- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
880

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postanvisning - Postawy - Postbaad - Postbedrageri - Postbesørgelse af ufrankerede Forsendelser for Enkeltporto - Postény - Postflag - Postkreditiver - postmenstruel - Postopkrævning - Postúmia - Postvorta - Postvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Postanvisning. Ønskes en Postanvisning besørget pr. Telegraf, erlægges et Telegramgebyr af 2 Kr. uanset Ordantallet. For eventuelt tilføjede private Meddelelser erlægges Ordtakst uden Minimumsgebyr. For Telegrampostanvisninger til og fra Færøerne opkræves dog for hele Telegrammet Gebyr efter de for Telegrammer til og fra Færøerne gældende Takster. Telegrampostanvisninger til Indlandet bliver altid takseret og behandlet som Ekspres-Telegrampostanvisninger, medmindre Afsenderen udtrykkeligt forlanger dem udsendt med den ordinære Postomdeling. T. V. J. Norge. Til en Del Kontorer kan der sendes Anvisninger paa Beløb til og med 10000 Kr., ligesom der til Kontorer, hvor det bliver særskilt tilladt, kan sendes Anvisninger til Beløb til og med 20000 Kr. M. H. Postawy, se Verdenskrigen, S. 808. Postbaad, d. s. s. Postskib. Postbedrageri er ikke i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 medtaget som nogen særlig fremhævet Berigelsesforbrydelse, men Forholdet vil nu falde ind under en i Loven indeholdt ny almindelig Bestemmelse om Strafforhøjelse, naar en Del nærmere angivne Forbrydelser — derunder Underslæb (s. d.) — er foretagne under Udførelsen af offentlig Tjeneste eller Hverv. E. L-n. * Postbesørgelse af ufrankerede Forsendelser for Enkeltporto. Enhver Stats- eller kommunal Myndighed har Ret til at faa Indberetninger, Erklæringer m. v., som af Myndigheden er beordret indsendt, postbesørget ufrankeret til sig for Enkeltporto, hvilket ogsaa gælder de Forsendelser, der ellers er undergivet Frankotvang. Aftale maa træffes med Udleveringsposthuset, og Forsendelserne skal foruden tydeligt at vise, at de er bestemt til Myndigheden som saadan, hvorfor Adressen ikke maa indeholde noget Personnavn, være paaskrevet eller paatrykt Ordene: »Postbesørges ufrankeret« i en Ramme noget under det Sted, hvor Frimærkerne ellers anbringes. Institutioner, Foreninger, Firmaer o. lign., der Lejlighedsvis eller regelmæssigt fra en større ubestemt Kreds af Afsendere skal modtage et stort Antal ensartede almindelige Brevforsendelser, med Hensyn til hvilke det er af Betydning, at Afsenderen fritages for at udrede Portoen, f. Eks. Stemmesedler, Bestillingssedler o. lign., kan ved Henvendelse til Bestemmelsespostkontoret faa Tilladelse til at faa saadanne Forsendelser — herunder Tryksager — postbesørget i ufrankeret Stand og udleveret mod Betaling af Enkeltporto. Forsendelserne skal foruden tydelig Adresse i en Ramme under det Sted, hvor Frimærkerne ellers anbringes, være paatrykt: »Kan nedlægges ufrankeret i Postbrevkasserne«. Efter Andragende til Poststyrelsen kan samme Fremgangsmaade anvendes paa Forsendelser af anden Art end almindelige Brevforsendelser, naar Omstændighederne maatte tale derfor. T. V. J. Postény, d. s. s. Pistjan. Postflag, se Postskib. Postkreditiver udstedes af det danske Postvæsen til Værdi 100, 250, 500 eller 1000 Kr. og indeholder 10 Kuponer, hver lydende paa henholdsvis 10, 25, 50 og 100 Kr. Kuponerne er gyldige i 4 Maaneder fra Udstedelsesdagen. Et P. kan købes ved ethvert Postkontor (Postekspedition) eller — for Postkontohaveres Vedkommende — bestilles ved Girering af Beløbet til Konto »P.«. Af Hensyn til Kontrollen skal Indehaveren ved P.'s Modtagelse straks anføre sit Navn foroven paa hver enkelt Kupon, medens der forneden er Plads til Underskrift ved Hævning af Kuponens Paalydende paa et Postkontor eller en Postekspedition. Indehaveren er ansvarlig for alle Følger, der opstaar ved Misbrug, Tab eller Bortkomst af P. eller de deri nævnte Kuponer. Er hele Beløbet ikke udbetalt efter 4 Maaneders Forløb, tilbagebetales Resten af Postgirokontoret mod Indsendelse af Kreditivet med de tilbageværende Kuponer. T. V. J. postmenstruel, se Menstruation. Postopkrævning (Norge). Antallet af P. er stærkt varierende. I 1913 var der i Tusinder 649, i 1926 1206, i 1927 993 og i 1928 870. Værdien af P. var: <table> <td>1913<td r>7,3<td c>Mill.<td c>Kr. <td>1926<td r>26,8<td c>—<td c>— <td>1927<td r>19,0<td c>—<td c>— <td>1928<td r>17,1<td c>—<td c>— </table> M. H. * Postúmia, det nye italienske Navn paa den tidligere østerrigske By Adelsberg (s. d.). W. P. Postvorta, se Carmenta. Postvæsen. Ved Lov af 30. Maj 1927 blev P. og Telegrafvæsenet forenet til een Etat med fælles Styrelse fra 1. Juni 1927. P.- og Telegrafvæsenet ledes af en Generaldirektør, der staar som Departementschef umiddelbart under Ministeren for offentlige Arbejder og har den øverste Ledelse saavel af Etatens Drift, som af Nyanlæg. Til Medhjælp for Generaldirektøren virker 3 Afdelingschefer samt det fornødne fagligt og teknisk uddannede Personale. Til at føre Tilsyn med Postkontorer og Telegrafkontorer, til Afholdelse af Kasseeftersyn samt til Udførelse af visse administrative Forretninger virker i Kjøbenhavn 1 Overpostmester og udenfor Kjøbenhavn indtil 4 Overinspektører. De i de 2 hidtidige Etater ansatte Tjenestemænd betragtes efter Sammenslutningen uden Udfærdigelse af nyt Ansættelsesbrev som ansat i samme Stilling i den samlede Etat. Afgrænsningen af de 3 Afdelingschefers Myndighedsomraade er ordnet paa følgende Maade: Til 1. Afdeling er henlagt 1. og 2. Ekspeditionskontor (Sager vedrørende den almindelige Organisation, Kontorernes Drift og Personalet), Bogholderikontoret, Revisionskontoret og Postgirokontoret; til 2. Afdeling hører 3. og 4. Ekspeditionskontor (Sager vedrørende Love og Bestemmelser, Takster m. v. henholdsvis for Ind- og Udland) samt Kurskontoret, og endelig omfatter 3. Afdeling Teknisk Ekspeditionskontor og de tekniske Virksomheder og Administration af Bygninger, Anskaffelse og Vedligeholdelse af Lokaler, Materiel, Inventar og Befordringsmidler. Distriktstyrelsen bestaar af Overpostmesteren i Kjøbenhavn, Overinspektørerne i 1.—4. Distrikt med Kontorer henholdsvis i Kjøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg samt Distriktsingeniørerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free