Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hilda - Seidl - Seidl, Arthur - Seignettesalt - Seihun - Seine - Seine-et-Marne - Seine-et-Oise - Seine-Inférieure - Seip, D. A. - Seipel, Ignaz - Seippel, H. J. M. A. - Seitun - Seitz, Karl - Sejerø - Sejlflod - Sejra - Sejsing - Sejstrup - Sekin - Seksæring - Sekundaform - Sekundærbutylkarbinol - sekundære Elektroner - sekundære Røntgenstraaler - Sekundærluft - Sekvenser - Sel - Selabi - Seland, H. A. J. - Selaru - Selava Djanten - Sela-Øen - Selb - Selbu - Selby - Selchausdal - Selenbly - Selenitcement - Selensyre - Seler - Sélestat - Selevkeh - Selish - Selje - Seljord - Selkethal - Selki-Passet - Selkirk Bjergene - Sellebjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Orkester, Poëme lyrique for Orkester,
Kantate ved »Dansk Kvindesamfund«’s Fællesmøde
i Aarhus 1916, Suite for Fløjte og Piano 1928.
Dertil 4 Hefter Sange med Tekster,
henholdsvis af Johannes Jørgensen, Rørdam,
Dumreicher, Kai Hofmann og Ludvig Holstein.
A. H.
* Seidl [’zaidəl], ældre østrigsk Hulmaal =
0,353 l.
H. J. N.
Seidl, Arthur, d. 13. Apr. 1928 i Leipzig.
Seignettesalt, se Vinsyre.
Seihun, se Lilleasien, S. 824.
Seine, Departement i det nordlige Frankrig,
4628637 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer
(42 Kantoner og 80 Kommuner).
W. P.
Seine-et-Marne, 380017 Indb. (1926), deles
i 3 Arrondissementer: Melun, Meaux og
Provins (29 Kantoner og 534 Kommuner).
W. P.
Seine-et-Oise, 1137524 Indb. (1926), deles i
4 Arrondissementer, Versailles, Corbeil,
Pontoise og Rambouillet (40 Kantoner og 692
Kommuner).
W. P.
Seine-Inférieure, 885299 Indb. (1926), deles
i 3 Arrondissementer, Rouen, Dieppe og Le
Havre (55 Kantoner og 759 Kommuner).
W. P.
Seip, D. A., har foruden en Række
Afhandlinger i Tids- og Festskrifter udgivet Brochuren
»Norge« (1925), hvor han fortsætter sin
Polemik mod Professor G. Indrebø om det
sproglige Grundlag for den nuværende
Rigsmaalsform af Landets Navn. 1926 publicerede han en
»Svensk-norsk ordliste«. Da 1929 Spørgsmaalet
om at forandre Byen Trondhjems Navn til
Nidaros kom op i den offentlige Diskussion og i
Stortinget, hvor Forslaget vedtoges, var S.’s for
Anledningen udgivne Brochure »Trondhjem og
Nidaros« det Arsenal, hvorfra
Trondhjems-Tilhængerne hentede deres mest virkningsfulde
Argumenter, idet S.’s Udtalelser dog tildels blev
misbrugt. S. havde hævdet, at der sproglig
intet var til Hinder for at antage, at
Ordformen Trondhjem er vokset frem paa norsk
Grund, uden dansk Paavirkning. I dette
Standpunkt har dog hverken Sprogmænd eller
Historikere givet ham Medhold; og hans Teorier
om Brugen af Bynavnet i den ældre
Middelalder er imødegaaet ved Indlæg fra
Professorerne G. Indrebø og O. Kolsrud. Da
Navnesagen paany kom op til Behandling i
Stortinget 1930, forelaa fra S.’s Haand et paa
»Trondhjemsforeningen«’s Anmodning forfattet
Skrift om »Trondhjems bynavn«, hvori han
behandler Spørgsmaalet paa et bredere
Grundlag. Skønt dette Værk indeholder mange
interessante Iagttagelser, kan S. heller ikke her siges
at have ført Bevis for sine to Hovedteorier: at
Navneformen »Trondhjem« er fremkommet som
Resultat af en norsk Sprogudvikling, og at
»Trondheim« er det ældste Bynavn, medens
»Nidaros« er et i Hovedsagen kirkeligt Navn.
