- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, E. J. - Schmidt, Georg - Schmidt, Karl Hendrik Posselt - Schmidt, L. - Schmidt, Magnus Hansen - Schmidt, O. E. - Schmidt - Schmittenhöhe - Schmitz, Eugen - Schmölln - Schnabel, Therese Schnabel-Behr - Schnebelhorn - Schneekopf - Schneidemühl - Schneider, Marinus Martin Sophus - Schneider, Max - Schneider, S. - Schnitler, C. W. - Schnitzler, A. - Schnuffelaer - Schoho - Scholtz, F. von - Scholtz, W. von - Schoorle - Schoreel - Schorr, R. R. E.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og paa Tahiti for at gøre Indsamlinger af Ferskvandsaal i disse Egne og paabegyndte i Sommeren 1928 en ny stor, 2-aarig Ekspedition med S/S »Dana«, der ligeledes gik Jorden rundt (»Carlsbergfondets oceanografiske Ekspedition rundt om Jorden«) og sluttede i Kjøbenhavn i Slutningen af Juni 1930, efter at have opnaaet overordentlig betydningsfulde og fremragende Resultater. Hovedopgaven var at studere Biologien af Pacifikhavets og det indiske Havs Aal af Slægten Anguilla, men forøvrigt omfattede Ekspeditionens Program allehaande oceanografiske Undersøgelser, baade biologiske og fysisk-kemiske. Af Publikationer i de sidste Aar er fremkommet Report Nr. 9 of the Danish Oceanographical Expedition 1908-1910 (1926), indeholdende 4 større Afhandlinger, og The Danish Dana Expeditions 1920—22, Nr. 1—5 (1926—30), indeholdende bl. a. en meget vigtig Afhandling af den engelske Zoolog Tate Regan om nogle mærkelige Dybhavsfisk, samt On the Distribution of the Freshwater Eels (Anguilla) throughout the World II Indo-pacific Region (1925) foruden nogle mindre Afhandlinger. C. H. O. Schmidt, Georg, se Ydre Mission, S. 532. * Schmidt, Karl Hendrik Posselt, dansk historisk Forfatter (1844—1922), f. i Aalborg, tog 1866 Magisterkonferens i Fysik, var 1867—71 Lærer i Kjøbenhavn og 1871—1918 ved Odense Katedralskole, fra 1888 Overlærer. Foruden nogle fysiske og matematiske Skole- og Haandbøger udgav han de to teaterhistoriske Værker »Meddelelser om Skuespil og Teaterforhold i Odense« (1896) og »Odense Teater 1896—1914« (1914) samt en lang Række Bøger om Napoleon, især hans senere Aar; selvstændig videnskabelig Værdi har »Meddelelser om de Begivenheder, som knyttede sig til de fremmede Troppers Ophold i Danmark 1808« (1901, Aktstykker dertil 1907). P. E. Schmidt, L., d. 30. April 1927 i Berlin. * Schmidt, Magnus Hansen, dansk Kemiker, f. 13. Juni 1900 i Rødding. Rejste 1920 til Paris for at studere fransk Aandsliv, men kastede sig snart over Kemien og tog i Jan. 1929 Doktorgraden ved la Sorbonne (Etude sur le Glucinium et son chlorure). Har skrevet flere videnskabelige Afhandlinger i Mémoires présentés à la Société Chimique og i Revue de Métallurgie (om Beryllium). 