<table> <td><td>km²<td c>Indb.<br>(1927)<td>pr. km² <td>Prov. Minya<td r>2027<td r>837407<td r>413 <td>Øvre Æ. (Misr el-Saïd)<td r>12367<td r>5697599<td r>461 <td>Nomadiserende Beduiner<td r>—<td r>35462<td r>— <td>Æ.<td r>35160<td r>14191245<td r>404 </table> De vigtigste Byer er: Kairo, Alexandria, Suez og Damiette (identiske med Ovenstaaende Guvernernenter, samt Port Saïd (104603 Indb.), Tanta (90013 Indb.), Mansurah (63676 Indb.), Asyût eller Assiut (57137 Indb.), Faiyûm eller Fajûm (52372 Indb.), Zagazig (52351 Indb.), Damanhûr (51709 Indb.), Mehallah-el-Kobra (45642 Indb.), Minya eller Minieh (43973 Indb.) og Beni Suêf (39595 Indb.). W. P. Historie. Ved Valgene til Parlamentet i Novbr. 1923 fremkom der et nationalistisk Flertal, i Decbr. udnævntes Zaghul-Pascha til Ministerpræsident; Parlamentsflertallet fordrede Landets fuldstændige Uafhængighed af England og Fjernelsen af de engelske Tropper. Samtidigt skabtes et Nationalflag: grønt med en hvid Halvmaane, i hvis Grene staar tre hvide Stjerner. 15. Decbr. fandt Aabningen af det første ægyptiske Parlament Sted. En Følge af Mordet paa Sidaren var, at Æ. paa Englands Forlangende maatte trække sine Tropper bort fra Nubien. Oktbr 1925 blev Lord Lloyd high commisioner; Valgene Maj 1926 bragte atter nationalistisk Flertal; 23. Aug. s. A. døde Zaghul-Pascha. (Litt.: H. O. Lange, »Fra det gamle Æ.'s Kultur og Historie, historiske Tekster efter Originalerne« [Kjøbenhavn 1928]). O. K.-P. Ægyptisk Sudan. Import (1927) 6,2 Mill. ægyptiske Pund (1 ægyptisk Pund = 1 Pd. St. 6 d.), Eksport (1927) 5,2 Mill. ægyptiske Pund, hvoraf Bomuld 3,2 Mill. ægyptiske Pund, og Gummi 0,7 Mill. ægyptiske Pund. Æ. S. har 1927 2765 km Jernbane samt 217 km under Bygning. Hovedhavnen Port Sudan blev i 1927 anløbet af Skibe paa 3695958 Netto Reg.-T., hvoraf 5/6 engelske. W. P. * Ækvatorialfront. Medens ved Jordens Overflade Luften er varmest ved Ækvator og koldest ved Polerne, er Forholdet omvendt i Stratosfærens større Højder. Der kan derfor i disse Højder foregaa Fremstød af koldere Luftmasser fra ækvatoriale Egne mod polare Egne, som ved de Trykforandringer, de foranlediger i de underliggende Luftlag, kan være af stor Betydning for Vejret. Skillefladen foran disse koldere Luftmasser benævnes Æ., i Analogi med Polarfront (s. d.). H.-P. ækvidistant, se Landmaaling. Ækvipotentialflade, se Potential. Ækvivalenssætningen, se Mængdelæren. Ældste, d. s. s. Kirkeældste. Ælgife, d. s. s. Ælfgifu. Ælia Capitolina, se Israel, S. 618. Æneolitikum, se ægyptisk Arkæologi. Ænesidemus, d. s. s. Ainesidemos. Ängelholm, d. s. s. Engelholm. Æolodikon, Æolomelodikon, Æolopantalon, d. s. s. Æolin. Æolsklaver, d. s. s. Æolin. Æolus-Lampe, se Lodning. Æquerne, se italiske Folk. Æresfornærmelser. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 opretholder den i Straffeloven af 1866 opstillede Sondring mellem Sigtelser og Ringeagtsytringer og gør den endnu skarpere derved, at den ikke ved Fastsættelse af Strafferammerne sammenstiller de mindre grove Sigtelser med Ringeagtsytringer. Loven bestemmer, at den, der krænker en andens Ære ved fornærmelige Ord eller Handlinger (Ringeagtsytringer), straffes med Bøde (§ 267). Sker Krænkelsen ved at fremsætte eller udbrede Sigtelser for et Forhold, der vilde nedsætte den Fornærmede i Medborgeres Agtelse, kan Straffen stige til Hæfte (s. d., Suppl.) i 1 Aar. Ved Bestemmelsen af Straffens Størrelse skal det betragtes som et skærpende Moment, at Fornærmelsen er fremsat i et trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved den faar en større Udbredelse, eller paa saadanne Steder eller til saadanne Tider, at det i høj Grad forøger det krænkende i Ytringen. Hvis Sigtelsen er fremsat eller udbredt mod bedre Vidende, straffes Gerningsmanden for Bagvaskelse med Hæfte eller Fængsel i indtil 2 Aar. I Straffeloven af 1866 findes ingen Regler om, hvorvidt den, der fremsætter Sigtelsen, har Adgang til at føre Bevis for dens Rigtighed, og om Betydningen af, at et saadant Bevis bliver ført, men det fremgaar af Forarbejderne til Loven, at det var en Forudsætning, at et saadant Sandhedsbevis i Almindelighed maatte medføre Straffrihed, hvilket Synspunkt ogsaa var i Overensstemmelse med den gældende Ret. Den nye Straffelov indeholder imidlertid nærmere Regler om Adgangen til at føre Sandhedsbevis og om Virkningerne heraf. Som Hovedsynspunkt er fastslaaet Gerningsmandens Ret til at føre Sandhedsbevis, og Loven siger kort og godt, at en Sigtelse er straffri, naar dens Sandhed bevises. Men herfra gøres der dog væsentlige Undtagelser. For det første opnaas der ikke Straffrihed ved et Sandhedsbevis, hvis Sigtelsen vedrører en af den Fornærmede begaaet strafbar Handling, for hvilken han er idømt Straf, naar han dog senere har generhvervet sine borgerlige Rettigheder (se Æresoprejsning), og dette er en naturlig Følge af den Rehabilitation, den Dømte har opnaaet paa denne Maade. Endvidere kan en Sigtelse, hvis den ved sin Form er utilbørligt fornærmende, straffes, selv om der er ført Sandhedsbevis, men dog kun som Ringeagtsytring, altsaa kun med Straf af Bøde. Loven indeholder dog intet Paabud om, at Gerningsmanden i dette Tilfælde skal straffes, men aabner kun en Adgang for Domstolene til at anvende Straffen. I nogle Tilfælde er Førelse af Sandhedsbevis direkte udelukket, idet det ligefremt paaahviler Domstolene ex officio at forhindre, at det føres. Saaledes tilstedes der ikke Bevis for en strafbar Handling, for hvilken den, der sigtes, ved en endelig (ɔ: upaaankelig) Dom er frikendt enten her eller i Udlandet, idet saadanne Sager ikke bør rippes op igen. Endvidere kan den Forurettede,