Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonstetten, Karl Viktor v., schweizisk Forf. (1745-1832) - Bontemps, Pierre, fr. Billedhugger fra 16. Aarh. - bon ton (fr.), god Tone. - Bontoux, Eugène, fr. Ingeniør og Finansmand, (1824-1904) - Bontuku, se Bondoukou. - bonum (lat.), det gode, Gods, Vel - Bonus benyttes af og til som Fællesbetegnelse for forsk. ekstraordinære Udbetalinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Müller og Friederike Brun. Hos sidstnævnte var
han Gæst i Kbhvn, da han 1796 maatte flygte
for Revolutionen. Da han atter kunde vende
tilbage til Schweiz, bosatte han sig i Genève.
Hans Forfatterskab er af filos. og social
Karakter. Nævnes maa især »Briefe über ein
schweizerisches Hirtenland« (1782), »Kleine Schriften«
(1—4, 1799—1801), »Über Nationalbildung« (1802)
og Souvenirs écrits en 1831. Matthisson udgav
1829 B.’s Breve til Fr. Brun i to Bd.
C. B-s.
Bontemps [bǡ’tã], Pierre, fr. Billedhugger
fra 16. Aarh., en af Frankrigs betydeligste
Renaissancemestre, har haft Andel i det skønne
og pragtfulde Gravmæle over Frants I i St
Denis; de hvilende Skikkelser af Kongen og hans
Gemalinde Claude m. m. er af ham.
A. Hk.
bon ton [bǡ-↱tǡ] (fr.), god Tone.
Bontoux [bǡ↱tu], Eugène, fr. Ingeniør og
Finansmand, f. 1824, d. 1904. Da Driften af den
østerrigske Sydbane var overgaaet til et
fr.-østerrigsk Selskab, ansattes han sammen med
en Del andre fr. Ingeniører ved dets
Administration i Østerrig og svang sig efterhaanden
op til Generaldirektør. Hans Ledelse var
svindelagtig og ødelæggende for Selskabet, og 1878
maatte han tage sin Afsked. Han drog nu
tilbage til Frankrig, hvor Kampen mellem
Republikanerne og de Klerikale var paa sit
højeste. Denne Situation benyttede han til at
interessere de klerikale og aristokratiske Kredse for
et Finansforetagende, der angaves at skulle
benyttes til at fremme de kat. Interesser og
knække de jød. Bankierers Magt. I Efteraaret
1878 stiftedes Selskabet Société de l’Union
Générale, og kort efter stiftede B. i Wien »Die
österreichische Länderbank«. I de flg. Aar
udfoldede de to Selskaber en feberagtig
Virksomhed. Der stiftedes Aktieselskaber og emitteredes
Laan, og Aktiernes Kurs dreves ved Emission
af ny Aktier og forskelligartede Manøvrer højt
i Vejret. 1883 fallerede Selskabet, og B. idømtes
for sine Manøvrer 5 Aars Fængselsstraf, men
reddede sig ved Flugt. B.’s Virksomhed er
benyttet som Grundlag for Skildringen af
Saccard i Zola’s Roman L’Argent.
(E. M.). C. Th.
Bontuku, se Bondoukou.
bonum (lat.), det gode, Gods, Vel; cui bono,
til hvad Nytte?; summum b., det højeste Gode;
b. publicum, Statens Vel, Statsejendom.
Flertal bona.
Bonus benyttes af og til som Fællesbetegnelse
for forsk. ekstraordinære Udbetalinger af Dele
af en Forretnings ell. anden udbyttegivende
Virksomheds Overskud. Herunder kan altsaa
indbefattes f. Eks. Tantieme til en Fabriks
Arbejdere, Dividende til en Andelsforretnings
Købere og Leverandører, Provision til
Emittenterne af et Laan ell. Stifterne af et Aktieselskab
o. l. — Ved Livsforsikring er
Udbetaling af B. en navnlig fra Midten af 19. Aarh.
