Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Giovanni Battista B., f. c. 1660 i Modena, d. i en høj Alder - 3) Marco Antonio B. (1675-1726) - Bononi, Carlo, ital. Maler fra Ferrara (1569-1632) - Bononia, keltisk Navn paa Bologna. - bonorum cessio (lat.), Opbud, efter romersk Ret Skyldnerens frivillige Aftrædelse af sit Bo til Konkursbehandling. - bonorum possessio (lat.), den i Romerretten ved den senere prætoriske Ret hjemlede mere udstrakte Arveret - Bonorva, By paa Sardinien, Prov. Sassari - Bonosus, Quintus, rom. Feltherre under Kejserne Aurelian (270-75) og Probus (276-82) - Bonpland , Aimé, fr. Naturforsker, (1773-1858) - Bonsdorff, Evert Julius, finsk Læge og Zoolog, (1810-1898) - Bonsdorff, Karl Gabriel von, finsk Historiker, (1862- ) - Bonsdorfit, en Slags omdannet Cordierit. - bon sens (fr.), sund Menneskeforstand. - Bonstetten, Karl Viktor v., schweizisk Forf. (1745-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ære naaede han, da han 1720 blev indkaldt
til London som Komponist for den nyoprettede
ital. Opera, hvortil ogsaa Händel var knyttet,
og blev opstillet som en Art mus. Modkandidat
til Händel. I denne Operakrig stod B.
ingenlunde som den ringeste efter det store Publikums
Dom. I den melodiøse Genre har B. i sine
talrige Operaer skrevet smukke Ting, skønt han
for det meste bliver paa Overfladen. I London
tabte han stærkt Terrain ved et litterært
Bedrag, han begik, da han til Optagelse i
Akademiet for gl Musik indleverede en kunstfuld
femsteniimig Madrigal under sit Navn, medens
det senere opdagedes, at den stammede fra den
venetianske Komponist Antonio Lotti. 1733 drog
han til Paris, men tabte der sin betydelige
Formue. Som Violoncelspiller og Komponist kom
han imidlertid i Skuddet ved Hoffet i
Versailles. Senere blev han kaldet til Wien og sluttelig
til Venedig. Tallet paa hans Operaer løber i alt
op til over 20, desuden har han efterladt sig en
Mængde baade instrumentale og vokale
Værker.
3) Dennes Broder, Marco Antonio B.
f. 1675, d. 1726 i Modena. Hans talrige Operaer
og Kirkemusik nød megen Anseelse, aabenbart
har han været en nok saa betydelig Kunstner
som sin ovenn. berømte Broder. En Opera af
ham, »Camilla«, opført første Gang 1697 i Wien,
vandt stor Udbredelse overalt, oplevede f. Eks.
ikke mindre end 64 Opførelser i London.
A. H.
Bononi, Carlo, ital. Maler fra Ferrara
(1569—1632). B., der var Elev af G. Mazzuoli,
uddannet i Rom og Bologna efter Caracci’erne,
desuden paavirket af venetiansk Kunst, var den
betydeligste af sin Tids Ferrara-Mestre; hans
Hovedværker findes ogsaa her: »Brylluppet i
Kana« samt »Den hellige Antonius fra Padua«
i Byens Pinakotek, Fresker i Sta. Maria in
Vado. Ogsaa Modena, Ravenna og Milano
(Brera) ejer Billeder af ham.
A. Hk.
Bononia, keltisk Navn paa Bologna.
bonorum cessio (lat.), Opbud, efter romersk
Ret Skyldnerens frivillige Aftrædelse af sit Bo
til Konkursbehandling.
K. B.
bonorum possessio (lat.), den i Romerretten
ved den senere prætoriske Ret hjemlede mere
udstrakte Arveret i Modsætning til den ældre
civile Arveret (hereditas). Uagtet den kun
kaldtes Besiddelse (possessio), hjemlede den dog
samme Ret som den ældre Arveret.
K. B.
Bonorva, By paa Sardinien, Prov. Sassari,
ligger 478 m o. H. og 69 km SØ. f. Alghero.
(1911) 7128 Indb. Omegnen har udslukte
Vulkaner og driver betydelig Vinavl.
