Radek til Ural-Egnen, Kamenev til Pensa og Zinovjev til Tambov. Trotski har senere forladt R. Stalin er stadig den ledende Aand i R.'s Politik, og baade Venstre- og Højre-Oppositionen indenfor Kommunismen holdes nede: stærkest øves Trykket mod den sidste. A. C. Rusland. Rettelse, S. 569, Sp. 2, L. 27 f. n.: Smert Ionna Groznago læs: Smert Joanna Groznago — S. 570, Sp. 1. L. 18 f. n.: »Kak ja učilsja«, læs: »Moi universitety« H. C-e. Ruspina, d. s. s. Monastir. Russ, se Østpreussen. Russell, H. N., har sammen med Dugan og Stewart udgivet Astronomy I—II (Ginn & Co. 1926, 1927), en ny Bearbejdelse af Young's Manual of Astronomy. R. har bl. a. beskæftiget sig med spektroskopiske Studier og f. Eks. undersøgt Solpletspektret (Mt. Wilson Contr. 225), ved hvilken Undersøgelse han finder Saha's Teori bekræftet. Desuden har R. beskæftiget sig med Spørgsmaal vedrørende den af ham fremsatte Udviklingsteori for Stjerner, der støtter sig paa vor Viden om Eksistensen af Kæmpe- og Dværgstjerner. Denne Teori, der i en Aarrække i det store og hele stod uimodsagt, er nu blevet væsentlig modificeret, da Eddington har paavist, at en Stjerne under sin Udviklingsgang taber betydeligt i Masse. Dette Massetab kræver ifølge Eddington en ligefrem »Tilintetgørelse« af Masse, som man tænker sig foregaa paa den Maade, at en negativ Elektron og en positiv Proton smelter sammen og ophæver hinanden. En saadan Tilintetgørelse af Masse har man dog ikke kunnet paavise eller frembringe her paa Jorden, og det maa derfor indrømmes, at der for Tiden ikke findes en paa Observationsdata baseret Teori for Stjernernes Udviklingsgang. J. M. V. H. * Russell [ras£], John, engelsk Maler, f. 1744 i Guildford, d. 1806 i Hull. Han blev Elev af Cotes og 1788 Medlem af Roy. Academy, senere Hofmaler. R. var en meget dygtig Portrætmaler i Olie og ganske særlig i Pastel (hans berømte Rørneportrætter). Værker af R. ses i Londons National Portrait Gallery, ogsaa i Louvre. A. Hk. Russell, T. W., d. 2. Maj 1920. Russeskaal, se Takkeklap. Russisk Centralasien omfatter nu Kasakernes aut. soc. Sovjet-Republik, Turkmenistan, Usbekistan og Kirgisernes aut. soc. Sovjet-Republik. Se disse. W. P. Rustkammer. Hærens R. er siden 1923 Navnet paa den militære Afdeling, der tilvirker, vedligeholder og varetager Magasineringen af Hærens Haandvaaben — derunder Maskingeværer — og Cykler samt dertil knyttet Hjælpemateriel. Førend 1923 blev den fabrikerende og reparerende Del af nævnte Virksomhed udført af Rustkammerværkstedet, medens Magasineririgen var underlagt Tøjhuskompagniet sammen med Magasineringen af Skyts, Køretøjer m. m., se herom iøvrigt Afsnittet Hærens Tøjhus af Artiklen Tøjhuset samt Artiklen Geværfabrikken, det tidligere Navn paa Rustkammerværkstedet. Hærens R. er direkte underlagt Hærens tekniske Korps. Dets Chef er en Direktør (Oberst eller Oberstløjtnant) eller en Underdirektør (Kaptajn), der til Hjælpere har 2—3 Officerer, 1 Værkstedsingeniør, 1 Korpsofficiant (Materialforvalter), andre Officianter samt en Række civile Ingeniører, Tjenestemænd m. m. R. beskæftiger normalt 200 Personer, et Tal, som under Verdenskrigen voksede til c. 400. Af de til Hærens tekniske Korps udskrevne værnepligtige afgives efter den første Maaneds militære Uddannelse det nødvendige Antal til Tjeneste ved R. — R. har sine Fabriksbygninger og Magasiner paa det Geværfabrikken omliggende Terrain paa Amager mellem Thorshavnsgade, Amagerboulevard og Artillerivej (ofte kaldet Ny Tøjhus). Det raader endvidere over nogen Magasinplads i det gamle Tøjhus i Christiansgade. C. H. R. Rust Roest, se Elkan, S. Ruta, d. s. s. Hrut. * Ruthenien, det tidligere russiske Karpateromraade Rusinski, nu den østlige Del af Czechoslovakiet kaldet Podkarpatska Rus (magyarisk Bereg-Marmaros-Ugoča), Arealet er 12644 km² med 604745 Indb. (1920) eller 48 pr. km². Hovedstaden Užhorod (magyarisk Ungoár) har 20328 Indb. (1921). R. blev besat af Czecherne i Febr 1919 og kom ved St. Germainfreden 10. Septbr 1919 til Czechoslovakiet, indenfor dette fik R. Autonomi 26. April 1920. W. P. Rutherglen (Ruglen), (1927) 24242 Indb. Ruthin, (1927) 2754 Indb. Rutigliano, (1925) 10746 Indb. Rutland, se Andamanerne. Rutot, Ami, læs: Aimé Ruts Kirkebakke, se Bornholm. * Rutz, Ottmar, tysk Sangpædagog, f. 15. Juli 1881 i Fürth, har i en Række Skrifter beskæftiget sig med Forholdet mellem Legemets Muskulaturindstilling og Stemmens Klang og Karakter (»Musik, Wort und Körper etc.« »Typenstimmbildung etc.« »Menschheitstypen und Kunst« m. fl.). W. B. Ruwer, se Moselvine. Ruvo di Puglia, (1926) 27086 Indb. Ruzkij, N. Ifølge senere Oplysninger skal R. først være bleven myrdet i Begyndelsen af 1919. Se Verdenskrigen, S. 792. Ryaa, Jernbaneholdeplads, Løkken—Aabybro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Rybinsk, tidligere Guvernement i R. S. F. S. R.'s centrale Del, gik 1924 atter op i Guvernementet Jarcslavl, hvoraf det oprindelig er dannet (1917), samtidig opstod i Guvernementet Jaroslavl et Distrikt R., 5067 km² med 215391 Indb. (1926) eller 42,5 pr. km². Distriktets Hovedstad R. (den tidligere Guvernementshovedstad) har 55494 Indb. Under Verdenskrigen var R. Depotstation for Hæren, her samledes alt til dennes Forbrug, og Byens Befolkning var da c. 100000. W. P. Rübner, M. C., f. 1855 (ikke 1853), d. 13. Febr 1929. Rückenberge, se Preussen, S. 529. Ryd, Carl. Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer et Nature-morte af R. A. Hk. * Rydbeck, Sven Otto Henrik, svensk Kunsthistoriker og Museumsmand, f. 1872 i