Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i et Klassifikationsselskab, bliver under Bygningen underkastet en B. - Besigtigelse af Varer - Besikabai, Beschikbai, Bugt ved Lilleasiens Nordvestkyst - Beskadigelse, se Hærværk - Beskatning, se Skatter - Beskeler er en, opr. tysk Betegnelse for en Hingst, som benyttes til Bedækning - Beskelersyge er en hos Heste optrædende, kronisk forløbende, dødelig Infektionssygdom - Beskiderne - Beskiktning er den passende Blanding af Ertser og Smeltningsmiddel (Tilslag) - Beskow, Bernhard von, sv. Forf. (1796-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reparation. Naar Skibet er 12 Aar gl., skal der
foretages en endnu omhyggeligere B., hvorved
hele Skibet skal rustbankes og Pladernes
Tykkelse undersøges, for at de Dele, hvis Tykkelse
er under 3/4 af den opr. Tykkelse, kan blive
fornyede.
H. P. C.
Besigtigelse af Varer, med det Formaal
enten at faa et nøjagtigt og retfærdigt Skøn over
deres Kvalitet ell. at bedømme, om de har lidt
Skade ved Ildsvaade, Stranding etc. ell. ved
Forsømmelighed under Indladningen, Losningen
ell. Transporten, og eventuelt at taksere
Kvalitetsforskel ell. Skade, er den alm.
anvendte Fremgangsmaade til Afgørelse af
Tvistemnaal og Erstatningskrav mellem hvilke som
helst af de 4 Faktorer, der i Alm. er virksomme
og interesserede ved en Handel og en Vares
Forsendelse: Sælgeren, Køberen,
Transportbesørgeren (Fragtmand, Reder, Skipper,
Jernbaneselskab) og Assurandøren. B. foretages af
saakaldte Skønsmænd, der, som det ogsaa
kaldes, tager Syn og Skøn over Varerne
og afgiver deres Erklæring, Skøn, ang.
det foreliggende Spørgsmaal. Stundom bruges
ogsaa Betegnelsen Skønnet om selve Skønsmændene.
Kravet om, at en B. foretages, kan alt
efter Omstændighederne udgaa fra en hvilken
som helst Part, der maatte anse sig forurettet,
ell. Parterne kan venskabelig enes om at lade
en B. foretage til Opnaaelse af en retfærdig
og for alle interesserede tilfredsstillende
Afgørelse, ell. endelig kan den Myndighed,
Domstol ell. Voldgiftsret, for hvilken Sagen er
indanket, tage Initiativet til, at en B. foretages.
Efter de saaledes foreliggende Omstændigheder
kan Valget af Skønsmænd ske paa forsk. Maade;
men 2 Betingelser maa de stedse tilfredsstille:
at være sagkyndige, altsaa at have fuldstændig
Kundskab til den Varesort, som de skal
besigtige, og at være uvildige, d. v. s.
upartiske, ikke selv interesserede i Sagens Udfald.
(C. V. S.). Th. O.
Besikabai, Beschikbai, Bugt ved Lilleasiens
Nordvestkyst, lige over for Øen Tenedos, S. f.
Indløbet til Dardanellerne, benyttes under
Kriser i det orientalske Spørgsmaal af den eng.
Flaade som Station (1853—54, 1877—78).
M. V.
Beskadigelse, se Hærværk.
Beskatning, se Skatter.
Beskeler er en, opr. tysk Betegnelse for en
Hingst, som benyttes til Bedækning.
Beskelersyge er en hos Heste optrædende,
kronisk forløbende, dødelig Infektionssygdom,
som ytrer sig ved Dannelsen af Saar paa
Kønsredskabernes Slimhinde, Betændelsesprocesser
i og omkr. Testikler og Bitestikler, efterfulgt af
en fremadskridende Lamhed med et ganske
paafaldende Svind af Skeletmuskulaturen.
Smitstoffet, som ifølge de senere Aars
Undersøgelser menes at være legemliggjort i en
Trypanosom-Art (Trypanosoma equiperdum),
overføres fra Dyr til Dyr ved Bedækningsakten, og
Sygdommen foraarsagede tidligere ganske
betydelige Tab i de tyske og fr. Stutterier.
