Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons faktiske Adgang til Raaden over en Ting - Besidder, se Besiddelse - Besigt, se Køb - Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i et Klassifikationsselskab, bliver under Bygningen underkastet en B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. gøre sig skyldig i en Forbrydelse, som Tyven
ell. Hæleren. Men skønt altsaa B. kun er
Udtryk for et blot Faktum, har dog Konstateringen
af dette Faktums Tilstedeværelse flersidig
retlig Interesse. Dels er nemlig B., som man
har sagt, Ejendomsrettens faktiske Afpræg ell.
den blotte jur. Ejendomsrets Virkeliggørelse i
Gerningen; og da det altid maa være Ejerens
Maal ikke blot at have sin Ret paa Papiret,
men at faa selve Tingen i Hænde for at kunne
bruge den til sine Fornødenheders Tilfredsstillelse,
spiller Tingens Overdragelse i Ejerens B.
(traditio) en vigtig, om end omtvistet Rolle ved
selve Stiftelsen af Ejendomsretten (se
Overdragelsesretshandel og Tradition).
Dels kan endvidere den blotte B. selv uden
Ejendomsret, naar den i god Tro er udøvet i
længere Tid, under visse Betingelser lede til
Stiftelse af en virkelig Ret over Tingen, der
udslukker den tidligere Ejers i Mellemtiden
ikke til Udtryk komne Ret (se Hævd). Men
endelig har B. i sig selv som blot Faktum et
vist Krav paa at respekteres alene som Udtryk
for den faktiske Fordeling af Samfundsgoderne,
der ikke uden tilstrækkelig Grund bør kunne
forandres. Den, som derfor besidder en Ting,
uden at han er kommet i B. af den under
Omstændigheder, der giver Staten Føje til at tage
den fra ham, maa, selv om han ikke kan
godtgøre nogen Ret til den, være beskyttet i sin
B. over for alle, der ikke kan bevise nogen
bedre Ret, da der ikke vilde være tilstrækkelig
Grund til at give den til nogen som helst anden,
og Besidderen da maa være nærmest til at
beholde Tingen, alene fordi han engang har
den. Besidderen maa derfor ikke alene have
Ret til, ved Nødværge at forhindre Forstyrrelse
af sin B., men han maa ogsaa kunne søge
Tingen tilbage fra den, der med Magt har
frataget ham den, da man ikke ved selv at tage
sig til Rette bør kunne naa videre, end det er
muligt ad Rettens Vej. Derfor hjemlede ogsaa
Romerretten Besidderen en særegen Beskyttelse
gennem de possessoriske Interdikter mod
enhver, der ved Magt ell. hemmelig (vi clam)
havde frataget ham B. ell. kun besad Tingen
paa Anfordring (precario); og under denne
Besiddelsesproces kunde endog petitoriske
Indsigelser, d. v. s. Indvendinger, hentede fra en
formentlig bedre Ret i Tingen, ikke gøres
gældende, men var henviste til at fremsættes
under en ny Sag. Der var saaledes knyttet vigtige
Retsfordele til B. (jura possessionis), deraf
Udtrykket: beati possidentes! (s. d.). Efter dansk
og norsk Ret hjemles ligeledes Nødværge som
Værn for B., og Straf for Selvtægt mod
egenmægtig Forstyrrelse af denne, ligesom D. L.
5—5—3. N. L. 5—5—5 opstiller den samme, af
Tingenes egen Logik fremgaaede Sætning, at
Besidderen ikke heller ad Retsvejen kan
tvinges til at vige uden for den, der beviser sin
bedre Ret, hvorfor han forbliver i sin B., naar
dette Modpartens Bevis brister, uden selv at
være nødt til at godtgøre sin Adkomst, og da
Modparten ikke ved Selvtægt bør kunne
forbedre sin Retsstilling, kan endvidere den
ulovlig ud af B. satte fordre sig genindsat i B., dog
at petitoriske Indsigelser efter dansk og norsk
Ret ej er afskaarne. Da tillige B. normalt giver
en Formodning for Ejendomsret til Tingen,
udledes for den danske Rets Vedk. yderligere af
5—5—3. at under en Retstvist mellem en nuv.
og en forhenværende Besidder behøver den
sidste blot at bevise sin tidligere B., medens det
da bliver den førstes Sag at oplyse, at den
normalt gældende Formodning in casu ikke
holder Stik. Endelig spiller bl. a. B. ogsaa en
vigtig Rolle i Strafferetten ved Afgørelsen af, om
en Berigelsesforbrydelse (s. d.) er Tyveri,
Bedrageri ell. ulovlig Omgang med Hittegods.
Hvor vigtigt det end altsaa er at fastslaa, naar
en Persons faktiske Adgang til at raade over en
Ting kan siges at udgøre en B. af denne, er det
dog vanskeligt at give en alm. Bestemmelse
heraf, der gælder i alle Tilfælde. I Alm. siges
der hertil at kræves et vist, mere ell. mindre
tydeligt, faktisk Forhold mellem en Person og
en Ting (corpus), hvorved Tingen angives som
tilhørende Personen, samt en Villie (animus
possidendi) hos denne Person til at betragte og
bruge Tingen som sin; men om den nærmere
Forstaaelse af disse Udtryk hersker megen
Uenighed. B. stiftes ved Overdragelse fra en
tidligere Besidder, ved Bemægtigelse, for vilde
Dyrs Vedk. ved at de fanges ell. dræbes, for
tamme Dyrs, naar de slutter sig til Personens
Hjord, o. s. v. B. ophører ved Ophævelse af
det faktiske Forhold til Tingen, saaledes ved
Opgivelse af denne, og i Reglen naar Tingen
tabes, ell. ved Udslukkelse af Personens
Besiddelsesvillie, saaledes naar Personen bliver
afsindig ell. dør, uden at B. maa betragtes som
fortsat af rette Vedk. Endelig skelnes ogsaa
mellem naturlig og borgerlig B., hvilken sidste
foreligger, naar de til B. knyttede Retsvirkninger
tillægges en anden Person end den, der
udøver den umiddelbare B. af Tingen. Dette
kan være Tilfældet dels, naar en Person
besidder for en Afsindig, der selv mangler den
fornødne Besiddelsesvillie, dels naar en
Fuldmægtig besidder en Ting i Fuldmagtsgiverens
Interesse. I sidste Fald kaldes da alm.
Fuldmagtsgiveren borgerlig Besidder, medens
Fuldmægtigen ofte med et fra Romerretten hentet
Udtryk benævnes detentor. Men ogsaa om den
nærmere Opfattelse af dette Forhold hersker
megen Tvivl i Teorien.
K. B.
Besidder, se Besiddelse.
Besigt, se Køb.
Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i
et Klassifikationsselskab, bliver under
Bygningen underkastet en B., hvorved Skibets
Byggemaade og de anvendte Materialers
Styrkeegenskaber undersøges af en ved
Klassifikationsselskabet ansat Funktionær,
Besigtelsesmand ell. Surveyor (eng.). — For at Skibet
kan beholde sin Klasse, maa det yderligere
hvert 4. Aar underkastes en periodisk B. I den
Anledning sættes Skibet i Dok ell. paa Bedding,
alle Rummene tømmes, og Beklædningen paa
Skibssiden aftages i saa stor Udstrækning, at
Besigtelsesmanden overalt kan komme til at
undersøge Skibets Tilstand. Ballasttanke o. a.
vandtætte Rums Tæthed prøves, og Maskiner
og Kedler samt Master med Tilbehør underkastes
et omhyggeligt Eftersyn og eventuelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
