Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reol - Repetent - Repholtz, A. H. - Repin, I. J. - Reppen - Repressalie - Reptantia - Repton - Republican River - Reravius, Rasmus Hansen - Resenbro - Reservefond - Resina - Resistencia - Resonanskasse - Resonanslys - Resonanssvingninger - Resoor - respiratorisk - Restan - Restaurationsskat - Restaurering - Restladning - Reszké, Jean de - Rethel - Retifisme - Retina - Retningslegemer - Retorsion - Retrievers - Retroflexio - Retroversio - Retsdag - Rets- og statsvidenskabeligt Fakultet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reol, se Bogtryk, S. 563.
Repetent, se (ogsaa)
Landkadetakademi.
Repholtz, A. H., død 5. Marts 1928.
Repin, I. J. Trods trykte Kilders
Meddelelser om R.’s Død levede han endnu 1929, bosat
i Finland nær den russiske Grænse.
Reppen, (1927) 5275 Indb.
Repressalie. Ifølge Artikel 2 i Konventionen
af 27. Juli 1929 er fremtidig enhver
Repressalieforholdsregel overfor Krigsfanger forbudt, jfr.
Krigsfangekonventionen (Suppl.).
G. R.
* Reptantia. Med dette Navn, de »krybende«,
betegnes, i Modsætning til Rejerne, alle de
øvrige Dekapoder.
R. H. S.
Repton, (1927) 17520 Indb.
Republican River, se Kansas River og
Nebraska.
* Reravius, Rasmus Hansen, dansk
Folkeskribent, død 1582, var Sognepræst i
Rødby paa Lolland fra 1577 til sin Død og har som
Folkeskribent (væsentligst Oversætter) særlig i
den moralsk-opbyggelige Genre udfoldet en rig,
af Samtiden stærkt paaskønnet litterær
Virksomhed. Mest bekendt blandt hans Skrifter er
»Unge Karles og Pigers Spejl« (1571), en
Omplantning paa Dansk af en Roman af den tyske
Humanist Georg Wickram; endnu ved Midten af
det 18. Aarhundrede var den en meget læst
Folkebog. (Litt: H. F. Rørdam i »Kirkeh.
Saml.«, 4. R. II. [1891]).
C. S. P.
Resenbro, Stationsby,
Thorsø—Silkeborg-Banen, 254 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Reservefond. Den danske Stats R. udgjorde
31. Marts 1927 9271000 Kr.
C. T.
Resina, (1925) 23948 Indb.
Resistencia, (1925) 21322 Indb.
Resonanskasse, se Resonans.
Resonanslys, Resonansstraaling, se
Fluorescens (i Luftarter) og
Kvanteteori (S. 13).
Resonanssvingninger, se
Radiotelegrafi, S. 844 ff.
Resoor, se Tresur.
respiratorisk, se Laryngospasme.
Restan, se Arethusa.
Restaurationsskat, se Toldvæsen,
(Suppl.).
* Restaurering kaldes det Arbejde, hvorved
man søger at gengive et Bygværk, et
Kunstværk eller en historisk Genstand en Form, den
tidligere har haft, som oftest den oprindelige
Form. Ved de mange R., som udførtes rundt
omkring i Europa i det 19. Aarhundrede —
særlig af middelalderlig Bygningskunst — gik man
som Regel frem efter de Principper, der
kendetegner Violet le Duc’s R.: Man havde
udelukkende for Øje at føre Bygværket stilrent
tilbage til dets oprindelige Udseende og sløjfede
skaanselsløst alle senere Tiders Tilføjelser. I
Modsætning hertil søger man ved R. i vor Tid
at bevare Bygværkets historiske Værdi ved at
bibeholde de senere Tilføjelser, som er
karakteristiske for de vekslende Stilperioder.
