for Orkester, Poëme lyrique for Orkester, Kantate ved »Dansk Kvindesamfund«'s Fællesmøde i Aarhus 1916, Suite for Fløjte og Piano 1928. Dertil 4 Hefter Sange med Tekster, henholdsvis af Johannes Jørgensen, Rørdam, Dumreicher, Kai Hofmann og Ludvig Holstein. A. H. * Seidl ['zaid_əl], ældre østrigsk Hulmaal = 0,353 l. H. J. N. Seidl, Arthur, d. 13. Apr. 1928 i Leipzig. Seignettesalt, se Vinsyre. Seihun, se Lilleasien, S. 824. Seine, Departement i det nordlige Frankrig, 4628637 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer (42 Kantoner og 80 Kommuner). W. P. Seine-et-Marne, 380017 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer: Melun, Meaux og Provins (29 Kantoner og 534 Kommuner). W. P. Seine-et-Oise, 1137524 Indb. (1926), deles i 4 Arrondissementer, Versailles, Corbeil, Pontoise og Rambouillet (40 Kantoner og 692 Kommuner). W. P. Seine-Inférieure, 885299 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer, Rouen, Dieppe og Le Havre (55 Kantoner og 759 Kommuner). W. P. Seip, D. A., har foruden en Række Afhandlinger i Tids- og Festskrifter udgivet Brochuren »Norge« (1925), hvor han fortsætter sin Polemik mod Professor G. Indrebø om det sproglige Grundlag for den nuværende Rigsmaalsform af Landets Navn. 1926 publicerede han en »Svensk-norsk ordliste«. Da 1929 Spørgsmaalet om at forandre Byen Trondhjems Navn til Nidaros kom op i den offentlige Diskussion og i Stortinget, hvor Forslaget vedtoges, var S.'s for Anledningen udgivne Brochure »Trondhjem og Nidaros« det Arsenal, hvorfra Trondhjems-Tilhængerne hentede deres mest virkningsfulde Argumenter, idet S.'s Udtalelser dog tildels blev misbrugt. S. havde hævdet, at der sproglig intet var til Hinder for at antage, at Ordformen Trondhjem er vokset frem paa norsk Grund, uden dansk Paavirkning. I dette Standpunkt har dog hverken Sprogmænd eller Historikere givet ham Medhold; og hans Teorier om Brugen af Bynavnet i den ældre Middelalder er imødegaaet ved Indlæg fra Professorerne G. Indrebø og O. Kolsrud. Da Navnesagen paany kom op til Behandling i Stortinget 1930, forelaa fra S.'s Haand et paa »Trondhjemsforeningen«'s Anmodning forfattet Skrift om »Trondhjems bynavn«, hvori han behandler Spørgsmaalet paa et bredere Grundlag. Skønt dette Værk indeholder mange interessante Iagttagelser, kan S. heller ikke her siges at have ført Bevis for sine to Hovedteorier: at Navneformen »Trondhjem« er fremkommet som Resultat af en norsk Sprogudvikling, og at »Trondheim« er det ældste Bynavn, medens »Nidaros« er et i Hovedsagen kirkeligt Navn. Wt. K. * Seipel ['za^i-], Ignaz, østerrigsk Statsmand, f. 19. Juli 1876, fra 1899 katolsk Præst, siden 1909 teologisk Professor i Salzburg, blev kort før Revolutionen i 1918 Minister for social Forsorg, blev senere som Rigsdagsmand Fører for det kristelig-sociale Parti, var Maj 1922—Novbr. 1924 og atter Oktbr. 1926—Apr. 1929 Forbundskansler. H. J-n. Seippel, H. J. M. A., kunde 1929 afslutte sit Værk Rerum norvegicarum fontes arabici. Wt. K. Seitun, d. s. s. Zeitun. * Seitz [zaits], Karl, østerrigsk Politiker, f. 4. Septbr. 1869, først Skræder, siden Lærer, fra 1901 Medlem af Rigsraadet, ved Siden af V. Adler Fører for Socialdemokratiet, fra Novbr. 1918—Decbr. 1920 Præsident i den nye østerrigske Republik. H. J-n. Sejerø, (1925) 894 Indb. Sejlflod, Stationsby, Aalborg—Hadsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Sejra, se Tenimber-Øer. Sejsing, se (ogsaa) Gjord. Sejstrup, Jernbaneholdeplads, Bramminge-Ribe-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Sekin, d. s. s. Zekin. Seksæring, d. s. s. Seksring. Sekundaform, se Bogtryk, S. 564. Sekundærbutylkarbinol, se Amylalkohol. * sekundære Elektroner udløses, naar Anoden rammes af (primære) Elektroner med stor Hastighed. Se Termionrør. J. K. E. * sekundære Røntgenstraaler udsendes af Legemer (især Metaller), der rammes af (primære) Røntgenstraaler. J. K. E. Sekundærluft, se Gasfyring, S. 464 og Kulgas, S. 845. Sekvenser, se Hymne og Trope. Sel, Herred. Areal 473,3 km². Antagen Formue 1927 var 5989000 Kr. og Indtægt 1539000 Kr. M. H. Selabi, se Kaffe, S. 354. Seland, H. A. J., har fortsat sin Produktion med »Bygdefolk. Utvalde skjemtesogor« (1924) og »Eventyret. Ei utvandrarsoga« (1926). Wt. K. Selaru, se Tenimber-Øer. Selava Djanten, se Atjeh. Sela-Øen, se Mälaren. Selb, (1925) 13202 Indb. Selbu, Herred. Antagen Formue 1927 var 11,8 Mill. Kr. og Indtægt 1858000 Kr. M. H. Selby, (1927) 10010 Indb. * Selchausdal, Sædegaard i Løve Herred, ved Tis Sø, nævnes 1339. Fra 1791 i Familien Selchau's Eje. Hovedbygningen opført 1856. Areal 734 ha. N. J. Selenbly, Rettelse: se Clausthalit læs: se Klausthalit Selenitcement, se Gips, S. 715. Selensyre, se Selen. Seler, se Pantalon. Sélestat (tysk Schlettstadt), (1926) 10165 Indb. Selevkeh, d. s. s. Selefke. Selish, d. s. s. Flatheads. Selje, Herred. Antagen Formue 1927 var 3175700 Kr. og Indtægt 771725 Kr. M. H. Seljord, Herred. Antagen Formue 1927 var 9,9 Mill. Kr. og Indtægt 1524000 Kr. M. H. Selkethal, se Harzgerode. Selki-Passet, se Abessinien. Selkirk Bjergene, se Kanada, S. 464. * Sellebjerg, Sædegaard i Bjerge Herred, Ø. f. Odense, omtalt i Kong Valdemars