alm. benyttet Form for en Udjævning af
Forsikringsanstalternes og de Forsikredes
gensidige Forpligtelser. Da Præmiesatserne
udregnes efter den Dødelighed, der antages at ville
finde Sted mellem de Forsikrede, den
Rentefod, Anstalternes Kapitaler formodes at kunne
anbringes til, og de skønsmæssigt forventede
Administrationsomkostninger, er der iflg. disse
Grundforudsætningers Natur givet en Mulighed
for, at Præmietariffen praktisk kan vise sig for
lav ell. for høj. I første Fald er der intet
andet Middel til at raade Bod herpaa end at
forhøje Tariffen. I sidste Fald er man i St for at
nedsætte Tariffen, — et Middel, der rummer
store Farer, og som kun kan redresseres ved en
ny Tarifforandring, — jævnlig gaaet den Vej med
Bibeholdelse af den højere Tarif ved Udløbet af
visse, kortere ell. længere, Tidsafsnit at fordele
en Del af det ved den gunstigere Dødelighed,
den højere Rentefod, de for højt anslaaede
Omkostninger ell. ved samtlige disse Faktorer i
Forening indvundne Overskud bl. de
Forsikrede under Navn af B., hvorved altsaa
indirekte Præmiesatserne reduceres noget. B.
anvendes snart til en Forhøjelse af
Forsikringssummen,, snart til hel ell. delvis Afgørelse af
fremtidig Præmiebetaling, ell. ogsaa udbetales
Beløbet kontant. Saa godt som alle betydeligere
Livsforsikringsselskaber yder i Nutiden
Bonusudbetaling. I Danmark træffer man første Gang
Bonusprincippet i den 1842 oprettede
»Livsforsikringsanstalt i Kbhvn«, idet der ved dennes
Overgang fra et privat gensidigt Institut til
Statsanstalt 1848 udbetaltes de livsvarig
forsikrede et Overskudsbeløb af c. 69000 Kr., der
svarede til 25 % af de i Femaaret 1843—47
indbetalte Præmier. I den statsgaranterede
»Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalt af
1871« fandt der først Bonusudbetaling Sted 1889
for Perioden 1871—85, idet der i Henhold til
Bonusloven af 15. Marts 1889 uddeltes c. 4 1/2
Mill. Kr. Ved nævnte Lov stilledes det
endvidere i Udsigt, at der ogsaa fremtidig skulde
finde Bonusudbetaling Sted, for saa vidt de
lovbefalede femaarige Statusopgørelser
konstaterede Anstaltens Evne hertil, og i Henhold
hertil er der for Perioden 1886-90 ifølge Bonusloven
af 1. Apr. 1893, der i det væsentlige er konform
med den første Bonuslov, udbetalt et Beløb af
c. 1 2/3 Mill. Kr. — Endelig er, siden Lovene af
26. Marts 1898 og 29. Marts 1904 yderligere
har præciseret de Forsikredes Ret til efter hver
af de femaarige Opgørelser at faa Bonus
udbetalt for det paagældende Femaar, særlige
Bonuslove overflødiggjort. For de femaarige
Perioder 1890—95, 1895—1900, 1900—05 og
1905—10 er der som Bonus bl. Statsanstaltens
Forsikrede fordelt henholdsvis c. 2 1/4, 2 3/5, 3 1/2 og
5 1/4 Mill. Kr.
I samtlige danske private
Livsforsikringsselskaber er der for de fleste
Forsikringsformers Vedk. ved Forsikringsbetingelserne
indrømmet de Forsikrede Ret til at deltage i det
eventuelle Overskuds Fordeling. Det
Forholdstal — den saakaldte Modulus —, der anvendes
ved Beregningen af hver enkelt Polices Andel
i den til B. afsatte Andel af Overskuddet, er
ofte lig med den fjerdingaarlige Præmie, der
maa betales i hele Forsikringstiden for
paagældende Forsikring, men kan ogsaa være
bestemt paa anden Maade. Hos nogle af
Selskaberne finder Bonusfordelingen Sted hvert
Aar, hos andre med visse (f. Eks. 5) Aars
Mellemrum. I Henhold til Forsikringsraadets
Beretninger er der i det sidste Femaar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
