rosée, claire, sanguine, paonace, violette, morée (sort) og blanche. Skarlagensfarven fik man, ifølge Alfred Franklin, af de Knuder, et Insekt, Coccus ilicis, frembragte paa Bladene af en særlig Sort Eg, Quercus coccifera, Farven solgtes tør og havde Udseende som smaa røde Korn, der gik under Navnet graine d'écarlate. Gamle franske Historikere omtaler Stoffer en graine eller en migraine, mi-graine. De første var farvet røde i Cochenille alene, de senere var farvet i en Blanding, hvis ene Halvdel var andet Farvestof. Som man ser nævnes her otte forskellige Skarlagens Farver, derimellem paafuglefarvet, sort og hvidt. Man var nemlig endt med at kalde alt det Skarlagen, som havde faaet et Bad i en meget svag Opløsning af skarlagenrødt, der gav Stofferne en særlig Pragt (éclat particulier). I Gargantuas Costume nævnes veloux bleu tainct en graine. I danske Folkeviser nsevnes saavel blaat som grønt S. foruden rødt. I det 13. Aarhundrede var Klæde det dominerende Stof i Frankrig, skarlagensfarvet var meget dyrt, det lavedes i de nordlige Provinser. Senere afløstes Klæde af Silke, men man brugte dog stadig kostbart Klæde saasom l'écarlate de Bruxelles. (Litt.: Falk og Torp, »Norsk dansk etymologisk Ordbog«; Moriz Dreger, »Europäische Weberei und Stickerei«: A. Franklin: La vie privée d'autrefois [Paris 1896]; Teinturerie et deuil; Quicherat, Histoire du costume en France). Elna M. Skarlagenkomposition, se Stanniklorid. Skarnagere, se Skralde. Skarpretter. I 1925 blev den daværende S. afskediget af Justitsminister Steincke, og der er ikke siden antaget nogen. Naar Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 træder i Kraft, (se Straffelov) falder Stillingen som S. helt bort, idet Loven afskaffer Dødsstraflen. E. L-n. Skarreklit, se Bolbjerg læs: Skareklit, se Bolbjerg Skartved, Jernbaneholdeplads, Kolding—Hejlsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). skarve, se Karvestok. Skathauere, se Bjergmand. Skatolaminoeddikesyre, d. s. s. Tryptofan. Skatter og Afgifter, se Verdenskrigen, S. 878. Rettelse: Norske Skatter. Linie 26 f. o.: hvor man er bosat, men al Formue beliggende, læs: hvor Ejendommen eller Anlægget er beliggende Skatval, Herred. Antagen Formue 1927 var 6237585 Kr. og Indtægt 1146377 Kr. M. H. * Skavlan, Einar Kielland, norsk Redaktør og Teaterleder, f. i Drøbak 30. Juli 1882, Student 1900, cand. jur. 1906, fra 1907 Medarbejder samt Teater- og Litteraturanmelder i »Verdens Gang«, fra 1910 i »Tidens Tegn«, 1914 Redaktionssekretær i »Dagbladet«, Redaktør (og samtidig Teateranmelder) ved samme Avis 1915—27, Chef for Nationalteatret i Oslo 1928—29, fra 1930 paany Redaktør af »Dagbladet«. Redigerede 1912 sammen med Anders Krogvig det norske Festskrift til Georg Brandes paa hans 70 Aars Dag samt udgav 1923—24 Sigurd Bødtker's Teaterartikler i 2 Bind. Til Knut Hamsun's 70 Aars Dag 1929 publicerede S. en udførlig Biografi af Digteren. Wt. K. Skedsmo, Herred, Nedre Romerike Sorenskriveri, Romerike Politidistrikt, Akershus Fylke. Antagen Formue 1927 var 14,1 Mill. Kr. og Indtægt 7222000 Kr. M. H. Skeena, se Kanada, S. 464. Skegness, (1927) 6297 Indb. Skeie, Jon, har i de senere Aar offentliggjort følgende videnskabelige Arbejder: »Motiverne til Straffelovkomiteens Indstilling« (første Del 1925); »Papirpenge og Opgør af Papirpenge-Gæld« (1927); »Den norske Civilproces« (første Bind 1929). K. Ø. * Skein [skæ^in], (Fed), i England Garnmaal for Bomuldsgarn = 120 Yards = 109,726 m. H. J. N. Skelafsætning, se afsætte. Skelde, Stationsby, Vester Sottrup—Skelde-Banen, 335 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skeletonkælk, se Kælkning. Skelmersdale, (1927) 6936 Indb. Skelsten. Efter Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 straffes den, som for at skuffe med Hensyn til Grænserne for Grundejendom, Grundrettigheder eller Rettigheder med Hensyn til Vandløb eller Vandstrækninger sætter falsk S. eller andet Mærke for disse eller flytter, borttager, forvansker eller ødelægger saadant Mærke, med Fængsel indtil 3 Aar (§ 179). Sker det for at hævde et berettiget eller afværge et uberettiget Krav, er Straffen Bøde eller Hæfte (s. d.). I Forhold til den tidligere Straffelov er der sket den Udvidelse, at Bestemmelsen ogsaa gælder Vandløb og Vandstrækninger. Denne Forbrydelse maa antages oftest at ville blive begaaet i Berigelseshensigt, og Handlingen vil da tillige kunne straffes som Berigelsesforbrydelse. E. L-n. Skelton og Brotton, (1927) 14950 Indb. Skelum (Skelund), Stationsby, havde 1925 625 Indb. En Andelskasse for S., Visborg og Als Kommuner er oprettet med Sæde i S. Byen har ogsaa eget Elektricitetsværk. M. S. Skeninge, d. s. s. Skänninge. * Skeppund, ældre svensk Vægt = 20 Lispund à 20 Skålpund. H. J. N. Skiaskopi, d. s. s. Røntgenoskopi. Skibbild, Stationsby, Herning—Holstebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skibbinge, Jernbaneholdeplads, Præstø—Mern-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skibelund. Den i Artiklen nævnte Peter Larsen Skræppenborg er den samme som den i samme Artikel nævnte Peter Larsen Dons. Skibet, Jernbaneholdeplads, Vejle—Grindsted-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Skibmand. Rettelse, L. 1 f. o.: Betalingsmand læs: Befalingsmand Skibmandsgods, se Brandgods. Skibsbygning, Rettelse: Fig. 9 Nr. 24: Gamering læs: Garnering Skibsregistrering. Der føres nu ogsaa i Kjøbenhavn et særligt Register over