Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 923 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbrug, medens Udførselen dels bestaar af
industrielle Raavarer, dels af Landbrugsvarer. De
vigtigste Lande var Tyskland med en samlet
Handelsomsætning med Rusland paa 397 Mill.
Rubler, heraf Indførsel til Rusland 47 %,
derefter Storbritannien 236 Mill. (19 %), U. S. A.
191 Mill. (80 %), Persien 137 (46 %), Letland
85, Frankrig 74, Italien 38, Ægypten 36, Kina
32, Vestkina 30, Tyrkiet 30, Polen 29 og Japan
21 Mill. Rubler.

For Samfærdselen skal gives følgende Tal:

	Femaarsplanens Beregn. 1929/30	1928-29	1927/28	1913
Jernbanenettets Længde, 1000 km	78,0	77,6	76,9	58,5
Godsmængde, Bill. Tonkm	127,0	106,7	88,2	65,7
Passagerer, Bill. Pass.km	33,0	29,5	23,6	25,2
Godsmængde, Mill. Tons	215,0	176,5	150,6	132,4
Gods transporteret ad de indenlandske Vandveje, Mill. Tons	64,5	46,9	39,0	48,2
Gods transporteret med Handelsflaaden, Mill. Tons	34,1	25,0	19,5	36,9

Banerne gav i 1928—29 et Overskud paa 2025
Mill. Rubler eller ca. en Femtedel af det
Offentliges samlede Indtægter.
H. S.

Landbrug.

Agerbrug. Opsvinget i Agerbrug, der
begyndte i 1923, har stadig fortsat. I 1927 opgives
det gennemsnitlige aarlige Dyrkningsareal i
Unionen til 108 Mill. ha. Forøgelsen af
Agerbrugsarealet i Tiden fra 1922—25 beløber sig til
20,7 Mill. Desjatiner, nemlig fra 67,9 Mill. i 1922
til 98,6 Mill. Desjatiner i 1925. Forøgelsen falder
stadig overvejende paa de industrielt vigtige
Afgrøder, især Sukkerroer, Hør, Bomuld og
Tobak. For de to sidstnævnte Afgrøders
Vedkommende er Produktionen paa Højde med
Forholdene før Krigen. Udbyttet for de vigtigste
Afgrøder for hele Sovjetunionen var i 1927
følgende: Rug 1500 Mill. Pud (1926: 1398), Hvede
1245 Mill. Pud (1926: 1244), Byg 286 (1926: 336),
Havre 796 (875), Boghvede 118 (115), Hirse 224
(201), Majs 231 (222), Hør 34,9 (31,8), Hamp 33,9
(30,8), Solsikke 151,5 Mill. Pud mod 95,1 Mill. Pud
Aaret forud. Det besaaede Areal i 1927 var
henholdsvis Rug 25,8 Mill. Desjatiner, Hvede 28,1,
Byg 6,5, Havre 13,9, Boghvede 2,5, Hirse 3,9,
Majs 2,6, Hør 1,6, Hamp 0,9, Solsikke 2,8. Med
Sukkerroer var 608500 Desjatiner besaaet,
Udbyttet blev 602100 Pud, med Kartofler 5067300
Desjatiner, i 1926 4784300 Desjatiner med et
Udbytte af 2778400 Pud. — Kvægavl. Ogsaa
Kvægholdet er i stærk Stigning, fra 1916 til 1925
beløber denne sig til 102 %. — For 1926 opgives
Kvægholdet i hele R. S. F. S. R. til 22,3 Mill.
Heste, 48,1 Mill. Stkr. Hornkvæg, hvoraf 22,2
Mill. Køer, 95,3 Mill. Faar og Geder og 11,5 Mill.
Svin.
W. P.

Andre Næringsveje.

Skovbrug. Skovarealet opgives (1926)
til 552 Mill. ha, hvoraf 356 Mill. ha
rummer kommercielt anvendeligt Tømmer.
Tømmerproduktionen var 1925—26 118,7 Mill. m³. —
(Ny Litt.: Louis Legal and A. A.
Stantelov: Soviet Union Year Book [Kommerciel;
aarlig] [London], »Führer durch die
Sovjetunion« von A. Radò [Berlin 1928]).
W. P.

Søværn.

Flaaden er i stadigt Forfald, men en
Bedring spores. Østersøflaaden bestaar (1928) af:
4 Slagskibe, 2 Krydsere, 22 Jagere og 14
Undervandsbaade samt Minemateriel.
Sortehavsflaaden bestaar af 3 Krydsere, 9 Jagere og 4
Undervandsbaade samt Minemateriel. Endvidere
haves af brugeligt Materiel 4 Jagere og nogle
Kanonbaade i det kaspiske Hav og paa Volga.
C. B-h.

Teater.

Under Sovjetregeringen dyrker de
russiske Scener, ogsaa Kunstteatret i Moskva og
dets fire mindre Talescener, de saakaldte
»Studies«, især Bataljestykker med
Sammensværgelser, Spioneri, Dødsfare og Henrettelser for
aabent Tæppe, der leder Tanken hen paa
Franskmændenes »Grand Guignol«. Emnet i
disse Folkekomedier er stadig Kampen mellem
Røde og Hvide, og den Sindets Dybde og
beaandede Finsans, som tidligere var Moskvascenens
Særkende, og som skabte dens Verdensry, er i
væsentlig Grad gaaet tabt i Agitationens
Tjeneste. Det synes, som om Teatrets Skaber, K. S.
Stanislafski, nu har sit Livsværk bag sig, og at
hans Efterfølger, Meyerhold og Tschéchof (en
Slægtning af Digteren) let løber træt. De nye
Ruslands Ledere har ikke Sans for kunstneriske
Nuancer.
R. N.

Historie.

Aarene efter Lenin’s Død 1924 er opfyldt
af Kampen mellem de to Retninger
indenfor Kommunismen, den Stalin’ske, der har
taget Lenismen oprindelig mere i Arv, og den
intransigente Retning, der lededes af Trotski,
Zinovjev og Kamenev, og som beskyldte
Stalin’s Politik for at være maskeret
Bourgeois-Politik. Magten er hos Stalin, der næsten
indtager en Diktators Stilling indenfor
Sovjetstyret, medens Rykov træder meget lidt frem. Juli
1926 døde Djerzinski, den frygtede Leder af
Tchekaen og forøvrigt med al sin Grusomhed
en af Sovjetstyrets mest fremragende
administrative Begavelser. Oppositionen blev dristigere.
Trotski blev imidlertid sendt til Kaukasus og
Zinovjev afsat fra sin Magtstilling i Leningrad.
Maj 1927 førte det bolshevikiske internationale
Propagandasystem til en diplomatisk Konflikt
med England, der opsagde Handelstraktaten
med R. Det Røre, som denne Begivenhed vakte
i R., bragte dog ikke Partistriden til at stilne
af, Modsætningerne skærpedes stadig, indtil
Trotski og Zinovjev under selve
Jubilæumshøjtidelighederne i Anledning af Tiaaret for
Sovjetismens Bestaaen Novbr. 1927 blev udstødt
af det kommunistiske Parti som skyldige i en
utilladelig, mod Partiet rettet Agitation.
Partikongressen i Moskva i Decbr godkendte disse
Forholdsregler, og Jan. 1928 blev
Oppositionsførerne deporterede til forskellige Egne af Riget,
Trotski til den kinesisk-turkestanske Grænse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>