Simested Aa, se Viborg Amt. Simeto, se Messina. Simferopol, Hovedstad i S.S.R. Krim, har 88340 Indb. (1926), heraf 52 % Russere, 25 % Jøder og 10 % Tatarer. Betydelig Frugt-, Frugtkonserves- og Tobakshandel. W. P. Similiargent, d. s. s. Nysølv. Simmelbæk, Jernbaneholdeplads, Grindsted—Troldhede-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Simmenthalerkvæg, se Kvægracer, S. 62. * Simmer, Tællemaal = 40 Stk. Simmersted, Stationsby, Haderslev—Skodborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet. Suppl.). Simnitza, d. s. s. Zimnicea. Simon, L. J., d. 3. Decbr 1925. Simonsen, S. L. D., d. 27. Febr 1928. Simulia, se Kvægmyg. Simum, d. s. s. Samum. Sinalunga, (1925) 9873 Indb. Sincholagua,se Ecuador, S. 695. * Sinclair ['siŋk£æ_ə], May, engelsk Forfatterinde; f. 1870 i Cheshire; gik i Skole i The Ladies College, Cheltenham. Har skrevet et Par short-story Samlinger som The Return of the Prodigal (1914) og Uncanny Stories (1925), men det er som Romanforfatter, at hun har skabt sig et Navn. Har skrevet en lang Række Romaner, der saa godt som alle skildrer Mennesker, der er lidt til en Side. Hun viser i dem stor psykologisk Forstaaelse, men har man læst een, kender man dem alle. De betydeligste er The Tree of Heaven (1917), Anne Severn and the Fieldings (1922), Far End (1926) og The Allinghams (1927). Er desuden Forfatter til populær-filosofiske Arbejder uden dybere Værdi. E. B. Sinclair, U. Hans Romaner er saa godt som alle Tendenslitteratur, og kun sjældent viser han virkelig Karakteriseringsevne som i Skildringen af Forholdet mellem en Mangemillionær og hans Søn i hans bekendteste Bog »Oil!« (1927 oversat til Dansk), hvor det virkelig er lykkedes ham at give Udtryk for noget rent menneskeligt. De fleste af hans Bøger virker irriterende, fordi de lider af den Mangel, at han tager sin Bitterhed over de herskende Forhold saa højtideligt, at det kun sjældent (som i »100 %« [1920]) lykkes ham at betragte sine Personer ironisk. Hans nyeste Bøger er »Boston« (1928) og »Mountain City« (1930). E. B. Sind, se Bomuld. Sindal, Stationsby, havde 1925 1194 Indb. En ny Præstebolig er opført 1928 (Arkitekt Hejlesen). I S. er der nu kun 1 Teglværk. M. S. Sindballe, Kristian, dansk Retskyndig, f. 5. Marts 1884, cand. mag. 1909, cand. jur. 1914, Dr. jur. 1919 (»Bidrag til Læren om judicielle Afgørelsers Retskraft«), Docent i Retsvidenskab 1916, Professor 1920. Foruden en Række hjemlige Tillidshverv har S. ved flere Lejligheder været benyttet af udenlandske Magter, var Spitsbergen-Kommissær 1925—27, Medlem af det svensk-polske Forligsnævn 1927, Formand for den nordamerikanske-mexikanske Voldgiftskommission 1928. Har udgivet en Række Bøger, navnlig om Forsikringsspørgsmaal, samt »Dansk Selskabsret«, I (1928). Sindh (Sind), 3279377 Indb. (1921), hvoraf 2406023 Muhammedanere, 840567 Hinduer, 11731 Kristne og Resten Sikher, Farsere m. m. I Vasalstaten Khairpur boede samtidig 193131 Indb., hvoraf 35362 Hinduer, 1089 Sikher og Parsere, 3 Kristne og Resten Muhammedanere. W. P. Sindhu, d. s. s. Indus, s. d. og Hindu. Sindoro, se Java, S. 853. Sindssyge. I Praksis anvendes Sikkerhedsforanstaltninger efter Lov 11. April 1925 kun i Stedet for, ikke i Forbindelse med Straf. — Ved Højesteretsdom af 8. Septbr. 1926 stadfæstedes den i Hovedartiklen S. 449, Sp. 1 nævnte Landsretsdom angaaende S.'s Tvangstilbageholdelse. A. D. B. Sindssyge. Paa Foranledning af Justitsministeriet blev der af den saakaldte Familieretskommission i 1927 udarbejdet et Forslag til Lov om sindssyge og aandssvage Personers Hospitalsophold. I det praktiske Liv havde der nemlig vist sig Trang til eventuelt at kunne indlægge og tilbageholde paa et Sindssygehospital eller i en Aandssvageanstalt saadanne Personer mod deres Vilje, selv om de ikke er farlige for den almindelige Retssikkerhed eller har begaaet alvorligere strafbare Handlinger, i hvilke Tilfælde man jo kan opnaa denne Indlæggelse ad anden Vej. Dette Forslag indeholder Regler om Behandling og eventuel Indlæggelse paa Hospital af disse Personer, naar de ikke selv underkaster sig en saadan Behandling, og denne maa anses for paakrævet. Omsorgen for, at disse Foranstaltninger bliver truffet, naar en Læge mener dem fornødne, paahviler den paagældende Persons nærmeste, og, hvis disse ikke vil eller kan, Politiet. Der foreslaas endvidere nærmere Regler om Udskrivningen, der skal kunne nægtes, selv om Patientens Tilstand i og for sig ikke gør den uforsvarlig, naar Udskrivningen dog maa antages at medføre væsentlige Ulemper for Patienten selv eller for de Omgivelser, under hvilke han vil komme til at leve. Noget Lovforslag herom er dog endnu ikke (August 1930) fremsat i Rigsdagen. Med Hensyn til S.'s Betydning ved Straf bestemmer Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930, at Handlinger foretagne af Personer, der er utilregnelige p. Gr. a. Sindssygdom, er straffri (§ 16). Denne Bestemmelse er i Overensstemmelse med det i 1928 fremsatte Lovforslag, der saaledes forlod det i det oprindelige i 1924 fremsatte Forslag opstillede Synspunkt, at Handlinger, foretagne af en Person, der er lidende af Sindssygdom, er straffri. Medens efter dette Forslag Afgørelsen af, om en Person skulde straffes eller ikke, faktisk var henlagt til Lægen, der derved blev stillet overfor en Opgave, der ligger udenfor hans Kald, er det efter den Affattelse, Loven nu har, Domstolene, som paa Grund af de Kendsgerninger, Lægen ud fra sin Fagkundskab oplyser, skal træffe den retslige Bedømmelse af Forholdet ud fra en mere almindelig Vurdering af Tilregneligheden i dette Ords sædvanlige Betydning. Denne Afgørelse vil dog som overvejende Regel falde sammen med, hvad Lægerne ud fra deres Synspunkter vilde antage. Med Hensyn til andre Foranstaltninger overfor S., der har begaaet