Jordebog. Hovedbygningen opført 1845. Areal 202 ha. N. J. Seller, se Zeus. Selmer, Jens, d. 21. Maj 1928. Selskabet for de norske fiskeriers fremme. Af det som Bidrag til Fiskeriselskaber for 1929—30 bevilgede Beløb 58925 Kr. af Statskassen oppebærer Selskabet 12500 Kr. S. nyder ogsaa Renterne af 100000 Kr., der udgør et af Det Bergenske Dampskibsselskab skænket Arbejdsfond. Af private og lokale Bidrag har Selskabet c. 15000 Kr. (Litt.: »S. f. d. n. f. f. 1879-1929« [1929]). Wt. K. Selskabet for Naturlærens Udbredelse har yderligere tildelt Kemikerne N. Bjerrum og I. N. Brønsted samt Elektroteknikeren P. O. Pedersen H. C. Ørstedmedaljen, alle 1928. A. W. M. Selskab for Norges Vel, Det kongelige, blev fra 1. Jan. 1928 omdannet til Landhusholdningsselskab. De forskellige Foreninger vælger — som Underafdelinger af Selskabet — sammen med de direkte Medlemmer — Selskabets Repræsentantskab. Statsbidraget udgjorde for 1929—30 118500 Kr., de af Selskabet forvaltede Kapitaler og Ejendomme 1279382 Kr. Direktionen, der bestaar af Præses og 4 andre Medlemmer, vælges af Repræsentantskabet for 4 Aar ad Gangen. Wt. K. Selskabsøerne producerer aarlig 80000 t Fosfat. Indførselens Værdi var 1926 49,9 Mill. frc., Udførselens 53,7 Mill. frc. M. V. Selvangivelse giver ifølge Straffeloven af 15. Apr. 1930 (ligesom efter Udkastet af 1923, men i Modsætning til Forslaget af 1924) kun Adgang til Straffens Formildelse, ikke til dens Bortfald A. D. B. * Selvbestemmelsesret, Folkenes (le droit des peuples de disposer d'eux-mêmes), et under Verdenskrigen og senere hyppigt anvendt Udtryk, der bruges i meget forskellige Betydninger, snart om Statens Ret til indenfor Folkerettens Grænser at bestemme over egne Forhold (jfr. Suverænitet), snart om Befolkningens Adgang til Selvstyre eller anden politisk Indflydelse i Staten. Oftest sigtes imidlertid til Kravet om, at en Landafstaaelse bør være afhængig af, at Befolkningen i det paagældende Omraade har udtalt sig derfor, navnlig ved en i den Anledning afholdt Folkeafstemning (se Plebiscit). Naar den tyske Rigsforfatning af 11. Aug. 1919 i § 2 erklærer, at udenfor Riget liggende Omraader kan optages i Riget, saafremt deres Befolkning begærer det i Kraft af Selvbestemmelsesretten, er dette ligeledes mere Udtryk for et politisk Princip end for en gældende Retsgrundsætning. G. R. Selvlosserpramme, se Uddybningsmaskine, S. 154. Selvmord. Til Oplysning om Selvmordshyppigheden i de forskellige Lande skal anføres nedenstaaende Tal fra Aarene omkring 1910 og 1920. Tallene angiver det gennemsnitlige aarlige Antal Selvmord for hver Million Indbyggere. <table> <td><td c>1910<td c>1920 <td>Sachsen<td c>326<td c>— <td>Schweiz<td c>223<td c>214 <td>Frankrig<td c>217<td c>140 <td>Preussen<td c>205<td c>212 <footnote>Hele Tyskland.</footnote> <td>Danmark<td c>192<td c>140 <td>Ungarn<td c>185<td c>256 <td>Østerrig<td c>182<td c>238 <td>Württemberg<td c>177<td c>— <td>Japan<td c>171<td c>185 <td>Sverige<td c>161<td c>140 <td>Bayern<td c>150<td c>— <td>Belgien<td c>126<td c>129 <td>England<td c>102<td c>96 <td>Italien<td c>79<td c>76 <td>Finland<td c>76<td c>99 <td>Holland<td c>67<td c>61 <td>Skotland<td c>56<td c>52 <td>Norge<td c>49<td c>47 <td>Irland<td c>34<td c>28 <td>Spanien<td c>28<td c>46 </table> For Danmarks Vedkommende skal til Belysning af Selvmordshyppigheden ned gennem Tiden anføres følgende Forholdstal (aarligt Antal Selvmord for hver 1 Mill. Indbyggere). <table> <td>1871—80<td>255 <td>1881—90<td>255 <td>1891—1900<td>236 <td>1901—05<td>227 <td>1906—10<td>192 <td>1911—15<td>186 <td>1916—20<td>139 <td>1921—25<td>140 </table> Antallet af kvindelige Selvmordere har i de sidste 30 Aar været ret konstant, hvorimod Antallet af mandlige Selvmordere har været stærkt aftagende, en Forbedring der formentlig delvis kan sættes i Forbindelse med de forbedrede økonomiske Forhold, delvis med Nedgangen i Spiritusforbruget. Selvmordshyppigheden er størst i Hovedstaden, mindst i Landdistrikterne (i 1906—15 pr. 1 Million Indbyggere 270 i Hovedstaden, 176 i Provinsbyerne og 159 i Landdistrikterne). Selvmordshyppigheden er langt større blandt Mænd end blandt Kvinder, af Selvmorderne i 1906—15 var saaledes de 77,3 % Mænd. Til Oplysning om Selvmordshyppigheden indenfor de forskellige Aldersklasser anføres særskilt for hver af de to Køn det gennemsnitlige aarlige Antal Selvmordere i Aldersklasser pr. 100000 for Tiaaret 1906—15, i hvilket Tidsrum der gennemsnitlig aarlig var 301 Mænd og 83 Kvinder, som begik Selvmord. <table> <td 2><td c>Mænd<td c>Kvinder <td>10—19<td c>Aar<td r>6<td r>3 <td>20—29<td c>—<td r>24<td r>8 <td>30—39<td c>—<td r>33<td r>8 <td>40—49<td c>—<td r>57<td r>13 <td>50—59<td c>—<td r>84<td r>19 <td>60—69<td c>—<td r>85<td r>20 <td>70—79<td c>—<td r>94<td r>27 <td 2>80 Aar og derover<td r>128<td r>31 </table> Selvmordshyppigheden er mindre for gifte end for ugifte og størst for Folk i Enkestand; Forskellen er mindre udpræget for Kvinder end for Mænd, for hvilke sidste anføres det gennemsnitlige aarlige Antal Selvmord pr. 100000 i forskellige Aldersklasser efter ægteskabelig Stilling (1906—15).