Stillehavet. I videre Forstand er R. identisk med det gamle russiske Rige, bortset fra Tabene udadtil som Følge af Verdenskrigen, og omfatter 21342872 km² med 146989946 Indb. (1926) eller 6,9 pr. km²; i dette Omfang udgør det et Forbund af Stater og benævnes Unionen af Socialistiske Sovjet-Republikker eller paa Russisk Sojus Sbcialisticheskikh Sovjetskikh Respublik, der forkortes til S. S. S. R. (Se nærmere under Statsforfatning). Den nærmere administrative Inddeling har endnu ikke naaet sin endelige Form, nyere Forandringer i denne er foregaaet i 1926 og i Midten af 1927. (Se nærmere Befolkningsforhold). Befolkningsforhold. Folketællingen den 17. Decbr 1926 gav følgende Resultater for hele U. S. S. R. (Unionen af de socialistiske Sovjetrepublikker). <table> <td>R. S. F. S. R. (den<br>russiske socialistiske<br>føderative<br>Sovjetrepublik).<td c>Areal<br>1000 km²<td c>Indb. 1000<td c>Heraf<br>Bybefolkn.<br>1000<td c>Indb. pr.<br>km <td>Nordøstprovinserne<td r>1092<td r>2368<td r>234<td r>2,2 <td>Provinserne omkring Leningrad<td r>370<td r>6390<td r>2238<td r>17,3 <td>Karelen (selvstændig Republik)<td r>144<td r>270<td r>61<td r>1,8 <td>De vestlige Provinser<td r>99<td r>4298<td r>511<td r>43,6 <td>Provinserne omkring Moskva<td r>350<td r>15371<td r>4536<td r>43,9 <td>Riazan-Tula<td r>72<td r>3934<td r>412<td r>54,7 <td>Sortejordsprovinserne<td r>189<td r>10826<td r>1025<td r>57,3 <td>Viatka<td r>159<td r>3463<td r>236<td r>21,8 <td>Nedreural<td r>111<td r>1888<td r>321<td r>16,6 <td>De uralske Mineegne<td r>216<td r>1501<td r>765<td r>6,8 <td>Transural<td r>255<td r>3206<td r>300<td r>12,7 <td>Nordtobolsk<td r>1176<td r>192<td r>21<td r>0,2 <td>Bashkir (selvstændig Republik)<td r>157<td r>2695<td r>234<td r>17,2 <td>Centralvolgaprovinsen<td r>331<td r>10239<td r>1171<td r>31,0 <td>Nedrevolgaprovinsen<td r>324<td r>5530<td r>977<td r>17,1 <td>Krim (selvstændig Republik)<td r>25<td r>714<td r>331<td r>28,2 <td>Nordkaukasien<td r>293<td r>8363<td r>1655<td r>28,5 <td>Dagestan (selvstændig Republik)<td r>54<td r>788<td r>85<td r>14,5 <td>Kasakrepublikken (selvstændig)<td r>2958<td r>6492<td r>539<td r>2,2 <td>Kirgiserrepublikken (selvstændig)<td r>195<td r>993<td r>121<td r>5,0 <td>Sydvestsibirien<td r>578<td r>5242<td r>561<td r>9,1 <td>Nordøstsibirien<td r>3479<td r>3450<td r>572<td r>1,0 <td>Burjæterrepublikken (selvstændig)<td r>379<td r>491<td r>46<td r>1,3 <td>Jakuterrepublikken (selvstændig)<td r>4024<td r>279<td r>16<td r>0,1 <td>Det fjerne Østen<td r>2718<td r>1875<td r>473<td r>0,7 <td>I alt R. S. F. S. R.<td r>19748<td r>100858<td r>17441<td r>6,1 <td>Hvide Rusland<td r>127<td r>4984<td r>849<td r>39,3 <td>Ukraine<td r>452<td r>29020<td r>5374<td r>64,2 <td>Transkaukasien<td r>185<td r>5860<td r>1407<td r>31,7 <td>Uzbek<td r>340<td r>5275<td r>1102<td r>15,6 <td>Turkmenistan<td r>491<td r>992<td r>137<td r>2,0 <td>I alt U. S. S. R.