- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumohrgaard - Rumpefinde - Rumpegalskab - Rumænien - Rundfugl - Rundgotik - Rundhøj - Rundmunde - Rund-Radio - Rundstole - Rundstyring - Rung, O. - Rungsted - Runkelstein - Runlet - Runn - Runsoro - Ruotevare - Rup - Rupélien - Ruppel - Ruprecht, M. L. F. - Ruprecht - Ruščuk - Ruse - Rushbury, Henry - Rushden - Rusicada - Rusiñol, S. - Rusken - Rusköj - Rusland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprindelig Slægten Rumohr, blev købt af Hertug Hans den Yngre, kom senere under de augustenborgske Hertuger og 1552 under Kronen. Areal 309 ha. N. J. Rumpefinde, se Fedning, S. 832. Rumpegalskab, d. s. s. Hvinskhed. Rumænien. 1925 fødtes 605053 Børn, medens Dødsfaldenes Antal var 363054. Der er saaledes en betydelig naturlig Formering af Befolkningen. Elementærundervisning er gratis og tvungen, hvor Skoler findes. Nyere Oplysninger om Skolernes og Elevernes Antal findes ikke. 1927 produceredes 3,7 Mill. t Majs, 2,6 Mill. t Hvede, 0,9 Mill. t Byg. Af Sukkerroer produceredes 1926 1,3 Mill. t. I R. fandtes 1927 1,9 Mill. Heste, 4,8 Mill. Okser, 13,6 Mill. Faar, 0,5 Mill. Geder, 3,2 Mill. Svin, 10502 Æsler. Af Petroleum produceredes 1926 3,2 Mill. t, af Kul (1925) 2,6 Mill. t. 1926 havde Indførselen en Værdi af 37156 Mill. Lei, Udførselens Værdi var 38223 Mill. Lei, især Korn (14090 Mill. Lei), Petroleum (9481 Mill. Lei), Træ og Trævarer (5899 Mill. Lei), levende Kvæg (3070 Mill. Lei), dyriske Fødemidler (1674 Mill. Lei), Mel og Frø (1493 Mill. Lei). Jernbanernes samlede Længde var 1926 10262 km, næsten alt Statsbaner. Samme Aar fandtes 4225 Posthuse. For 1928 budgetteredes Statens Indtægter og Udgifter til 38350 Mill. Lei. (Litt.: V. Clark, Greater Rumania [New York 1922), J. L. Evans, The Agrarian Revolution in Rumania [London 1924], E. Pittard, La Roumanie [Paris 1926], H. Stahel de Capitani, Rumänien [Zürich 1925]). M. V. Historie. Til de skarpe Modsætninger mellem R.'s politiske Partier kom 1925 pinlige dynastiske Forhold. Den letlevende Kronprins Carol maatte ved Nytaarstid 1926 fraskrive sig Tronfølgen og forlade Landet. Jonel Bratianu's Stilling var efterhaanden bleven svækket. Han gik af, og General Averescu, Lederen af Folkepartiet, der ikke stod Bratianu's Politik fjernt, overtog Dannelsen af det nye Kabinet. Valgene Maj 1926 faldt naturligvis ud til Gunst for Averescu. Imidlertid blev Forholdet til de Liberale efterhaanden mindre godt; man tilskrev ogsaa Averescu fascistiske Tilbøjeligheder. Juni 1927 gik han af, og Fyrst Stirbey dannede en Samlingsregering, der et Par Uger efter afløstes af et nyt Kabinet Jonel Bratianu. I Juli døde Kong Ferdinand, umiddelbart efter at nye Valg havde bragt de Liberale en stor Sejr. Ekskronprins Carols 6-aarige Søn Michael blev Konge. Et Regentskab dannedes af Prins Nicolaus (Carols yngre Broder), den rumænske Patriark og Højesterets Præsident. November 1927 døde Jonel Bratianu. Hans Broder, den hidtilværende Finansminister Vintila Bratianu, overtog Ledelsen af Regeringen