Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurdsson, Haraldur - Siirt - Sikandarabad - Sikkerhedsforanstaltninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sigurdsson, Haraldur, islandsk
Klaverspiller, f. 5. Maj 1892, debuterede som
Koncertspiller 1916 i Kjøbenhavn, og er siden optraadt
som Solist og Akkompagnatør; har foretaget
Koncertrejser til Island, Tyskland, Østerrig og
Tschekkoslovakiet. Hans Hustru, Dora S., er
Koncertsangerinde.
W. B.
* Siirt, Sairt, Sert, tyrkisk Vilajet i det
centrale Armenien, 11320 km2 med (1927) 101529
Indb. — Hovedstaden S. har 14830 Indb.
M. V.
Sikandarabad, se Baramula.
Sikkerhedsforanstaltninger. Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 indeholder nu et
Kompleks af Regler om Anvendelse af S. i
Stedet for Straf. Andre Foranstaltninger end Straf
kan herefter anvendes, dels overfor Personer,
hvis mentale Tilstand afviger fra det normale,
dels overfor andre Personer, naar disse maa
kendetegnes som erhvervsmæssige eller
vanemæssige Forbrydere, som af Hensyn til
Samfundets Sikkerhed maa tages i Sikkerhedsforvaring.
Handlinger, der er foretagne af Personer, som
er utilregnelige paa Grund af Sindssygdom
eller Tilstande, der maa ligestilles dermed, eller
Aandssvaghed i højere Grad, er straffri. Er
Gerningsmandens mentale Tilstand ikke en
saadan, men var han dog ved den strafbare
Handlings Foretagelse i en ved mangelfuld
Udvikling, Svækkelse eller Forstyrrelse af
Sjælsevnerne, herunder seksuel Abnormitet, betinget
varigere Tilstand, skal Retten, efter at der er
indhentet Lægeerklæring om hans Tilstand, afgøre,
om han maa anses egnet til Paavirkning
gennem Straf.
Hvis Straf findes uanvendelig, skal Retten i
dette Tilfælde — ligesom hvis hans Tilstand er
en saadan, at han maa antages at være
utilregnelig, og hans Handling derfor i Henhold til
de førstnævnte Regler er straffri — overveje
Spørgsmaalet om, hvorvidt det af Hensyn til
Retssikkerheden skønnes fornødent, at der
anvendes andre Foranstaltninger overfor ham, og
hvis dette maa antages, træffer Retten nærmere
Bestemmelse derom. Disse Foranstaltninger kan
bestaa i mindre indgribende Forholdsregler
saasom Sikkerhedsstillelse, Anvisning af eller
Forbud mod Ophold et bestemt Sted, Paalæg om
Afholdenhed fra spirituøse Drikke (se nærmere
Berusede), Beskikkelse af en Tilsynsværge
eller Umyndiggørelse. Kan den fornødne
Sikkerhed imidlertid ikke ventes opnaaet ved disse
lempeligere Foranstaltninger, bliver den
paagældende at anbringe i et Sindssygehospital, en
Aandssvage- eller anden Kur- eller Plejeanstalt,
en Helbredelsesanstalt for Drankere eller i en
særlig Forvaringsanstalt. Indenfor de Grænser,
der af Retten drages for Anbringelsen, træffer
Øvrigheden de nærmere Bestemmelser, som
Udførelsen af den saaledes bestemte
Foranstaltning kræver. Om Behandling af de paa de
nævnte Anstalter anbragte Personer og om deres
Beskæftigelse med passende Arbejde kan der
gives Bestemmelse ved kongelig Anordning.
Hvis det, naar Sagen indbringes for Retten,
viser sig, at der efter de foreliggende
Omstændigheder kan blive Tale om at dømme den
Tiltalte til Anbringelse i Hospital eller Anstalt, kan
Retten beskikke ham en Tilsynsværge, saavidt
muligt en Person af hans nærmeste Paarørende.
Denne Værge skal under Sagen sammen med
Forsvareren bistaa Tiltalte og senere holde sig
underrettet om hans Tilstand og drage Omsorg
for, at hans Ophold i Anstalten eller Hospitalet
ikke udstrækkes længere end nødvendigt.
Tilsynsværgen kan nemlig lige saavel som
Anklagemyndigheden og vedkommende Anstalts
Ledelse til enhver Tid paany indbringe Sagen for
Retten, der, hvis den finder Anledning dertil, da
ved Kendelse kan forandre den trufne Afgørelse
om Foranstaltningens Art eller, efter at der
foreligger ny Lægeerklæring om den anbragtes
Tilstand, træffe Bestemmelse om, at S. skal
ophæves foreløbigt eller endeligt. Disse
Bestemmelser om S. træder i Stedet for den af
daværende Justitsminister Steincke gennemførte
Lov (af 11. Apr. 1925) om S. mod visse
Personer, der udsætter Retssikkerheden for Fare,
hvis Gyldighed er begrænset til Straffelovens
Ikrafttræden. Udover dette Tidspunkt finder
denne Lovs Bestemmelse dog Anvendelse
overfor de Personer, mod hvem der i Henhold til
Loven er truffet S. De samme Regler om S.
kan ogsaa bringes til Anvendelse paa den, der
efter at have begaaet en strafbar Handling er
kommet i en ikke blot forbigaaende Tilstand af
de nævnte mangelfulde sjælelige Tilstande. I
Øjeblikket findes der af særlige
Forvaringsanstalter Sikringsanstalten ved Nykjøbing Sj.,
der er knyttet til det der beliggende
Sindssygehospital, den i Sommeren 1930 af
Østifternes Aandssvageanstalt indrettede Anstalt i
Rødby for farlige Aandssvage, samt den særlige
Forvaringsanstalt paa Arbejdsanstalten
Sundholm i Kjøbenhavn, der er indrettet af Staten
i Bygninger lejet til dette Formaal af
Kjøbenhavns Kommune.
Udgangspunktet ved Afgørelsen af, om
Personer som de nævnte skal underkastes S., er
altsaa, at der er konstateret en nærmere bestemt
Defekt i deres mentale Tilstand. Men Loven
indeholder imidlertid ogsaa Bestemmelser, der
hjemler særlige Foranstaltninger overfor
Personer, hvis Mentalitet enten slet ikke eller kun
i mindre Grad afviger fra det normale, idet
Vægten i Stedet for lægges over navnlig paa
Beskaffenheden og Hyppigheden af de
Forbrydelser, de har begaaet. Som noget ganske nyt i
dansk Ret indføres nemlig Regler om
Anbringelse i Arbejdshuse eller i
Sikkerhedsforvaring. Indsættelse i Arbejdshus
i Stedet for Fængselsstraf kan i visse nærmere
angivne Gentagelsestilfælde bringes i
Anvendelse overfor Personer, der har gjort sig skyldige
i Berigelsesforbrydelser eller Løsgængeri, naar
de begaaede Forbrydelser maa betragtes som
Udslag af Hang til Lediggang og uordnet
Levevis, overfor Betlere, saafremt det foreliggende
kendetegner dem som erhvervs- eller
vanemæssige Forbrydere, overfor Sædelighedsforbrydere,
saafremt deres Forhold udviser, at de har Hang
til at begaa Forbrydelser af denne Art, overfor
dem, der har begaaet Forbrydelser under
Paavirkning af spirituøse Drikke, og de maa antages
at være forfaldne til Drukkenskab, og overfor
dem, der efter tidligere at have været straffet
for ved Samleje eller andet kønsligt Forhold at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
