Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 921 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stillehavet. I videre Forstand er R. identisk med det
gamle russiske Rige, bortset fra Tabene
udadtil som Følge af Verdenskrigen, og omfatter
21342872 km² med 146989946 Indb. (1926) eller
6,9 pr. km²; i dette Omfang udgør det et
Forbund af Stater og benævnes Unionen af
Socialistiske Sovjet-Republikker eller paa Russisk
Sojus Sbcialisticheskikh Sovjetskikh Respublik,
der forkortes til S. S. S. R. (Se nærmere under
Statsforfatning). Den nærmere
administrative Inddeling har endnu ikke naaet sin
endelige Form, nyere Forandringer i denne er
foregaaet i 1926 og i Midten af 1927. (Se nærmere
Befolkningsforhold).

Befolkningsforhold.

Folketællingen den 17. Decbr 1926 gav
følgende Resultater for hele U. S. S. R. (Unionen
af de socialistiske Sovjetrepublikker).

R. S. F. S. R. (den russiske socialistiske føderative Sovjetrepublik).	Areal 1000 km2	Indb. 1000	Heraf Bybefolkn. 1000	Indb. pr. km
Nordøstprovinserne	1092	2368	234	2,2
Provinserne omkring Leningrad	370	6390	2238	17,3
Karelen (selvstændig Republik)	144	270	61	1,8
De vestlige Provinser	99	4298	511	43,6
Provinserne omkring Moskva	350	15371	4536	43,9
Riazan-Tula	72	3934	412	54,7
Sortejordsprovinserne	189	10826	1025	57,3
Viatka	159	3463	236	21,8
Nedreural	111	1888	321	16,6
De uralske Mineegne	216	1501	765	6,8
Transural	255	3206	300	12,7
Nordtobolsk	1176	192	21	0,2
Bashkir (selvstændig Republik)	157	2695	234	17,2
Centralvolgaprovinsen	331	10239	1171	31,0
Nedrevolgaprovinsen	324	5530	977	17,1
Krim (selvstændig Republik)	25	714	331	28,2
Nordkaukasien	293	8363	1655	28,5
Dagestan (selvstændig Republik)	54	788	85	14,5
Kasakrepublikken (selvstændig)	2958	6492	539	2,2
Kirgiserrepublikken (selvstændig)	195	993	121	5,0
Sydvestsibirien	578	5242	561	9,1
Nordøstsibirien	3479	3450	572	1,0
Burjæterrepublikken (selvstændig)	379	491	46	1,3
Jakuterrepublikken (selvstændig)	4024	279	16	0,1
Det fjerne Østen	2718	1875	473	0,7
I alt R. S. F. S. R.	19748	100858	17441	6,1
Hvide Rusland	127	4984	849	39,3
Ukraine	452	29020	5374	64,2
Transkaukasien	185	5860	1407	31,7
Uzbek	340	5275	1102	15,6
Turkmenistan	491	992	137	2,0
I alt U. S. S. R.	21343	146989	26310	6,9

En Sammenligning mellem Tallene for By- og
Landbefolkningen siden 1914 viser interessante
Svingninger.

	Bybefolkn. Mill.	Landbefolkn. Mill.	Ialt Mill.
1914	25,8	113,9	139,7
1917	29,0	112,7	141,7
1920	21,1	113,2	134,3
1923	21,9	111,6	133,5
1926	24,9	118,8	143,7
1927	26,3	120,7	147,0
1928	27,3	123,0	150,3
1929	28,3	125,5	153,8

Bybefolkningens Antal gik i de første Aar efter
Revolutionen stærkt tilbage, fra 1917 til 1920
saaledes med 8 Mill. eller mellem 1/3 og 1/4; i
de senere Aar har der dog atter været en jævn
Stigning for Byerne paa 1 Mill. aarlig, eller ca.
4 pCt. aarlig, medens Landbefolkningens har
været forholdsvis mindre, nemlig omkring et
Par Procent. Denne Udvikling svarer ganske til
den fra Vesteuropa gennem det sidste
Aarhundrede kendte, hvor der har været en stærk
Vandring fra Land til By. Denne Vandring har
medført forskellige Vanskeligheder for
Sovjetregeringerne, saaledes er der i adskillige Byer
en ikke ringe Bolignød. For de større Byer er
Indbyggertallet i 1926 opgjort til: Moskva
2026000, Leningrad 1614000, Kiev 514000, Baku
453000, Odessa 421000, Karkoff 418000.
H. S.

Statsforfatning og -forvaltning.

Efter Vedtagelsen af den russiske
Forbundsforfatning af 1923 for Forbundsstaten S. S. R.
vedtog den 12. alrussiske Kongres en revideret
Forfatning af 11. Maj 1925 for den russiske
socialistiske føderative Sovjetrepublik (R. S. F. S. R.),
hvilken ny Forfatning af 1925, der ogsaa er
efterlignet i de øvrige Enkeltstater indenfor den
russiske Union, dog kun er en noget forenklet
Udgave af den tidligere Forfatning af 10. Juli
1918. I 1927 vedtog den 4. Unionskongres kun
at afholde Raadskongres hvert andet Aar, da
Sovjetunionen nu var inde i en fredelig
Udvikling og derfor kunde opstille de grundlæggende
Principper for en længere Periode. (Angaaende
den nyeste Udvikling indenfor den russiske Stat,
se B. Mirkine-Guetsevitch, La théorie
gènérale de l’Etat Soviétique, Paris 1928).
K. B.

Industri.

Efter den stærke Nedgang i Produktionen,
som efterfulgte Revolutionstiden og de
paafølgende Borgerkrige, har der været en ikke ringe
Stigning. Ejendommelige for Sovjetstyrets
økonomiske Politik er de paa forskellige
Kongresser o. l. vedtagne Planer for Omfanget og
Størrelsen af den fremtidige Produktion, bygget paa
en meget fyldig og detailleret — men maaske
noget usikker — Statistik. I 1928 vedtoges
saaledes en Plan for Perioden fra 1. Oktbr 1928 til
30. Septbr 1933, den saakaldte Femaarsplan.
For det første Aar, 1928—29, foreligger en
Opgørelse over den faktiske Produktion, og den
viser paa væsentlige Punkter Afvigelser fra de
i Femaarsplanen fastsatte Tal. Landbrugets
Produktion naaede saaledes ikke den planlagte
Størrelse, hvorimod den industrielle Produktion
var væsentlig større end efter Planen; man maa
herved være opmærksom paa, at Afvigelser til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>