c. 220, for Tiden kun c. 150), samt ved aarlige Statsunderstøttelser og Bidrag fra Carlsbergfondet er det lykkedes Samfundet at udfolde en betydelig videnskabelig Virksomhed gennem Udsendelse af sine Publikationer (Nr. 1—286, 1881—1929), hvoriblandt først og fremmest maa nævnes de to store Ordbogsarbejder: O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700); H. F. Feilberg, Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal, foruden Ordbøger over Personnavne (O. Nielsen, Olddanske Personnavne, og Lolland-Falsters Navnebog af P. Petersen). Fremdeles en Række Arbejder over danske Dialekter: Dialektprøver (fra Vendsyssel af O. L. Grønborg, fra Vesterhanherred af C. Kvolsgaard), P. K. Thorsen, Nørrejysk Lydlære og Sejerømaalet, en omfattende Skildring af Vendelbomaalet af J. M. Jensen, i de senere Aar efterfulgt af Brenderupmaalet (fynsk, af H. M. Jensen), Flemløsemaalet (vestfynsk, af P. Jacobsen) og Hardsysselmaalet (jysk, af P. Skautrup). Ved Siden af disse sproglige Arbejder har Samfundet leveret en Mængde Udgaver af ældre dansk Litteratur, bl. a. S. Birket-Smith's Udgaver af ældre Skuespil, Udgaverne af »Harpestræng« (ved Mar. Kristensen), »Den danske Rimkrønike« (ved Holger Nielsen), »De gamle danske Dyrerim« (ved Johs. Brøndum-Nielsen), »Peder Palladius' Danske Skrifter« (ved Lis Jacobsen) og mange andre Smaaskrifter. Ogsaa i Fortsættelsen af Sv. Grundtvig's store Folkeviseudgave har Samfundet haft betydelig Del: »Danske Ridderviser« (udgivet af Axel Orik) og »Danske Skæmteviser« (udgivet af H. Grüner-Nielsen) (begge disse er endnu uafsluttede). Endelig har Samfundet udgivet flere Tidsskrifter: »Blandinger til Oplysning om Dansk Sprog i ældre og nyere Tid«, 1.—2. Bind, 1881—1916 (heri Samfundets Aarberetninger), »Dania«, 1.—10. Bind, 1890—1903, og »Danske Studier«, Aargang 1904—29 (fortsættes). (Litt.: Universitets-Jubilæets Danske Samfund 1879—1929, Beretning om Virksomheden, udarbejdet til Minde om 50-Aarsdagen for dets Stiftelse af Dines Andersen). D. A. Unkelstein, se Rhinen, S. 101. Unna, (1927) 18594 Indb. Unruh, F. v. Hans seneste Arbejder er Skuespillene »Bonaparte« (1926) og »Phaea« (1930). Unteraargau, se Aargau. C- B-s. Unteraar-Gletscher, se Aar-Gletscherne. * Untermeyer ['antəmæ^iə], Louis, amerikansk Digter og Kritiker, f. 1. Oktbr 1885 i New York, hvor han gik i Skole. Uddannet som Juvelér og virkede som saadan i en Aarrække (1902—23). Medredaktør af Tidsskriftet Seven Arts. Har udgivet en Række Digtsamlinger: First Love (1911), Challenge (1914), These Times (1917), The New Adam (1920), Roast Leviathan (1923) og Burning Bush (1928), hvoraf de første er stærkt paavirkede af Heine, hvem han har oversat, Housman og Henley. Han har dog fundet sig selv i Digtene fra og med 1920. Har udgivet flere Antologier, hvoraf den bedste er den fortræffelige Modern American Poetry (1. Udgave 1919, senere gennemset og udvidet) samt en enkelt Roman Moses (1928). E. B. Unterwalden. Kanton i Schweiz dannet af de to Halvkantoner Obwalden, 493 km² med c. 18250 Indb. (1927), og Nidwalden, 275 km² med c. 14500 Indb. (1927). Af Befolkningen er næsten alle romersk-katolske og har Tysk til Modersmaal. Hovedstæderne Sarnen og Stans har henholdsvis 4980 og 2980 Indb. (1920). W. P. Unyoro, d. s. s. Unjoro. Upholland, (1927) 5599 Indb. Upington, se Betschuanerland. Upland, se Bomuld. * Upmark, Gustaf Herman Fabian, svensk Kunsthistoriker, f. 13. Marts 1875 i Stockholm, d. 3. Oktbr 1928, Søn af G. U. (se Bind XXIV). U., som var Overintendent ved Nordiska museet, har bl. a. skrevet »Gustaf Vasa's hov«, om Møbler i Nordiska museet og Hovedværket »Guld- och silversmeder i Sverige 1520—1850«, endvidere Artikler i »Fataburen«, som han redigerede, m. v. Paa hans 50-Aars Fødselsdag udgav hans Medarbejdere ved Museet et Festskrift til hans Ære. A. Hk. Upper Greensand, se Kridtformationen, S. 651. Upper Lake, se Killarney. Upper Pelly, se Jukon. Upsaroka, d. s. s. Krageindianere. Uraadighed. Hjemmelen til at lade den i Fattiglovens § 38 omhandlede Registreringsforretning tinglæse som stiftende Panteret i den fattigunderstøttedes Formue i Almindelighed anses i Praksis som bortfaldet ved Tinglysningsloven af 31. Marts 1926. A. D. B. Ural Regionen, Omraade i den nye administrative Inddeling af S. S. S. R., omfatter det meste af det gamle Guvernement Tobolsk samt et Omraade Vest for Uralkæden, Arealet 1757329 km² med 6786799 Indb. (1926) eller 3,9 pr. km². Det deles i 4 Underregioner (Cis Ural, Tobolsk, Transural og Urals Mineregion). W. P. Uralsk, (1927) 36352 Indb. Uranienborg, d. s. s. Uraniborg. Uranrækken, Uran-Radiumfamilien, se Radioaktivitet, S. 833. * Urbain [yr'bæ] Georges født 1872, fransk Kemiker, Professor ved École Alsacienne 1895—98, ved Faculté des Sciences 1908 og 1918 tillige ved École Centrale des Arts et Manufactures. U. har helliget sig Studiet af sjældne Jordarters Metallers vanskelige Kemi og foruden utallige Afhandlinger bl. a. skrevet Recherches sur la séparation des terres rares (1899). S. P. Urbania, (1925) 6250 Indb. Urbino, har som Kommune 19932 Indb. (1921), selve Byen har kun 5321 Indb. W. P. Urd, d. s. s. Ur. Ure, se Ouse. Urebi, se Antiloper. Urevangeliehypotese, se Evangelium. Urfa, tyrkisk Vilajet i det nordlige Syrien, 15880 km² med (1927) 207487 Indb. Hovedstaden U. har 29918 Indb. M. V. Urhoi, d. s. s. Urfa. Uri, 25300 Indb. (1927) eller 24 pr. km². Hovedstaden Altdorf havde 4163 Indb. (1920). W. P.