Reol, se Bogtryk, S. 563. Repetent, se (ogsaa) Landkadetakademi. Repholtz, A. H., død 5. Marts 1928. Repin, I. J. Trods trykte Kilders Meddelelser om R.'s Død levede han endnu 1929, bosat i Finland nær den russiske Grænse. Reppen, (1927) 5275 Indb. Repressalie. Ifølge Artikel 2 i Konventionen af 27. Juli 1929 er fremtidig enhver Repressalieforholdsregel overfor Krigsfanger forbudt, jfr. Krigsfangekonventionen (Suppl.). G. R. * Reptantia. Med dette Navn, de »krybende«, betegnes, i Modsætning til Rejerne, alle de øvrige Dekapoder. R. H. S. Repton, (1927) 17520 Indb. Republican River, se Kansas River og Nebraska. * Reravius, Rasmus Hansen, dansk Folkeskribent, død 1582, var Sognepræst i Rødby paa Lolland fra 1577 til sin Død og har som Folkeskribent (væsentligst Oversætter) særlig i den moralsk-opbyggelige Genre udfoldet en rig, af Samtiden stærkt paaskønnet litterær Virksomhed. Mest bekendt blandt hans Skrifter er »Unge Karles og Pigers Spejl« (1571), en Omplantning paa Dansk af en Roman af den tyske Humanist Georg Wickram; endnu ved Midten af det 18. Aarhundrede var den en meget læst Folkebog. (Litt: H. F. Rørdam i »Kirkeh. Saml.«, 4. R. II. [1891]). C. S. P. Resenbro, Stationsby, Thorsø—Silkeborg-Banen, 254 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Reservefond. Den danske Stats R. udgjorde 31. Marts 1927 9271000 Kr. C. T. Resina, (1925) 23948 Indb. Resistencia, (1925) 21322 Indb. Resonanskasse, se Resonans. Resonanslys, Resonansstraaling, se Fluorescens (i Luftarter) og Kvanteteori (S. 13). Resonanssvingninger, se Radiotelegrafi, S. 844 ff. Resoor, se Tresur. respiratorisk, se Laryngospasme. Restan, se Arethusa. Restaurationsskat, se Toldvæsen, (Suppl.). * Restaurering kaldes det Arbejde, hvorved man søger at gengive et Bygværk, et Kunstværk eller en historisk Genstand en Form, den tidligere har haft, som oftest den oprindelige Form. Ved de mange R., som udførtes rundt omkring i Europa i det 19. Aarhundrede — særlig af middelalderlig Bygningskunst — gik man som Regel frem efter de Principper, der kendetegner Violet le Duc's R.: Man havde udelukkende for Øje at føre Bygværket stilrent tilbage til dets oprindelige Udseende og sløjfede skaanselsløst alle senere Tiders Tilføjelser. I Modsætning hertil søger man ved R. i vor Tid at bevare Bygværkets historiske Værdi ved at bibeholde de senere Tilføjelser, som er karakteristiske for de vekslende Stilperioder. C. B-r. * Restladning. Naar en opladet Kondensator udlades gennem en elektrisk Gnist, vil den ikke miste hele sin Ladning; der kræves en vis Minimumsspænding til at drive Elektriciteten igennem Gnistrummet, og naar Kondensatorens Spænding kommer under denne Værdi, kan den ikke udlades yderligere. Den dertil svarende Ladning paa Kondensatoren kaldes R. Hvis Mellemrummet mellem Kondensatorpladerne er fyldt med et dielektrisk Legeme (en Isolator), opstaar der desuden R. af en helt anden Aarsag. Naar Kondensatoren er opladet, er der ikke blot Ladning paa selve Kondensatorpladerne, men ogsaa paa de tilstødende Sider af Dielektriket, hidrørende fra »dielektrisk Forskydning« i dette. Under Udladningen kan disse sidstnævnte Ladninger ikke udlignes øjeblikkelig, da Isolatoren jo er en yderst slet Leder, og derfor bliver der en R. tilbage paa Kondensatoren. Spørgsmaalet har betydelig praktisk Interesse, idet en Kondensators Kapacitet som Følge heraf er forskellig for Jævnstrøm og for Vekselstrøm. I Stedet for R. bruges nu oftest Betegnelsen dielektrisk Eftervirkning. A. W. M. Reszké, Jean de, død Apr. 1925 i Nizza. — Edouard de R., død 25. Maj 1917 i Gureck (Polen). W. B. Rethel, (1926), 5940 Indb. Retifisme, se Restif. * Retina, eller Nethinde, benævnes saavel hos Hvirveldyr som hos lavere Dyr det ejendommeligt udformede Cellelag i Øjet, paa hvilket Billeddannelsen foregaar, og af hvilket Synsindtrykket opfanges. R. H. S. Retningslegemer, se Æg, S. 685, Sp. 1. Retorsion. Straffen for Legemsangreb kan, naar dette er foretaget af den angrebne for at udøve Gengæld mod Angriberen, nedsættes, og den kan helt bortfalde, saafremt der ingen Skade er sket, se Legemsangreb (Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 § 248). Men Loven foreskriver iøvrigt i Almindelighed, at den for en strafbar Handling foreskrevne Straf kan bortfalde, naar Gerningen er udført i en oprørt Sindsstemning, der er foraarsaget ved et retsstridigt Angreb eller grov Fornærmelse fra den, mod hvem den strafbare Handling rettes. E. L-n. Retrievers, se Hunde, S. 871. Retroflexio, se Livmoder, S. 931. Retroversio, se Livmoder, S. 931. Retsdag. Ved Kjøbenhavns Byret er det Rettens Præsident, der med Justitsministerens Billigelse fastsætter ordentlige R. til Behandlingen af borgerlige Sager. For Tiden har Rettens 6 borgerlige Afdelinger ordinær R. hver sin Ugedag. De to Politiafdelinger har hver 3 ordentlige ugentlige Retsdage, hver hveranden Dag. — Overordentlige Retsmøder, hvortil hører alle Retsmøder i Straffesager, samt i borgerlige Sager praktisk talt alle Retsmøder, hvor der foregaar egentlig Procedure, fastsættes af Dommeren i den enkelte Afdeling. A. D. B. Rets- og statsvidenskabeligt Fakultet. For Tiden (1930) er der 3 ekstraordinære Professorer, 2 Jurister og 1 Nationaløkonom (ved Universitetet i Kjøbenhavn). Ved Universitetet i Oslo har det juridiske Fakultet for Tiden 1 ekstraordinær og 5 ordinære Professorer. Det ekstraordinære Professorat i Retshistorie er bortfaldet ved Professor Taranger's Afgang 1928 (i Henhold til Aldersgrænseloven); men der er en Universitetsstipendiat i denne Disciplin. K. Ø.