<table> <td><td c>1000 ha<td c>1000 hl <td>Oliven (olie)<td r>—<td r>418 <td>Kork<td r>331<td r>57,4 <td>Kartofler<td r>22<td r>223,4 <td>Ris<td r>6<td r>17,8 </table> Den nye Kvægtælling i 1925 gav følgende Resultater: 30100 Stkr. Heste, 324700 Stkr. Æsler, Muldyr og Mulæsler, 767900 Stkr. Hornkvæg, 1917400 Stkr. Svin, 3683800 Faar og 1557700 Geder. Fiskeriet beskæftigede (1926) 52518 Personer, og Fiskeflaaden var paa 14636 Baade (6068 Registertons). Produktionsværdien var 191 Mill. Escudos. — Bjergværksdriften er ringe udviklet, i alt findes c. 70 Gruber, hvori var beskæftiget c. 6300 Arbejdere. Produktionen var 453484 t, heraf 212782 t Kobbermalm og 201732 t Stenkul. — P.'s Handelsomsætning beløb sig i 1925 til 3342,5 Mill. Escudos, deraf 2275,8 Mill. i Indførsel og 867,2 Mill. i Udførsel. De vigtigste Indførselsartikler er i Rækkefølge efter Værdi Bomuld, tørret Fisk, Kul, Ris, Kaffe, dyriske Fedtstoffer, Gødning, Bønner og Kautsjuk. De vigtigste Udførselsprodukter er Vin (c. 35 % af Eks. portværdien), Sardiner (c. 25 %), Kork og Korkvarer, Olie, Huder, Rosiner, Kemikalier, Træ og Raauld. Den største Omsætning fandt Sted med England (454,3 Mill. Escudos af Importen og 91,7 Mill. Escudos af Eksporten), derefter Frankrig (106,9 Mill. og 115,1 Mill.), U. S. A. (130,9 Mill. og 39,1 Mill.), Tyskland (129,4 Mill. og 38,0 Mill.); derefter følger Belgien, Brasilien, Spanien og Argentina. Der indgik i 1925 i P.'s Havne 7891 Skibe paa 21,3 Mill. Net. Reg. t. Af disse var 2945 portugisiske Skibe (2,1 Mill. Reg. t) og 1612 engelske Skibe (7,3 Mill. Net. Reg. t), desuden indgik 1021 tyske Skibe 4,0 Mill. Net. Reg t). Selve P.'s Handelsflaade var paa 185 Dampskibe (251037 Registertons) og 100 Sejlskibe (29079 Registertons), Fiskeriflaaden ikke medregnet. — Jan. 1927 fandtes i P. 3235 km Jernbane, heraf var 1744 km Statens. I 1926 fandtes 13388 km brugbare Landeveje. — P.'s Budget for 1927—28 viste en Indtægt paa 1421 Mill. Escudos og en Udgift paa 16414 Mill. Escudos. Den udenrigske Statsgæld var 33 Mill. Escudos, og den indenrigske ikke mindre end 4330 Mill. Escudos i 1927. W. P. Historie. Decbr. 1925 valgtes B. Machado til Præsident. Han nedlagde sit Embede Juni 1926 under en revolutionær Bevægelse, der førte flere Magthavere efter hinanden til Roret, sidst General Carmona, som i Juli gjorde sig til Landets Herre, og som det lykkedes at opretholde sin Stilling trods gentagne nye Oprør og med skiftende Ministerier. April 1928 valgtes han til Præsident med 750000 Stemmer. Juli 1929 dannede Ivens Ferraz et nyt Ministerium. H. J-n. Hærvæsen. Fodfolket bestaar (1928) af 22 Regimenter, 10 Jægerbatailloner, 2 Cyclistbatailloner og 3 Mitrailleuseafdelinger samt 20 selvstændige Mitrailleusekompagnier og 4 Cyclistkompagnier. Rytteriet bestaar af 11 Regimenter og 2 Automitrailleuseeskadroner. Artilleriet af 3 tunge Regimenter og 8 selvstændige tunge Afdelinger, 5 lette Regimenter og 2 Kystartilleriregimenter. Flyvevæsenet bestaar af 2 Regimenter (tilsammen 4 Afdelinger) samt 2 Rekognosceringsafdelinger. Desuden 1 Ballonbataillon og nogle særlige Formationer. Ingeniørerne bestaar af 4 Regimenter og 2 Specialbatailloner. Efter Budgettet 1926—27 bestaar det faste Officerskorps af 4320 Officerer (heraf 27 Generaler, 840 Stabsofficerer, 1323 Kaptajner, 2130 lavere Officerer). Den tilsvarende Styrke af Underofficerer er 5350, af Mandskab 23427. Til Opretholdelse af den indre Orden er der oprettet en »national og republikansk Garde«, der sorterer under Indenrigsministeriet. Den bestaar af 1 Rytterregiment og 8 Infanteribatailloner, der er fordelt i Landets forskellige Dele. Styrken er normalt 255 Officerer, 503 Underofficerer, 8723 Menige. Bevæbning og Materiel. Haandvaabnene er Geværer og Karabiner (6,5 mm, 8 mm og 7,7 mm af flere forskellige Systemer) samt lette Mitrailleuser 7,7 mm Model 1917 (Lewis). Hertil kommer endnu tunge Mitrailleuser (mest af System Wickers). Artilleriet har 7,5 cm's hurtigskydende Feltkanoner (Schneider Canet) Model 1904, 15 cm's Kanoner (Krupp) Model 1902, samt forskellige andre Modeller. Flyvevæsenet har 101 Flyvemaskiner (14 Bombardements- og 14 Rekognosceringsmaskiner, 15 Jagere samt 59 Skolemaskiner). O. F. Søvæsen. Den portugisiske Flaade er ikke undergaaet nogen Forandring. C. B-h. Litteratur. (Litt: Her er at tilføje: Mendes dos Remedios, Historia da Literatura portuguesa [5. Udgave 1921], og Fidelino de Figueiredo, Historia da Literatura Classica [1502-1580], [Lisboa 1917]). E. G. Portugisisk Guinea (A Guiné Portuguesa, Provincia da Guiné) har 270791 Indb. (1924), hvoraf c. 300 Hvide. I 1925 indførtes for 50,3 Mill. Escudos Varer og udførtes for 45,5 Mill. Escudos. Frihavnen Sao José de Bissão har 1000 Indb. W. P. Portus Itius, se Calais. Portus Naonis, d. s. s. Pordenone (By). Port Vendres, (1921) 3102 Indb. Porvoo, d. s. s. Borgå. Poschiavo, Val di, deles i de to Kredse Brusio (Brüs) og P. (Puschlav) med henholdsvis 1308 og 3655 Indb. (1920). Befolkningen er næsten udelukkende italiensktalende og romersk-katolsk. W. P. * Posegris kaldes en Gris med Pungbrok, der bestaar i, at Dele af Tarmene eller Tarmnettet gaar gennem Bugvæggen ned i Pungen, som derved kan blive meget stor, deraf Navnet. A. M. S. Posen-Westpreussen eller Grenzmark P.-W. omfatter 7695,24 km² med (1925) 332485 Indb., 43,2 pr. km² og er den tyndest befolkede af de preussiske Provinser. P.-W. dannedes 21. Juli 1922 og bestaar af 1 Regeringsdistrikt Schneidemühl med 8 Kredse og 1 Stadkreds, nemlig Hovedstaden Schneidemühl. M. H-n. Posets, se Pyrenæerne, S. 744. Posidoniaskifre, se Stenkulformation. Positivprocessen, se Fotografi, S. 583. Possagno, (1925) 2448 Indb.