Wt. K.
* Seipel [’za^i-], Ignaz, østerrigsk
Statsmand, f. 19. Juli 1876, fra 1899 katolsk Præst,
siden 1909 teologisk Professor i Salzburg, blev
kort før Revolutionen i 1918 Minister for social
Forsorg, blev senere som Rigsdagsmand Fører
for det kristelig-sociale Parti, var Maj
1922—Novbr. 1924 og atter Oktbr. 1926—Apr. 1929
Forbundskansler.
H. J-n.
Seippel, H. J. M. A., kunde 1929 afslutte sit
Værk Rerum norvegicarum fontes arabici.
Wt. K.
Seitun, d. s. s. Zeitun.
* Seitz [zaits], Karl, østerrigsk Politiker,
f. 4. Septbr. 1869, først Skræder, siden Lærer,
fra 1901 Medlem af Rigsraadet, ved Siden af V.
Adler Fører for Socialdemokratiet, fra Novbr.
1918—Decbr. 1920 Præsident i den nye
østerrigske Republik.
H. J-n.
Sejerø, (1925) 894 Indb.
Sejlflod, Stationsby,
Aalborg—Hadsund-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Sejra, se Tenimber-Øer.
Sejsing, se (ogsaa) Gjord.
Sejstrup, Jernbaneholdeplads,
Bramminge-Ribe-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Sekin, d. s. s. Zekin.
Seksæring, d. s. s. Seksring.
Sekundaform, se Bogtryk, S. 564.
Sekundærbutylkarbinol, se Amylalkohol.
* sekundære Elektroner udløses, naar
Anoden rammes af (primære) Elektroner med
stor Hastighed. Se Termionrør.
J. K. E.
* sekundære Røntgenstraaler udsendes af
Legemer (især Metaller), der rammes af
(primære) Røntgenstraaler.
J. K. E.
Sekundærluft, se Gasfyring, S. 464 og
Kulgas, S. 845.
Sekvenser, se Hymne og Trope.
Sel, Herred. Areal 473,3 km2. Antagen
Formue 1927 var 5989000 Kr. og Indtægt 1539000 Kr.
M. H.
Selabi, se Kaffe, S. 354.
Seland, H. A. J., har fortsat sin Produktion
med »Bygdefolk. Utvalde skjemtesogor« (1924)
og »Eventyret. Ei utvandrarsoga« (1926).
Wt. K.
Selaru, se Tenimber-Øer.
Selava Djanten, se Atjeh.
Sela-Øen, se Mälaren.
Selb, (1925) 13202 Indb.
Selbu, Herred. Antagen Formue 1927 var
11,8 Mill. Kr. og Indtægt 1858000 Kr.
M. H.
Selby, (1927) 10010 Indb.
* Selchausdal, Sædegaard i Løve Herred,
ved Tis Sø, nævnes 1339. Fra 1791 i Familien
Selchau’s Eje. Hovedbygningen opført 1856.
Areal 734 ha.
N. J.
Selenbly, Rettelse: se Clausthalit læs:
se Klausthalit
Selenitcement, se Gips, S. 715.
Selensyre, se Selen.
Seler, se Pantalon.
Sélestat (tysk Schlettstadt), (1926)
10165 Indb.
Selevkeh, d. s. s. Selefke.
Selish, d. s. s. Flatheads.
Selje, Herred. Antagen Formue 1927 var
3175700 Kr. og Indtægt 771725 Kr.
M. H.
Seljord, Herred. Antagen Formue 1927 var
9,9 Mill. Kr. og Indtægt 1524000 Kr.
M. H.
Selkethal, se Harzgerode.
Selki-Passet, se Abessinien.
Selkirk Bjergene, se Kanada, S. 464.
* Sellebjerg, Sædegaard i Bjerge Herred,
Ø. f. Odense, omtalt i Kong Valdemars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
