pinder, Wilhelm, tysk Kunsthistoriker, f. 1878 i Kassel og knyttet til Leipzig, har skrevet grundlæggende Værker om tysk Billedhuggerkunst fra Middelalderen og Renaissancen (»Mittelalterliche Plastik« [1911], »Die deutsche Plastik, d. fünfzehnten Jahrh.« [München 1924]. »Die deutsche Plastik«, II, 1929 i »Handb. d. Kunstwissenschaft«, herausg. v. Bürger u. Brinckmann), endvidere om tyske Domkirker (1918) o. m. a. A. Hk. Pindstrup, Stationsby, Ryomgaard—Randers-Banen, 607 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Pine Lands, se Florida, Pinelli, E., d. 17. Septbr 1915 i Rom. Pinerolo, Pignerol, (1925) 18642 Indb. Pinie, se Batu. Pinkie House, se Musselburgh. Pinnau, se Holsten, S. 675. Pinneberg, (1927) 7463 Indb. Pinolduk, se Drejebænk. * Pinolin, Harpiksessens, den ved Destillation af Fyrreharpiks først overdestillerende Fraktion, der danner en gul, tyndtflydende, behageligt lugtende Vædske; anvendes til billige Farver. K. M. * Pinte [pæ.t], ældre fransk Hulmaal (= 1/2 Pot) = ca. 0,95 l. H. J. N. Pinzgauerkvæg, se Kvægracer, S. 63. * Pio, Elith, dansk Skuespiller, f. 3. Juli 1887 i Kjøbenhavn, Søn af William P. og Oldebarn af Carl Winsløw, begyndte 1907 sin sceniske Løbebane ved P. Fjelstrups Selskab og har fra det følgende Aar været ansat ved de kjøbenhavnske Privatscener, især Dagmarteatret, hvor han nu (1930) virker. De Hovedroller, hvori P. har fundet fyldigst Udtryk for sin intelligent-karakterlserende Evne, der støttes af malerisk Fantasi, er Chr. VII i »Støvlet-Kathrine«, som blev hans Gennembrud, Utkin i »Fanevagt«, Jean i »Skyggefiskerne«, Karl VII i »Jeanne d'Arc« og Napoleon i »Korsikaneren«. R. N. Piombino, (1925) 67165 Indb. Piophila, Osteflue (s. d.). Piotrkov (tysk Petrikow), 1) russisk Petrokov, tidligere Guvernement i Rusland, nu iridgaaet i polsk Wojwodi Lódž i hvilket findes 2) et Arrondissement P. (2088 km² med 197285 Indb.). 3) Hovedstaden P. i dette havde 40992 Indb. (1921), heraf 25 % Jøder. 4) Arrondissementshovedstad P. i Arrondissementet Mozyr i S. S. R. Hviderusland ved Pripetfloden, har 5819 Indb. (1926). W. P. Piove di Sacco, (1925) 12894 Indb. Pipa, se Pipatudsen. * Pipâ, ældre portugisisk og spansk Vinmaal, i Oporto = 534 l, i Malaga = 566,44 l, i Cadiz = 516,3 l, i Barcelona = 482,3 l, i Madrid = 435,6 l. H. J. N. * Pipe [pa^ip], (= 1/2 Tun), engelsk Hulmaal = 126 Gallons. Piperno, (1925) 7581 Indb. Pique Longue, se Vignemale. Pirmasens, (1925) 42623 Indb. Pirna, (1925) 30460 Indb. Piroplasma, se Hæmosporidier. Pir Pandshal, se Himalaja, S. 466. Pirquet's Reaktion, se Tuberkulose, S. 898, Sp. 2. Pisa. 1) Provins i Mellemitalien, Landskabet Toscana, Arealet er 2442 km² med 334710 Indb. (1926), hvilket giver 137,1 pr. km². 2) Hovedstaden P. har 68933 Indb. (1921), nogle Forstæder iberegnet. — Universitetet har 1096 Studerende i 1925—26. Byen er forsynet med Lufthavn for Hydroplaner og har store Flyvemaskineværksteder. W. P. Pisae, se Etrurien. Pisanerbjergene, se Italien, S. 632. Pisarev, D. I. Rettelse, L. 4 f. n.: Pavlenko læs: Pavlenkov Pisatello, se Rubico. Piscicola, Fiskeigle, se Igler. Pisciotta, (1925) 3757 Indb. Piscopi, d. s. s. Tilos. Pisga, se Abarim. Piskebuk, se Rambuk. Piskeorm, se (ogsaa) Ormesygdom. Piskeslanger, se Træsnoge. Pisogne, (1925) 5647 Indb. Pissa, se Østpreussen. Pisticci, (1925) 10338 Indb. Pistoja danner i administrativ Henseende en Provins (Compartimento), 736 km² med 143222 Indb. (1926) hørende til den geografiske Provins Firenze. Hovedstaden P. har som Kommune 67502 Indb. (1926), selve Byen har 40712 Indb. W. P. Pitch lake, se Trinidad. Pitesti, (1915) 19819 Indb. Pithiviers, (1926) 5995 Indb. Pitigliano, (1925) 5539 Indb. * Pitje (holl. f. Li), kinesisk Mønt. Pitohayaharpiks, d. s. s. Cereusharpiks. Piton, se Salève. Piton de Panié, se Ny-Kaledonien. Piton des Neiges, se Réunion. Pitt, se Chatham-Øer. Pittsburg, By i Staten Pennsylvania, U. S. A., har 631563 Indb. (1925) inclusive Alleghany City