<td r>21343<td r>146989<td r>26310<td r>6,9 </table> En Sammenligning mellem Tallene for By- og Landbefolkningen siden 1914 viser interessante Svingninger. <table> <td><td c>Bybefolkn.<br>Mill.<td c>Landbefolkn.<br>Mill.<td c>Ialt<br>Mill. <td>1914<td c>25,8<td c>113,9<td c>139,7 <td>1917<td c>29,0<td c>112,7<td c>141,7 <td>1920<td c>21,1<td c>113,2<td c>134,3 <td>1923<td c>21,9<td c>111,6<td c>133,5 <td>1926<td c>24,9<td c>118,8<td c>143,7 <td>1927<td c>26,3<td c>120,7<td c>147,0 <td>1928<td c>27,3<td c>123,0<td c>150,3 <td>1929<td c>28,3<td c>125,5<td c>153,8 </table> Bybefolkningens Antal gik i de første Aar efter Revolutionen stærkt tilbage, fra 1917 til 1920 saaledes med 8 Mill. eller mellem 1/3 og 1/4; i de senere Aar har der dog atter været en jævn Stigning for Byerne paa 1 Mill. aarlig, eller ca. 4 pCt. aarlig, medens Landbefolkningens har været forholdsvis mindre, nemlig omkring et Par Procent. Denne Udvikling svarer ganske til den fra Vesteuropa gennem det sidste Aarhundrede kendte, hvor der har været en stærk Vandring fra Land til By. Denne Vandring har medført forskellige Vanskeligheder for Sovjetregeringerne, saaledes er der i adskillige Byer en ikke ringe Bolignød. For de større Byer er Indbyggertallet i 1926 opgjort til: Moskva 2026000, Leningrad 1614000, Kiev 514000, Baku 453000, Odessa 421000, Karkoff 418000. H. S. Statsforfatning og -forvaltning. Efter Vedtagelsen af den russiske Forbundsforfatning af 1923 for Forbundsstaten S. S. R. vedtog den 12. alrussiske Kongres en revideret Forfatning af 11. Maj 1925 for den russiske socialistiske føderative Sovjetrepublik (R. S. F. S. R.), hvilken ny Forfatning af 1925, der ogsaa er efterlignet i de øvrige Enkeltstater indenfor den russiske Union, dog kun er en noget forenklet Udgave af den tidligere Forfatning af 10. Juli 1918. I 1927 vedtog den 4. Unionskongres kun at afholde Raadskongres hvert andet Aar, da Sovjetunionen nu var inde i en fredelig Udvikling og derfor kunde opstille de grundlæggende Principper for en længere Periode. (Angaaende den nyeste Udvikling indenfor den russiske Stat, se B. Mirkine-Guetsevitch, La théorie gènérale de l'Etat Soviétique, Paris 1928). K. B. Industri. Efter den stærke Nedgang i Produktionen, som efterfulgte Revolutionstiden og de paafølgende Borgerkrige, har der været en ikke ringe Stigning. Ejendommelige for Sovjetstyrets økonomiske Politik er de paa forskellige Kongresser o. l. vedtagne Planer for Omfanget og Størrelsen af den fremtidige Produktion, bygget paa en meget fyldig og detailleret — men maaske noget usikker — Statistik. I 1928 vedtoges saaledes en Plan for Perioden fra 1. Oktbr 1928 til 30. Septbr 1933, den saakaldte Femaarsplan. For det første Aar, 1928—29, foreligger en Opgørelse over den faktiske Produktion, og den viser paa væsentlige Punkter Afvigelser fra de i Femaarsplanen fastsatte Tal. Landbrugets Produktion naaede saaledes ikke den planlagte Størrelse, hvorimod den industrielle Produktion var væsentlig større end efter Planen; man maa herved være opmærksom paa, at Afvigelser til