og førte den videre i Broderens Aand. Oppositionen, hvis ledende Grupper var Bondepartiet (Tsaranisterne) og det transsilvanske Nationalparti, gik haardt i Rette med de Liberale for deres Valglaveri, Partidespotisme og »Balkaniserings«-Politik. Bondepartiet satte Foraaret 1928 en stor Protest-Demonstration i Scene i Alba Julia. Noget umiddelbart Resultat kom der ikke ud deraf. De økonomiske Vanskeligheder voksede imidlertid. Bestræbelserne for ved haardhændede Nedskæringer og Indskrænkninger at bringe Lei'en i Vejret truede med at kvæle Erhvervslivet; en slet Høst virkede yderligere deprimerende paa de Liberale, og Novbr. 1928, netop som et udenlandsk Stabiliseringslaan var ved at gaa i Orden, traadte Kabinettet tilbage. Det nye Kabinet dannedes af de førende Oppositionspartier under Ledelse af Bondepartiets Fører, Dr. Maniu. Nye Parlamentsvalg, der siges at være foregaaet uden det traditionelle Valgtryk, skaffede Decbr 1928 Bondepartiet og dets Allierede et overvældende Flertal. I Juni 1930 fandt uventede Begivenheder Sted. Prins Carol fløj i Hemmelighed til Bukarest, hvor et Kup var vel forberedt. Regering og Parlament proklamerede ham som Konge (Carol II); Manin demissionerede, men dannede paa Kongens Opfordring et nyt Kabinet. A. C. Rundfugl, se Brokfugle. Rundgotik, se Fraktur. Rundhøj, se Gravhøje. Rundmunde. Rettelse, S. 508, Sp. 2, L. 8-9 f. o.: Halvlampretten læs: Havlampretten Rund-Radio, d. s. s. Radiofoni. Rundstole, se Strikkemaskiner. Rundstyring, se Krumtapmekanismen, S. 771. Rung, O., udsendte 1926 Romanen »Lykkens Omnibus«. Hans Samlede Noveller udgaves følgende Aar. J. Cl. Rungsted havde 1925 627 Indb. Af andre Tilføjelser: Privat Forberedelsesskole (A/S), Jernbanehotellet og Pensionatet »Grande Vue«. M. S. Runkelstein, se Bozen. Runlet, d. s. s. Rundlet. Runn, d. s. s. Rann. Runsoro, d. s. s. Ruwensori. Ruotevare, d. s. s. Ruoutevare. * Rup, ældre græsk Maal = 1/8 Piki. Rupélien, se Tertiærformation. Ruppel, se Verdenskrigen, S. 787. Ruprecht, M. L. F., blev Feltmarskal 1916, ikke 1914. Han har i 1921 i en Proklamation nærmere præciseret sine Tronrettigheder. Ruprecht, Kronprins af Bayern, se Verdenskrigen, S. 775. Ruščuk, d. s. s. Ruse. Ruse, (1926) 45672 Indb. * Rushbury ['ra∫bəri], Henry, engelsk Maler, f. 1889 nær Birmingham. R.'s Kunst — særlig Akvareller, arkitektoniske Billeder fra London m. v. — er repræsenteret i Londons Tate Gallery og i Museet i Liverpool og Birmingham. Rushden, (1927) 13550 Indb. A. Hk. Rusicada, se Philippeville. Rusiñol, S. Af hans senere Arbejder kan anføres Prosafortællingerne La Niña Gorda og En Josepet de Sant Celoni, Gengivelser af hans bedste Havebilleder er samlede i et Pragtværk Jardins d'Espanya. E. G. Rusken, se Småland. Rusköj, d. s. s. Keshan. Rusland. I snævrere Forstand udgør den russiske socialistiske føderative Sovjetrepublik (R. S. F. S. R.) et Areal paa 19748296 km2 med 100857986 Indb. (1926) eller 5,1 pr. km2; den strækker sig dog fra den finske Bugt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free