have udsat nogen for at blive smittet med Kønssygdom paany gør sig skyldige i et saadant Forhold. Størstedelen af de Forbrydere, der herefter kan anbringes i Arbejdshuse, vil almindeligvis være karaktersvage og ofte psykisk defekte Individer, der i det store og hele er mere besværlige for Samfundet end egentlig farlige, og Foranstaltningen har mere end i Hensynet til Samfundets Sikkerhed sin Begrundelse deri, at korte Frihedsstraffe i Almindelighed vil være uden Betydning overfor disse Forbrydertyper, medens længere Frihedsstraf ofte ikke vil staa i rimeligt Forhold til den begaaede Forbrydelse. Derimod er der Mulighed for ved Anbringelse i et Arbejdshus gennem længere Tid at vænne dem til regelmæssigt Arbejde, saaledes at de efter Løsladelsen kan være i Stand til at ernære sig paa lovlig Maade. Forsaavidt falder Bestemmelserne om Indsættelse i Arbejdshus noget udenfor Reglerne om S., men de er paa den anden Side nøje knyttet til disse, idet en forudgaaende Hensidden i Arbejdshus kan udgøre en nødvendig Forudsætning for Anvendelse af den egentlige Sikkerhedsforvaring. Retten kan nemlig i Stedet for at anvende Straf, hvis Hensynet til Samfundets Sikkerhed findes at kræve det, dømme en Person til at tages i Sikkerhedsforvaring, naar han efter tidligere at have udstaaet Fængselsstraf enten for en Sædelighedsforbrydelse eller ifølge 2 Domme for Forbrydelse, eller har hensiddet i Arbejdshus i tilsammen mindst 2 Aar, paany gør sig skyldig til Straf af Fængsel, og de foreliggende Oplysninger kendetegner ham som en erhvervs- eller vanemæssig Forbryder. Om Opholdet i, og Løsladelse fra, Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring, se nærmere Fængselsvæsen og om S. overfor Personer, der fremsætter Trusler, se Undsigelse. E. L-n. Sikkerhedsstillelse. Angaaende Kassebetjentes S. er der i Henhold til Lov Nr. 77 af 31. Marts 1926 om Statens Regnskabsvæsen og Revision givet nyere Regler om ved Bekendtgørelse Nr. 122, 2. Juni 1927. K. B. Sikobo, se Indisk Archipel og Sumatra. Siksaknitning, d. s. s. Kædenitning. Silan, d. s. s. Siliciumbrinte. Sild, Sylt, er 93,3 km² og er nu forbundet med Fastlandet ved en Jernbanedæmning (Hindenburgdæmningen), som byggedes 1925—28. Dæmningen er c. 12 km lang og gaar fra Klangsbøl (Klanxbüll) paa Fastlandskysten til Morsum paa Østkysten af S. Banen har Tilslutning til det slesvigske Banenet i Nybøl (Niebüll). M. H-n. Sildemel, se Tran. * Silé, By i det nordlige Lilleasien Syd for Amasia med (1927) 14608 Indb. M. V. Sile, se Treviso. Silento, d. s. s. Cilento. Silent-System, d. s. s. Tavshedssystem. Silesius, Angelus, Pseudonym for Scheffler, J. Silicifikation, se Forkisling. Silikometan, d. s. s. Siliciumbrinte. Siljan, Herred. Antagen Formue 1927 var 10,9 Mill. Kr. og Indtægt 1282000 Kr. M. H. Silkeborg Købstad havde 1929 11500 Indb. og Forstæderne »Alderslyst« og »Lysbro Villaby«, begge i Balle Sogn, 2033. — Af andre Tilføjelser skal nævnes: Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 1,508 og 1,195 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Slutning henholdsvis 6,519 og 4,055 Mill. Kr. — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 40,052 Mill. Kr., hvoraf 8,861 Mill. Kr. Grundværdi. Samme Aar var Bygningsassurancen 40,743 Mill. Kr. Andre Forhold. Husholdningsskolen er senere betydelig udvidet; Gasværket er 1926 delvis ombygget og udvidet (engelsk System), det forsyner ogsaa Alderslyst; Elektricitetsværket er udvidet 1926, det arbejder sammen med »Gudenaacentralen« og »Elektricitetsselskabet Gudenaas Opland« og leverer Strøm til »S. Oplands Strømforsyning« og til Alderslyst; Kuranstalten »Gammel Skovridergaard« er flere Gange udvidet; Kommunen ejer ogsaa et Areal paa 47 ha Nord for S. Langsø, over hvilken den 1928 har bygget en Dæmning med Bro; Papirfabrikken er udvidet 1926 og har nu (1929) c. 300 Arbejdere; S. er ogsaa Udgangspunkt for Privatbanen S.—Bryrup—Horsens. M. S. * Silkeborg, Hovedgaard i Silkeborg. Omkring 1400 tilhørte Borgen Erik Mus, senere kom den under Aarhus Bispestol og derefter under Kronen og omdannedes til kgl. Len. Frederik IV lagde Lenet under Skanderborg Rytterdistrikt, og Borgen blev nedbrudt. Da Rytterdistriktet ophævedes 1767, købte Ritmester Hans Hoff Godset og opførte den nuværende Silkeborg Hovedgaard. 1823 gik den ved Tvangsauktion tilbage til Staten, som endnu ejer den. N. J. Silkegrønt, se Kromgrønt. Silketræ, se Chloroxylon. Silla de Torellas, se Mallorca. * Sillanpää, [-pä.], Frans Eemil, finsk Forfatter, f. 1888, har udgivet Romaner og Noveller, som hovedsagelig fremstiller vestfinsk Bondeliv. Særlig Opsigt vakte hans Roman fra det røde Oprør »Hurskas kurjuus« (oversat til Svensk: »Det fromma eländet«) 1919, og hans senere Værker, alle paa Finsk, har stadfæstet hans Ry som en af de ypperste moderne finske Fortællere. Eva M. Sillerup, Stationsby, Haderslev—Christiansfelt-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Sillerupgaard i Tyrstrup Herred, NØ. f. Haderslev. Areal 124 ha. N. J. Sillerupgaard, Stationsby, Haderslev—Christiansfelt-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Silloth, se Carlisle. Siloti, A., er ikke død 1918, han dirigerede endnu 1919 i Petrograd og lever i London. * Silva ['sirv_a], Oscar da, portugisisk Musiker, f. 1872 i Lissabon, studerede dér og i Tyskland (bl. a. hos Clara Schumann); omtales som en af Portugals betydeligste Komponister, navnlig af Operaer, Klaverstykker og Sange. W. B. Simbirsk, se Uljanovsk (Suppl.). Simested, Jernbaneholdeplads, Hobro—Løgstør-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).