H. P. S.
Bonosus, Quintus, rom. Feltherre under
Kejserne Aurelian (270—75) og Probus
(276—82), udmærkede sig ikke blot som Kriger, men
ogsaa som Underhandler over for de barbariske
Fyrster, hvem han efter Sigende forstod at
aflokke deres Hemmeligheder ved sin
Overlegenhed ved Drikkebordet. Da hans Uforsigtighed
var Skyld i, at de rom. Skibe paa Rhinen faldt
i Hænderne paa Alemannerne, opkastede han,
for at undgaa Straf, sig selv til Kejser; ved
Köln blev han dog besejret af Probus efter
haardnakket Modstand og dræbte sig selv (281).
Kr. E.
Bonpland [bǡ↱plã], Aimé, fr. Naturforsker,
f. 22. Aug. 1773, d. 4. Maj 1858, fulgte 1799 med
Alex. Humboldt til Amerika og gjorde paa
denne Ekspedition saa betydelige Indsamlinger af
Planter, at han hjembragte ikke mindre end
6000 ny Arter. 1804 blev han Bestyrer af den
bot. Have ved Malmaison og fik samtidig
Lejlighed til at beskæftige sig med Udbyttet fra
sine Rejser; han udgav saaledes Plantes
équinoxiales (2 Bd, 1805—09 med 140 Tavler),
omhandlende Planter fra Meksiko, Cuba, Equador
Orinoco- og Amazon-Omraadet, Monographie
des Mélastomées (2 Bd, 1806—16, med 120 Tvl.)
samt, i Forbindelse med Humboldt Voyage aux
régions équinoxiales du nouveau Continent (12
Bd, 1815). 1816 rejste han til Buenos-Aires, hvor
han en kort Tid var ansat som Prof. i
Naturvidenskab. Snart begav han sig dog igen paa
Forskningsrejse, men blev allerede 1821 af den
bekendte Diktator Dr. Francia i Paraguay sat
fast som Spion. Fangenskabet, under hvilket
han virkede som Garnisonslæge, og i øvrigt
havde Lejlighed til uhindret at drive sine
Studier, varede til 1831; han vendte da tilbage til
Buenos-Aires, men begav sig kort efter til
Brasilien og tog Ophold nær ved Uruguays Grænse.
Sine sidste Leveaar tilbragte han som Købmand
og praktiserende Læge i den argentinske Prov.
Corrientes, stadig desuden optaget af sine
videnskabelige Studier. (Litt.: A. Brunel,
Biographie d’ A. B. [Paris 1872]).
R. H. S.
Bonsdorff, Evert Julius, finsk Læge og
Zoolog, f. 24. Septbr 1810, d. 30. Juli 1898,
studerede i Helsingfors, hvor han blev Dr. med.
1840. Efter en kort Virksomhed som
Militærlæge blev han Prosektor og Adjunkt-Professor i
Helsingfors 1837, Prof. ordinarius i Anatomi og
Fysiologi 1846—71. Han grundlagde det
normal- og komparativ-anatomiske Museum ved Univ.
og har udg. talrige Skr dels af medicinsk (især
anatomiske og retsmedicinske Arbejder), dels
af zool. Indhold, ligesom han har tilvejebragt
en udmærket Samling af finske Fugle til
Universitetets Museum.
G. N.
Bonsdorff, Karl Gabriel von, finsk
Historiker, f. 9. Oktbr 1862 i Kangasala, Student
1880, Dr. phil. 1888 og 1898 Prof. i nordisk
Historie ved Univ. i Helsingfors. B. har særlig
studeret sv. og finsk Byvæsens Historie i 17.
Aarh. Af hans Arbejder nævnes: »Nyen och
Nyenskans. Historisk skildring« i Finska Vet.
soc.’s »Acta«, Bd XVIII (1891), »Utdrag ur Åbo
stads dombok 1623—32« i »Bidrag til Åbo stads
historia« (1885—87), i samme Samling »Åbo
stads historia under sjuttonde seklet«
(1889—1904). I »Strödda uppsatser« (1898 og 1901) har
B. samlet Resultaterne af sine mindre,
kulturhistoriske Studier.
Bonsdorfit, en Slags omdannet Cordierit.
bon sens [bǡ-↱sã] (fr.), sund
Menneskeforstand.
Bonstetten [↱bån∫tætən], Karl Viktor v.,
schweizisk Forf. (1745—1832). Efter udenlandske
Studier blev han Medlem af det store Raad i sin
Fødeby Bern, derpaa Landfoged i Sarnen og
Nyon, til sidst Overdommer i Lugano. Han blev
indført i den Kreds af Æstetikere, hvis mest
kendte Navne var Matthisson, Johannes von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