1925—28 var S. Assistent i Paris' kommunale Laboratorium, blev efter Disputatsen Leder af et nyt Laboratorium paa la Sorbonnes kemiske Institut og er siden Efteraaret 1929 Leder af et Statslaboratorium i Fransk-Bagindien. J. K. E. Schmidt, O. E., død i Gross-Flottbek ved Hamburg 5. Marts 1926. C. B-s. Schmidt, tysk Admiral, se Verdenskrigen, S. 860. Schmittenhöhe, se Salzburg. * Schmitz, Eugen, tysk Musikforfatter, f. 12. Juli 1882, er Musikreferent og Professor ved den tekniske Højskole i Dresden. Som flittig Forfatter har han baade skrevet om den moderne Musik (H. Wolf, R. Strauss) og om den gamle (Palestrina Orlando di Lasso) samt udført teoretiske og æstetiske Haandbøger samt en anden Udgave af Naumann's Musikhistorie; S. er ogsaa Komponist. W. B. Schmölln, (1925) 13350 Indb. Schnabel, Therese Schnabel-Behr (ikke Bahr), er f. 14. Septbr 1876. Schnebelhorn, se Zürich. Schneekopf, se Thüringerwald. Schneidemühl (polsk Pila), (1927) 37513 Indb. * Schneider, Marinus Martin Sophus, dansk Forfatter, f. 2. Decbr 1884 i Kjøbenhavn, d. 27. Febr 1910. Var Medarbejder ved forskellige Blade. Udgav 1908 »Forskrevet af Mene Tekel« (oprindelig Artikelserie i »Aarhus Stiftstidende«). 1909 Digtsamlingen »Foraar mellem Mure«. »Efterladte Digte« 1917. Hans Digtning har sin Forudsætning i Stuckenberg; grundet paa sin tidlige Død naaede han ikke at indfri de Løfter, der er i hans Digte. H. A. * Schneider, Max, tysk Musikforfatter, f. 20. Juli 1875 i Eisleben, studerede i Leipzig særlig hos Riemann og Kretzschmar, gik Universitetslærervejen, men var ved Siden deraf i længere Tid Kapelmester; efter i flere Aar at have virket i Berlin blev S. 1920 Professor i Musikvidenskab i Breslau. Han indtager en fremskudt Plads blandt tyske Musikforskere, og har navnlig skrevet om (og udgivet) J. S.~Bach's Værker, desuden om Udførelsen af gammel Musik m. m. W. B. Schneider, S., d. 18. Aug. 1927. Schnitler, C. W., udgav »Reise i Grækenland« (1922), hvor han giver værdifulde Oplysninger om de kunsthistoriske Levninger fra det gamle Hellas og om Grækenlands Natur og Kunst. Videre publicerede han »En gruppe norskfødte kunstnere i Danmark i 17. og 18. årh.« (i »Festskrift til K. Madsen«, 1924) og »Stavanger-kunst i 1600-aarene« (I »Stavanger 1125-1925«). S. døde i Oslo 28. Oktbr 1926. Wt. K. Schnitzler, A., har senere udgivet Fortællingerne »Die Frau des Richters« (1924), »Traumnovelle« (1925), »Fräulein Else«, »Spiel im Morgengrauen« (1927) og »Therese« (1928), samt det dramatiske Digt »Der Gang zu Weiher« (1925) og Essayet »Der Geist im Wort« (1925). C. B-s. Schnuffelaer, d. s. s. Schrieck, O. M. van. Schoho, d. s. s. Saho, se afrikanske Sprog, S. 269. Scholtz, F. von, d. Maj 1927. Scholtz, W. von, har til 1928 været Præsident i det nye preussiske Digterakademi. Blandt hans sidste Bøger kan nævnes Romanen »Perpetua« (1926) og Digtsamlingen »Das Jahr« (1927). C. B-s. Schoorle, d. s. s. Scorel. Schoreel, d. s. s. Scorel. Schorr, R. R. E., har givet Supplement 2, 3 og 4 (1924, 1925) til sit »Eigenbewegungs Lexikon« og har udsendt »Präzessionstafeln 1925.0« (Bergedorf 1927) samt med W. Kruse »Index der Sternörter 1900—1925« (Bergedorf 1928), der giver 365000 Stjernepositioner og tjener som Supplement til »Geschichte des Fixsternhimmels«, der kun gaar til Aar 1900. J. M. V. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free