C. B-r.
* Restladning. Naar en opladet Kondensator
udlades gennem en elektrisk Gnist, vil den ikke
miste hele sin Ladning; der kræves en vis
Minimumsspænding til at drive Elektriciteten
igennem Gnistrummet, og naar Kondensatorens
Spænding kommer under denne Værdi, kan den
ikke udlades yderligere. Den dertil svarende
Ladning paa Kondensatoren kaldes R. Hvis
Mellemrummet mellem Kondensatorpladerne er
fyldt med et dielektrisk Legeme (en Isolator),
opstaar der desuden R. af en helt anden
Aarsag. Naar Kondensatoren er opladet, er der
ikke blot Ladning paa selve
Kondensatorpladerne, men ogsaa paa de tilstødende Sider af
Dielektriket, hidrørende fra »dielektrisk
Forskydning« i dette. Under Udladningen kan disse
sidstnævnte Ladninger ikke udlignes
øjeblikkelig, da Isolatoren jo er en yderst slet Leder, og
derfor bliver der en R. tilbage paa
Kondensatoren. Spørgsmaalet har betydelig praktisk
Interesse, idet en Kondensators Kapacitet som
Følge heraf er forskellig for Jævnstrøm og for
Vekselstrøm. I Stedet for R. bruges nu oftest
Betegnelsen dielektrisk Eftervirkning.
A. W. M.
Reszké, Jean de, død Apr. 1925 i Nizza.
— Edouard de R., død 25. Maj 1917 i Gureck
(Polen).
W. B.
Rethel, (1926), 5940 Indb.
Retifisme, se Restif.
* Retina, eller Nethinde, benævnes saavel hos
Hvirveldyr som hos lavere Dyr det
ejendommeligt udformede Cellelag i Øjet, paa hvilket
Billeddannelsen foregaar, og af hvilket
Synsindtrykket opfanges.
R. H. S.
Retningslegemer, se Æg, S. 685, Sp. 1.
Retorsion. Straffen for Legemsangreb kan,
naar dette er foretaget af den angrebne for at
udøve Gengæld mod Angriberen, nedsættes, og
den kan helt bortfalde, saafremt der ingen
Skade er sket, se Legemsangreb (Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 § 248). Men Loven
foreskriver iøvrigt i Almindelighed, at den for
en strafbar Handling foreskrevne Straf kan
bortfalde, naar Gerningen er udført i en oprørt
Sindsstemning, der er foraarsaget ved et
retsstridigt Angreb eller grov Fornærmelse fra den,
mod hvem den strafbare Handling rettes.
E. L-n.
Retrievers, se Hunde, S. 871.
Retroflexio, se Livmoder, S. 931.
Retroversio, se Livmoder, S. 931.
Retsdag. Ved Kjøbenhavns Byret er det
Rettens Præsident, der med Justitsministerens
Billigelse fastsætter ordentlige R. til Behandlingen
af borgerlige Sager. For Tiden har Rettens 6
borgerlige Afdelinger ordinær R. hver sin
Ugedag. De to Politiafdelinger har hver 3
ordentlige ugentlige Retsdage, hver hveranden Dag. —
Overordentlige Retsmøder, hvortil hører alle
Retsmøder i Straffesager, samt i borgerlige
Sager praktisk talt alle Retsmøder, hvor der
foregaar egentlig Procedure, fastsættes af
Dommeren i den enkelte Afdeling.
A. D. B.
Rets- og statsvidenskabeligt Fakultet.
For Tiden (1930) er der 3 ekstraordinære
Professorer, 2 Jurister og 1 Nationaløkonom (ved
Universitetet i Kjøbenhavn).
Ved Universitetet i Oslo har det juridiske
Fakultet for Tiden 1 ekstraordinær og 5 ordinære
Professorer. Det ekstraordinære Professorat i
Retshistorie er bortfaldet ved Professor
Taranger’s Afgang 1928 (i Henhold til
Aldersgrænseloven); men der er en Universitetsstipendiat i
denne Disciplin.
K. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
