Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskow, Bernhard von, sv. Forf. (1796-1868) - Beskow - 1) Gustaf Emanuel, sv. Præst, (1834-1899) - 2) Natanael, sv. Præst, (1865- ) - 3) Elsa, sv. Kunstnerinde og Forfatterinde, (1874- ) - Beskrivelse. Ved B. forstaar vi den sproglige Fremstilling af en Genstand - Beskrivelse (jur.), se Akt og Udskrift - beskrivende Geometri, se Deskriptivgeometri - Beskygning - 1) Planternes, se Skyggegivning - 2) (Skovbrug), se Skyggeris - Beskyttelseslighed, se Mimicry - Beskyttelsesret (jus protectionis) kaldes den en Stat tilkommende Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Kronprins Oskar og endte som Hofmarskalk
og Baron. 1834 blev han Sekretær i Svenska
Akademien, hvis Leder han faktisk var til sin
Død. Som Digter tilhørte han nærmest den
ældre, akademiske Skole, men var paavirket
saavel af den gotiske patriotiske Stil som især af
Tegnér, hvis retoriske Pragt han beundrede og
efterlignede, hvad der gjorde ham til Genstand
for Runeberg’s skarpe Kritik. B. har skrevet
nogle fædrelandshistoriske Dramaer (»Erik den
fjortonde« (1827), »Torkel Knutsson« (1836) og
»Birger och hans bröder« (1838). Det sidste er
oversat af Oehlenschläger under Titel af
»Birger og hans Æt«. Det er ogsaa nærmest
Oehlenschläger og Schiller, der har været hans
Forbilleder, men han naar ingen af dem. Som
Sekretær i Svenska Akademien skrev han en
Række Biografier, som i deres Stil nærmer sig
til 18. Aarh.’s »Æreminder«. I politisk
Henseende sluttede han sig afgjort til Karl Johan’s
Principper og skrev adskillige Indlæg til
Forsvar for Kongens konservative Anskuelser. Hans
»Lefnadsminnen« udkom 1870. (Litt.: J. E.
Rydquist, »B. von B.« [1873]; Wirsén,
»Minne af B. v. B.« [1886]).
I. F.-H.
Beskow 1) Gustaf Emanuel, sv. Præst,
f. 1834, d. 1899. 1868 blev B. Præst ved den
nye Blasieholmskyrkan, som han selv havde
skaffet Pengene til. Den Virksomhed, B. her
øvede, gjorde ham til en af sin Tids mest
ansete Gejstlige. 1867 havde B. grundlagt »B.’ska
skolan«, som han forestod til 1882. Den vandt
hurtig Anseelse, og bl. a. har Kong Gustaf og
hans 3 Brødre gaaet der. 1866 traadte B. ind i
den omfattende kristelige »Fosterlandsstiftelsens«
Styrelse. 1888—90 var han Medlem af
Andet Kammer. B. var desuden en frugtbar
Forf., af hvis meget læste Arbejder maa
nævnes »Reseminnen från Egypten, Sinai och
Palestina« (i talrige Oplag), »Sabbatsstundar i
Blasieholmskyrkan«, »Betraktelser för hvar dag i
året« (1890). Desuden redigerede han fl.
kristelige Ugeblade.
2) Natanael, sv. Præst, f. 9. Marts 1865.
Efter fleraarige Studier ved Kunstakademiet
kastede han sig over det teol. Studium og tog
Eksamen 1895. Allerede fra 1891 havde han
imidlertid virket som meget yndet Præst i
Djursholm. Foruden Malerkunsten har han
flittigt dyrket det religiøse Forfatterskab. Hans
»Predikningar« og »Till de unga« er komne i
fl. Oplag. B. deltager ivrigt i praktisk socialt
Arbejde.
3) Elsa, sv. Kunstnerinde og Forfatterinde,
foreg.’s Hustru, f. 11. Febr 1874, har udg. Tekst
og Billeder til en Række meget populære
Børnebøger, som f. Eks. »Puttes äventyr i
blåbärskogen«, »Mors lilla Olle« og »Tomtebobarnen«.
