<table> <td><td c>Ugifte<td c>Gifte<td c>Enkemænd <td>20—24 Aar<td r>26<td r>7<td r>— <td>25—29 —<td r>33<td r>13<td r>— <td>30—34 —<td r>54<td r>13<td r>101 <td>35—39 —<td r>66<td r>26<td r>126 <td>40—44 —<td r>96<td r>34<td r>75 <td>45—49 —<td r>126<td r>55<td r>110 <td>50—54 —<td r>122<td r>62<td r>124 <td>55—59 —<td r>152<td r>71<td r>208 <td>60—64 —<td r>126<td r>64<td r>161 <td>65—69 —<td r>132<td r>58<td r>134 <td>70—74 —<td r>134<td r>61<td r>147 <td>75—79 —<td r>—<td r>59<td r>140 <td>80 Aar og derover<td r>—<td r>60<td r>162 </table> De fleste Selvmord finder Sted i Maanederne April—Juli, færrest i Novbr.—Jan., Forskellen er saa stor, at Selvmordshyppigheden i Foraars- og Sommermaanederne er indtil 50 % større end i Vintermaanederne. Aflivelsesmaaden er langt hyppigst Hængning (69 %), derefter Drukning (12 %), Skydning (10 %) og Gift (3 %). Hængning og Skydning er forholdsvis hyppigere for Mænd end for Kvinder (54 og 12 % for Mænd, mod 51 og 3 % for Kvinder), medens omvendt Drukning og Gift er forholdsvis hyppigst blandt Kvinder (nemlig 28 og 7 % mod for Mænd 8 og 2 %). Hængning og Drukning er hyppigere blandt midaldrende og gamle end blandt unge, omvendt foretrækker de unge Skydning og Gift. Motiverne til Selvmord er naturligvis vanskelige at faa oplyst og deres Rubricering tilmed vanskelig, da der hyppigt angives to eller flere Motiver, og en Opgørelse bliver derfor i nogen Grad præget af Tilfældighed. Selvmordene i 1906—15 fordelte sig procentvis saaledes: <table> <td><td c>Mænd<td c>Kvinder<td c>Ialt <td>Legemlig Sygdom<td r>14<td r>17<td r>14 <td>Sindssyge, Tungsind, Delirium<td r>28<td r>52<td r>33 <td>Beruselse, Drikfældighed<td r>19<td r>2<td r>15 <td>Økonomiske Bekymringer<td r>14<td r>3<td r>12 <td>Andre og ubekendte Motiver<td r>25<td r>26<td r>26 <td r>Ialt<td r>100<td r>100<td r>100 </table> For Mændene er Motivet i c. 1/4 af Tilfældene Sindssyge eller lignende, derefter følger Beruselse og Drikfældighed i tilsammen c. 1/5 af Tilfælderie, medens legemlig Sygdom og økonomiske Bekymringer hver angives som Motiv for c. 1/7 af Tilfældene. For Kvinderne er Sindssyge eller lignende langt den hyppigste Aarsag, c. Halvdelen af Tilfældene. Økonomiske Bekymringer angives hyppigere i Byerne end paa Landet, medens Sindssyge angives hyppigst paa Landet. For Mændenes Vedkommende er Drikfældighed og Beruselse angivet som direkte Motiv i c. 1/5 af Tilfældene, men hertil kommer, at der ogsaa for en Række andre Tilfælde foreligger Oplysning om, at vedkommende var drikfældig, for Mændenes Vedkommende kan saaledes c. 2/5 af Selvmorderne betegnes som drikfældige, mod kun c. 6 % af Kvinderne. Til Belysning af S.'s Betydning som Dødsaarsag kan anføres, at af 1000 Dødsfald blandt Mænd skyldtes i 1906—15 22 S., naar samtlige Aldersklasser tages under ét. Størst Betydning har S. i Manddomsaarene, for Aldersklasserne 20—59 Aar saaledes for Mænd c. 60 af hver 1000 Dødsfald. Sv. N. Selvretta, d. s. s. Silvretta. Selwyn Range, se Australien, S. 389. Sem, d. s. s. Seim. Sem, Herred. Antagen Formue 1927 34,3 Mill. Kr. og Indtægt 8085000 Kr. M. H. Semantik, d. s. s. Semasiologi. Semen, d. s. s. Semien. Semenderek, d. s. s. Samothrake. Semenud, d. s. s. Samanud. Semeru, se Java, S. 853. Semigotik, se Fraktur. Seminara, (1925) 6091 Indb. Semipalatinsk, Guvernement i Kasakkernes aut. soc. Sovjet-Republik, 537279 km² med 1301734 Indb. (1926) eller 2,4 pr. km². Hovedstaden S., i Distriktet S. (92249 km² med 321441 Indb.) ved Irtish og Endestation paa en Bane fra Novo-Sibirsk, har 56871 Indb. (1926). W. P. semiplantigrade, se digitigrade. Semirjetschensk, tidligere Provins i russisk Sovjet-Republik Turkestan, nu delt mellem Kasakkernes aut. soc. Sovjet-Republik og Kirgisernes aut. soc. Sovjet-Republik. Den kasakiske Del udgør nu Guvernementet Dshetyso, 283550 km² med 887804 Indb. (1926) eller 3,1 pr. km². Hovedstaden i dette er stadig Vjernyj, der dog nu hedder Alma-Ata, og som fra 1927 ogsaa er Republikkens Hovedstad (45395 Indb.). W. P. Semljansk, d. s. s. Zemljansk. Sempione, d. s. s. Simplon. Sena, d. s. s. Senna. Senâr, d. s. s. Sennâr. Send. Rettelse, L. 5 f. n.: S. 370 læs: 340 Sendai, (1926) 142894 Indb. Senef, d. s. s. Seneffe. Senegal, 1358459 Indb. (1926) eller 7,1 pr. km². Af Befolkningen var 6720 Europæere (5455 Franskmænd). — I 1926 fandtes der 585972 Faar og Geder, 415945 Stk. Hornkvæg, 58012 Æsler og: Muldyr og 40923 Heste. — I 1926 indførtes for 909998954 frc. og udførtes for 885945699 frc. Af Udførselen udgjorde Jordnødder 740,89 Mill. frc. i 1926, derefter fulgte Huder og Skind. — En Jernbane (263 km) forbinder Hovedstaden St. Louis (19006 Indb. [1926]) med Rufisque (17082 Indb.) og den vigtigste Havn Dakar (40057 Indb.), af den ny Bane fra Thiés til Kayes (700 km) er 563 km taget i Brug (1928). Der findes 1494 km Telegraflinie. W. P. Senegal, se Bomuld. Senehu, se Java, S. 855. Senet Jern, se Puddeljern. Senetransplantation, d. s. s. Seneplastik. * Senevæv, en særegen Form af det fibrillære Bindevæv (se Væv), som udmærker sig ved at bestaa af meget forlængede, tæt sammenstillede og parallelt forløbende Traadbundter, paa hvis Ydersider Cellekernerne og lidt uomdannet Protoplasma er at se. Det er uelastisk, men meget modstandsdygtigt over for Træk og tjener f. Eks. til at fæste Musklerne til Knoglerne. R. H. S. Sengen Jama, se Japan, S. 807. Senigallia, Sinigaglia, (1925) 25473 Indb. senil Demens, d. s. s. Dementia senilis. Senji, d. s. s. Sendshi.