- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
963

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen - Skagern - Skakorden - Skalarer - Skalbjerg - Skalborg - Skalik - Skalkirtel - Skals - Skalø - Skam - Skamby - Skamlingsbanke - Skanderborg - Skanderborg Amtsraadskreds - Skant - Skaplag - Skara - Skara - Skard, M. O. - Skareklit - Skarlagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henholdsvis 1,931 og 1,386 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 11,945 Mill. Kr., hvoraf 2,201 Mill. Kr. Grundværdi. S. A. var Bygningsassurancen 15,510 Mill. Kr. — I Havnen indgik 1927 fra Indland 92 Skibe med 3068 t Gods, og fra Udlandet 94 med 4757 t; s. A. udgik til Indlandet 92 med 616 t Gods, og til Udlandet 100 med 200 t. Andre Forhold. S. Museum er nu installeret i en 1928 opført Bygning ved Brøndums Hotel (Arkitekt Plesner, Tilskud fra Ny Carlsbergfondet); en Bygning til Motor-Redningsbaaden er opført ved Havnen; Grenens Badehotel er flere Gange udvidet; Drachmann's Grav ligger Syd for Badehotellet; et Ligkapel ei opført 1923 (Arkitekt Plesner); paa »Skagenskunstnernes Gravsted« er der ogsaa kunstnerisk udførte Gravstene over M. Ancher (d. 1927) og Digteren Jonas Guðlaugsson. — »Dampsavværk« og »Landmandsbankens Afdeling« udgaar. Litteratur tilføjes: C. Klitgaard, »S. Bys Historie« (1928). M. S. Skagern, se Värmland. Skakorden, se Kolonne. Skalarer, se Vektor. Skalbjerg, Stationsby, Middelfart—Tommerup-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skalborg, Stationsby, Hobro—Aalborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Skalik, russisk Hulmaal = 1/64 Vedró = 0,19 l. H. J. N. * Skalkirtel, et Ekskretionsorgan, der findes hos mange Krebsdyr, navnlig de fleste Smaakrebs, og har Form som et stærkt bugtet Rør, der munder ved Grunden af tredie Par Mundfødder; sit Navn skylder den iøvrigt det Forhold, at den hos visse Former, f. Eks. Damrokken, er rykket ud i Skjoldet. Den anses for at være homolog med et Segmentalorgan hos Ormene. R. H. S. Skals, Stationsby, havde 1925 682 Indb. Skalø, se Fejø. Skam, Herred, havde 1925 6038 Indb. Skamby, Stationsby, Odense—Bogense-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skamlingsbanke, Jernbaneholdeplads, Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skanderborg, Købstad, havde 1929 4110 Indb. og Forstaden »Banegaardskvarteret« 673. Af andre Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 517000 og 521000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 1,960 og 1,387 Mill. Kr. — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 12,742 Mill. Kr., hvoraf 2,969 Mill. Kr. Grundværdi. S. A. var Bygningsassurancen 14,299 Mill. Kr. — Pengeinstitutter: Spare- og Laanekassen for S. By og Omegn, oprettet 1856, er nu i Adelgade 83, dens tidligere Bygning er 1926 solgt til Kommunen og tænkes anvendt til Udvidelse af Kommuneskolen; S. Landbosparekasse, oprettet 1887, har 1925 købt Ejendommen Adelgade 92 og her indrettet sig; A/S »Banken for S. og Omegn«, stiftet 1891, har flere Filialer i Omegnen; A/S »S. Handels- og Landbrugsbank«, oprettet 1925 (tidligere Filial af Andelsbanken), har ligeledes flere Filialer. Andre Forhold. Kommuneskolen har nu 19 Lærere og Lærerinder; By- og Amtssygehuset er udvidet 1928—29; Syge- og Plejehjemmet har Plads for 18 Personer; en Margarinefabrik er anlagt 1926; Haandværkerforeningens Bygning er ombygget 1927 med nye smukke Klub- og Restaurationslokaler; et Friluftsteater med c. 4000 Siddepladser er indrettet i Dyrehaven (nærmest i Anledning af, at de jyske Ungskuer i Forbindelse med Væddeløb afholdes i S. 1928, 1929 og 1930). Nord for Banegaarden ligger Foreningen af jyske Landboforeningers Forsøgsgaard »Godthaab«. M. S. Skanderborg Amtsraadskreds havde 1925 110731 Indb. (65 pr. km2), hvoraf i Landdistrikterne 67084 (40 pr. km2). — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1927 var hele Summen 197,587 Mill. Kr., hvoraf 85,989 Mill. Kr. Grundværdi; s. A. var Bygningsassurancen 219,733 Mill. Kr. — Ved denne Vurdering var Ejendomsforholdene paa Landet saaledes, at der fandtes: Af større Gaarde (12 Tdr. Hartkorn og derover) 42 med i alt 955 Tdr. Hartkorn, 7421 ha (7,8 ha pr. Td. Hartk.), Vurderingssum 8,553, Grundværdi 5,460, Bygningsassurance 6,673; af Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hartkorn) 2911 med i alt 8082 Tdr. Hartkorn, 82268 ha (10,2 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum 92,108, Grundværdi 51,652, Bygningsassurance 88,386; af Landbrugshuse 4836 med i alt 1905 Tdr. Hartkorn (24,2 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum 44,172, Grundværdi 18,596, Bygningsassurance 54,054. (Samtlige Pengesummer i Mill. Kr.). M. S. Skant, d. s. s. Aalag. Skaplag, d. s. s. Aalag. Skara, (1928) 6666 Indb. Skara. Rettelse, S. 510, Sp. 2, L. 17 f. n.: 66500 læs: 6650 Skard, M. O., d. i Øyer 28. Juli 1927. Skareklit, se Bolbjerg. * Skarlagen. Navnet stammer fra det persiske Ord »Sakirlât«, der betyder rødt uldent Tøj. I Josvas Bog 2,18 nævnes en Skarlagens Snor, medens det hos Esaias 1,18 hedder »Dersom Eders Synder end vare som Carmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld«. At S. var noget fornemt ses af Begrædelses Bogen 4,5 »De, som aade kostelige Retter, er omkomne paa Gaderne, de, som var opfostrede i Skarlagen, de omføvne Snavset«. Hos Nanum 2,4 hedder det: »Heltene ere klædte i Skarlagen«. I Johannes Aabenbaring 17,4 hedder det: »Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen udsiret med Guld«. Aar 471 er i Charta Cornutiana, en Kirkes Stiftelsesbrev, aftrykt i Liber Pontificalis, nævnt saavel porphyreus eller purpureus som coccus (purpurrødt og skarlagenrødt). Den dybe Purpurtone angives af M. Dreger som kostbarere end Skarlagens-Farven. — Blandt de Pragtstoffer, som blev leverede til Philip V af Frankrig i 1316 og til Philip VI i 1342, nævnes: Ecarlate vermeille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free