A. M. D.
Beskrivelse. Ved B. forstaar vi den
sproglige Fremstilling af en Genstand (f. Eks. en
Naturgenstand ell. et Naturfænomen, et
Kunstværk, en aandelig Tilstand ell. en Karakter)
ved Angivelse af betegnende Mærker. Dens
Formaal er ved en vel ordnet Rækkefølge af
anskuelige og individuelle Træk at give et
anskueligt Billede, der kan erstatte den
virkelige Anskuelse (smlg. Fortælling, hvis
Formaal er at give et anskueligt Billede af en
Begivenhed ell. Handling). Da kun det individuelle
har denne Sanselighedens og Anskuelighedens
Magt, der giver Tilhørerens Fantasi
det rette Stød til selv at opbygge Billedet,
bestaar B.’s Kunst særlig i at kunne individualisere.
Ved dette anskuelige Billede tilsigter B.
nu enten at belære ell. at virke paa Fantasi og
Følelse. I første Tilfælde har vi B. som
Undervisnings- ell. Læreform, i sidste
Tilfælde B. som poetisk Metode. Som
Læreform er B. et nødvendigt Middel for
Undervisningen, men den moderne Pædagogik har
mere og mere forstaaet, at B., navnlig ved den
elementære Undervisning, maa støttes ved
Demonstration af Ting, Modeller, Billeder o. s. v.
En B. af en Plantes ell. et Dyrs Dele (f. Eks.
Tandforholdene) vilde, selv med den største B.’s
Kunst, kun kunne give et meget vagt Billede i
Modsætning til det, den virkelige Anskuelse
giver. Derimod er det af særlig opdragende Bet.
at øve Børn i nøjagtig B. af iagttagne
Genstande; de vænnes derved til opmærksom og
nøjagtig Sansning og øves i Brugen af
Modersmaalet. — Som poetisk Metode (Maleri,
Skildring) har B. tidligere spillet en Rolle. Den
malerisk-beskrivende Poesi blev navnlig
uddannet af Englænderne (klassisk Eks.:
Thomson’s »Aarstiderne«, the seasons [1726])
og beherskede, gennem Indflydelsen af den eng.
Litt., det meste af Europa fra Midten af 17. til
Midten af 18. Aarh., da Lessing’s Kritik i
Laokoon gjorde en Ende paa denne
Forrangsstilling. Det blev nu forstaaet, at medens
Maleren kan give os en Genstand og dens Dele
samtidig, som samværende i Rummet, maa
Digteren, hvis han vil »male« efter sit Materiales
Natur (successive Forestillinger), give os
Billedet antydningsvis gennem Bevægelse,
Handling og psykisk Energi (som ved
Personifikationen). Den bedste B. er ikke den blotte
Beskriven, men den, i hvilken Digteren lægger
saa megen Bevægelse ind som muligt. Et typisk
Eksempel er her Homer’s B. af det Skjold,
Hefaistos smedede til Achilleus. Han giver det
gennem Fortællingen om, hvorledes Hefaistos
smedede Skjoldet; gennem Bevægelse og
Handling lader han det opstaa for vore Øjne. En
egen stemningsfuld Art af B. har Poesien dog
i Distribution (s. d.). — I Videnskaben
betyder B. den nøjagtige Fremstilling af en
iagttagen Kendsgerningstilstand; en beskrivende
(deskriptiv) Videnskab er en saadan, der
ikke gaar ud over denne B. af Kendsgerninger,
i Modsætning til den forklarende Videnskab ell.
Teori, som forklarer Kendsgerningerne ved at
føre dem tilbage til Aarsager og Love.
Cl. W.
Beskrivelse (jur.), se Akt og Udskrift.
beskrivende Geometri, se
Deskriptivgeometri-
Beskygning. 1) Planternes, se
Skyggegivning.
2) (Skovbrug), se Skyggeris.
Beskyttelseslighed, se Mimicry.
Beskyttelsesret (jus protectionis) kaldes
den en Stat tilkommende Ret til at beskytte sine
Borgere mod Krænkelse fra andre Staters Side.
En saadan Ret har utvivlsomt Hjemmel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