Sygdommen betegnes ofte som »den ondartede B.«
i Modsætning til den saakaldte »godartede B.«.
Denne sidstnævnte Parringssygdom, som
karakteriseres ved et kunstigt forløbende »Blære-
ell. Blegneudslet« paa Kønsorganernes
Slimhinde, staar imidlertid ikke i nogensomhelst
Forbindelse med den egl. B.
G. S.
Beskiderne [bjæ↱ski.dər-] (Bieskider), en
Del af Karpaterne. I snævrere Forstand bruges
Navnet om den højeste Del af Vestkarpaterne,
paa Grænsen af Galizien og det ung. Komitat
Arva, med Babia-Gora-Gruppen (1725 m), og
Jablunka-Passet (551 m). I videre Bet. taler
man om de vestlige B., de nysomtalte
Bjerge, og de østlige B., den vestligste og
smalleste Del af Skovkarpaterne fra Floden Poprád
til det nordøstlige Siebenbürgen, med Dukla-Passet
(502 m). Se Karpaterne.
G. Ht.
Beskikkelse kaldes den Handling, hvorved
nogen paa vidnefast Maade (altsaa enten ved
Notarius publicus ell. ved to gode Mænd, f. Eks.
Stævningsmændene) tilstiller en anden en
Meddelelse ell. retter en Opfordring til ham om at
foretage et ell. andet ell. afgive en ell. anden
Erklæring (»beskikker« ham), jfr D. L. 1—13—23
(N. L. 1—13—24), Anrd. 31. Jan. 1738 § 2 og
Pl. 8. Jan. 1823 § 6. Især bruges Ordet dog i
den mere specielle Bet. af en, paa angivne
Maade, til en Debitor rettet mundtlig Opfordring
om at betale. Naar saadan B. rettes til
en Handlende, Fabrikant ell. Skibsreder i
Anledning af uimodsagt ell. bevist forfalden Gæld,
der ikke er sikret ved tilstrækkeligt Pant, og
Vedk. ikke betaler i Løbet af 14 Dage efter B.,
kan Kreditor, ifølge Konkurslovens § 44,
fortange hans Bo taget under Konkursbehandling.
En lgn. Bestemmelse indeholdes i den norske
Konkurslovs § 5, kun at Fristen her er 30 Dage.
Ligeledes giver D. L. 5—14—4 Anvisning paa at
bruge en B. til Afbrydelse af den 20-aarige
Præskription, hvorimod den ved L. 22. Decbr 1908
skabte 5-aarige Præskription ikke afbrydes ved
en B., medmindre Skyldneren under denne
erkender Gældens Eksistens. Hvis den i saa Fald
foretages inden Forfaldstid, kan den dog
selvfølgelig kun have Karakter af en Mindelse, ikke
af et Paakrav.
I helt anden Forstand, nemlig i Bet. af
offentlig Ansættelse ell. Autorisation, bruges
Ordet, naar man taler om »B.« af Værge ell.
Kurator, af Mæglere, af Sagførere, af offentlige
Forsvarere o. s. v.
E. T.
Beskiktning er den passende Blanding af
Ertser og Smeltningsmiddel (Tilslag) for ved
Smeltning ell. andet Hyttearbejde at udvinde
det nyttige Metal af Ertsen.
A. G.
Beskow, Bernhard von, sv. Forf.
(1796—1868), af en velhavende Grossererfamilie,
studerede Jura i Upsala og blev 1814 ansat i
Finansministeriet. 1819—21 og 1827—28 foretog B.
Rejser i Udlandet og stiftede herved Bekendtskab
med en Mængde af Samtidens berømte
Mænd, deriblandt Goethe, Tieck, Fr. Schlegel,
V. Hugo, Thiers, Lamartine m. fl.; med
Oehlenschläger sluttede han personligt Venskab.
Verdensmand som han var, forstod han at
omgaas de mest forsk. Mennesker. Allerede som
ung havde han udg. et Par Digtsamlinger, men
efter at han 1824 havde vundet Sv. Akademiens
store Pris for sit patriotiske Digt: »Sveriges
Anor«, steg hans Anseelse som Digter betydelig.
Han blev Hoffets Yndling, Privatsekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
