- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retter - Reuling, Carlot Gottfried - Reumert, Poul - Reunion - Reuter, G. - Reuter, Ludwig von - Reuterdal, H. - Reutlingen - Revel - Revel, Gabriel - Reventlow - Reventlow, Peter Christian - Revigny - Revin - Revision - Revision

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retter, se Kansler, S. 516. Reuling, Carlot Gottfried, se Renling (Trykfejl). Reumert, Poul, har fortsat sin Optræden i Paris som fransk Skuespiller; 24. Novbr 1925 spillede han Titelrollen i »Tartuffe« (3. og 4. Akt) ved en Særforestilling til Fordel for Pensionskassen paa »Théâtre Français«, og i Juni 1928 udførte han paa »Odéon« Kaptajnen i Strindberg's »Dødedansen« samt »Tartuffe«. Paa Det kgl. Teater indtog han Førstepladsen efter Johs. Poulsen's Bortgang; hans Repertoire er overmaade omfattende; betydeligst virkede han i moderne Roller som Overretssagføreren i »Fru Beates Regnskab« og Professoren i »Swedenhjelms«, men ogsaa i det klassiske Lystspil har han skabt levende og morsomme Figurer, for Eksempel Molières Scapin og v. Buddinge i »Genboerne«, hvor han fornyede Typen i Fritz Jürgensen'sk Aand med stort Held, trods den trykkende Erindring om Olaf Poulsens Spil. Modsat viste hans Fremstilling af Hakon Jarl Evnernes Begrænsning. R. har gentagne Gange optraadt som Gæst paa de andre nordiske Hovedscener, i Juni 1929 spillede han blandt islandske Kolleger paa Teatret i Reykjavik. Fra Aug. 1930 tilhører R. igen Dagmarteatret. R. N.

illustration placeholder P. Reumert.

Reunion har (1926) 186637 Indb., hvoraf 628 var født i Britisk Indien, 1963 paa Madagaskar, 1626 i Kina. Der findes 194 Folkeskoler med 27214 Elever, en Primærskole for Drenge og en for Piger samt et Lyceum. Indførselen havde 1926 en Værdi af 164,9 Mill. frc., Udførselen ligeledes 164,9 Mill. frc. Koloniens Indtægter for 1926 var 52,5 Mill. frc., Udgifterne 46,1 Mill. frc. M. V. Reuter, G. Blandt hendes senere Bøger kan fremhæves »Vom Kinde zu Menschen« (1922) og »Benedikta« (1923). C. B-s. * Reuter, Ludwig von, tysk Admiral, se Verdenskrigen, S. 863. Reuterdal, H., død 1925. 1915 fik R. Sølvmedaille for sine Malerier paa Panama-Udstillingen. R.'s Kunst var repræsenteret paa Göteborg-Udstillingen 1923. A. Hk. Reutlingen, (1925) 33500 Indb. Revel, (1926) 5133 Indb. * Revel [rə'væl], Gabriel, fransk Maler, født 1643 i Château-Thierry, død 1712 i Dijon, Elev af Lebrun og dennes Medhjælper ved Udsmykningen af Versailles-Slottet, vandt Navn som Portrætmaler: Portræt af en Hofdame (Museet i Besançon), F. Girardon (Louvre), flere Portrætter i Museet i Dijon o. a. m. A. Hk. Reventlow, Slægten. Kammerherre, Grev C. E. F. L. E. R. død 1929. Gesandt, Grev F. J. E. G. R. død 1928. P. B. G. * Reventlow, Peter Christian, dansk Politiker og Forfatter, f. i Grenaa 20. Aug. 1867, var i Boghandlerlære 1881—90 og Løjtnant ved Kystartilleriet 1891—93, gik derefter over til Journalistik og var 1893—97 Redaktør af »Hjørring Amtstidende«, 1897—1901 af »Nordjylland« og 1901—14 af »Lolland-Falsters Stiftstidende«. 1906—10 var han Folketingsmand for Maribo, først som konservativ Løsgænger, fra 1909 som Medlem af det forhandlende Venstre. Efter sin Fratræden som Redaktør har han udfoldet et ret stort politisk-historisk Forfatterskab og i en Række større og mindre Skrifter blandt andet advaret mod ensidig Orientering i engelsk-fransk Retning (»Krigsaarsager og Kampmaal« [1916], »Krigen og vi« [s. A.], »Kulturens Fallit« [1919], »Folkenes Forbund og Danmark« [1920] o. fl.). 1920 udgav han den buddhistisk prægede Roman »I Blinde«, 1924 forkyndte han i »Breve fra Skærsilden« en selvstændig, ukirkelig Jesustro, og 1927 gav han i »Ideer og Mennesker« sikkert tegnede Billeder af Puritanismen, Bolsjevismen og Fascismen. P. E. Revigny, se Verdenskrigen, S. 782. Revin, (1926) 6996 Indb. Revision. Siden Lov om Statens Regnskabsvæsen og R. af 31. Marts 1926 foregaar nu i Danmark Statens administrative R. hovedsageligt gennem fire saakaldte Hovedrevisorater. Disse Hovedrevisorater, der sorterer under Finansministeriet, men hvis Afgørelser kan indankes til endelig Afgørelse af den paagældende Fagminister, afgiver regelmæssige Indberetninger til Finansministeren, vedkommende Fagminister samt til Statsrevisionen. K. B. Revision. I Henhold til Lov af 12. Apr. 1930, som er traadt i Kraft den 1. Juni 1930, er den hidtil gældende Lov af 14. Maj 1909 om autoriserede Revisorer ophævet. Den ny Lov bestemmer, at den, der vil være autoriseret Revisor, skal opfylde følgende Betingelser: 1) Have dansk Indfødsret, 2) Have Bopæl her i Landet, 3) Være fyldt 25 Aar og ikke være umyndiggjort eller under Lavværgemaal, 4) Ikke være ude af Raadighed over sit Bo, 5) Have ført en retskaffen Vandel og 6) Have bestaaet den i Loven foreskrevne Prøve. Beskikkelsen, som meddeles af Ministeriet for Handel og Industri, giver Eneret til Betegnelsen »statsautoriseret Revisor«, og det er forbudt andre at benytte Betegnelser, der er egnede til at hidføre Forveksling med statsautoriserede Revisorer. Ifølge Loven bør de statsautoriserede Revisorer fortrinsvis benyttes til Oplysninger om regnskabsmæssige Forhold i offentlige Retssager, ligesom de bør have fortrinsvis Adgang til Anvendelse som handelskyndige Revisorer i Henhold til Konkursloven og til at blive autoriseret som regnskabskyndige Tillidsmænd i Henhold til Lov om Tvangsakkord udenfor Konkurs. Statsautoriserede Revisorer maa samtidig med, at de driver Virksomhed som saadanne, ikke beklæde noget Stats- eller kommunalt Embede eller anden fastlønnet offentlig Stilling. Ministeriet for Handel og Industri kan yderligere bestemme, at visse Erhvervsvirksomheder ikke maa forenes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free