Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chasidæer (Asidæer, hebr. chasid »from«) betegner egl. »fromme« i Alm. - Chaskoi, Chaskovo, By i Bulgarien, ved Vejen fra Adrianopel til Filippopel - Chasles, Michel, fr. Matematiker, (1793-1880) - Chasles, Philaréte, fr. Kritiker, (1798-1873) - Chasmops, se Trilobitter. - Chasmops-Kalk, en til den yngste Del af den ordoviciske Formation hørende Kalkstensaflejring - Chasmorhynchus, se Kotinga. - Chassaignac, Charles Marie Édouard, fr. Kirurg, (1805-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Satiren. Denne mere stille Kamp er blevet fortsat,
og C. er siden gaaet tilbage, men skal endnu
tælle c. 1/2 Million. (Litt.: The Jewish
Encyclopedia VII 251 ff.; S. Schechter, Studies
in Judaism, S. 1—55 [London 1896]; Samme,
»Die Chassidim« [Berlin 1904]; Ch.
Bogratschoff, »Entstehung, Entwickelung und
Prinzipien des Chassidismus« [Berlin 1908]).
J. P.
Chaskoi [↱кaskåi], Chaskovo, By i
Bulgarien, ved Vejen fra Adrianopel til Filippopel,
(1910) 15067 Indb. og et stort Aarsmarked.
M. V.
Chasles [∫ɑ.l], Michel, fr. Matematiker, f.
15. Novbr 1793, d. 18. Decbr 1880. C., der havde
gennemgaaet École polytechnique, blev 1841
Professor i Geodæsi og Maskinlære ved denne
Skole; 1846 overtog han en for ham oprettet
Lærerplads i højere Geometri ved Faculté des
sciences i Paris, hvilken han beklædte til sin Død.
1851 blev han Medlem af Académie des
sciences. — C.’s Arbejde falder overvejende inden
for den moderne Geometri. Ligesom Tyskeren
Steiner behandler han de simplere Kurver og
Flader (særlig Keglesnittene) væsentlig rent
geometrisk ud fra saadanne Definitioner, at man
paa alle de fundne Resultater straks kan
anvende den moderne Geometris to store Metoder:
Dualitet og Projektion. Disse Undersøgelser
findes i C.’s Lærebøger: Traité de géométrie
supérieure (1852, 2. Udg. 1880) og Traité des
sections coniques (1865), samt i hans berømte Værk:
Aperçu historique sur l’origine et le
développement des méthodes en geométrie (1837). Dette
sidste Skrift er en videre Udvikling af
to geometriske Afhandlinger, som 1830 blev
prisbelønnede af Akademiet i Bryssel, med en
tilknyttet hist. Oversigt, der er ledsaget af
Noter, af hvilke fl. er betydelige geometriske Afh.
C. er Skaber af nogle af Antalgeometriens
vigtigste Metoder, idet han har opstillet
Korrespondanceprincippet og Teorien om
Karakteristikker ved Systemer af Kurver. Han har videre
skrevet: Rapport sur les progrès de la
géométrie en France (1870), Les trois livres de
porismes d’Euclide (1860), hvori han forsøger at
rekonstruere Euklid’s tabte Værk, samt talrige
Afh. (især i Comptes rendus de l’académie des
sciences), i hvilke han foruden de nævnte
Emner ogsaa behandler andre, som stereografisk
Projektion, Kinematik m. m. Nogle Breve, som
C. havde købt af en Autografsamler, forledte
ham til 1867 at opstille den Paastand, at den
alm. Tiltrækningslov ikke skyldtes Newton, men
Pascal; først 2 Aar efter opdagede han, at
Brevene var falske.
Chr. C.
Chasles [∫ɑ.l], Philarète, fr. Kritiker, f.
8. Oktbr 1798 i Mainvilliers, d. 18. Juli 1873 i
Venedig. Hans Fader, der var en gl Jakobiner
og som Divisionsgeneral havde spillet en Rolle
under Revolutionen, opdrog ham efter
Rousseau’s Grundsætninger og satte ham 15 Aar gl
i Lære hos en Bogtrykker, der som ivrig
Jakobiner havde Del i en Sammensværgelse, blev
fængslet og trak den unge C. med sig i
Fængslet. Chateaubriand bevirkede hans Frigivelse,
han gik til England og beskæftigede sig her
1819—26 med ivrige Studier af den eng.
Litteratur. 1824 vandt hans Discours sur la vie et
les ouvrages de Jacques Auguste de Thou, og
1828 vandt hans Tableau de la marche et des
progrès de la langue et de la littérature du
XVIe siècle jusqu’en 1610 Akademiets Pris. Efter
sin Hjemkomst til Frankrig arbejdede han, ved
talrige Tidsskriftartikler, for en sund og
fordomsfri Kritik, blev 1837 ansat ved Bibliothèque
Mazarin og 1841 udnævnt til Prof. i nordiske
Sprog og Litt. ved Collège de France, hvilken
Post han beklædte til sin Død. C. var en
ualmindelig frodig Forf. Foruden en lang Række
Romaner, Noveller, Fortællinger af enhver Art,
Rejseskildringer o. s. v., som kun havde ringe
Bet., skrev han nogle hist. Værker: Révolution
d’Angleterre; Charles I, sa cour, son peuple et
son parlement (1844); Oliver Cromwell, sa vie
privée, ses discours publics, sa correspondance
particulière (1847) o. a. Men størst Anseelse
opnaaede han ved sin mangeaarige
litterær-kritiske Virksomhed i Blade og Tidsskr som
Journal des Débats, Revue de Paris og Revue des
deux Mondes. Hans Kritik er spirituel og
ejendommelig, ofte præget af en Lyst til
Paradokser, der gaar over til Manér. De vigtigste af
sine Afhandlinger samlede han under Titlen:
Études de littérature comparée (1847 ff.,
efter hans Død afsluttet 1877); heraf kan
specielt nævnes: Études sur l’antiquité (1847),
Études sur le XVIe siècle en France (1848),
Études sur l’Espagne, Études sur le XVIIIe siècle
en Angleterre, Études sur Shakespeare, Marie
Stuart et l’Arétin, Études sur les hommes et
les mœurs au XIXe siècle, Études sur
l’Allemagne og Études contemporaines. Efter hans
Død udkom L’antiquité (1875), La psychologie
sociale des nouveaux peuples (1875) og hans
Mémoires (1876—77, 2 Bd), der skuffede de store
Forventninger, men dog rummer meget vigtigt
Materiale. C. har tillige udg. Overs. fra Latin
og Engelsk. Hans store Belæsthed og Kendskab
til fremmed Litt., navnlig eng., udbredte det
alsidige Litteraturkendskab i Frankrig. Hans
Kritik er noget løs, lunefuld og springende, men
samtidig velgørende fri for System og Teori.
S. Ms.
Chasmops [↱kas-], se Trilobitter.
Chasmops [↱kas-] -Kalk, en til den yngste
Del af den ordoviciske Formation hørende, i
Sverige forekommende Kalkstensaflejring, som
kendetegnes ved Forekomsten af Trilobitslægten
Chasmops.
J. P. R.
Chasmorhynchus [kasmo↱ryŋkus], se
Kotinga.
Chassaignac [∫asæ↱njak], Charles Marie
Édouard, fr. Kirurg, f. 1805 i Nantes, d. 26.
Aug. 1879 i Versailles. 1835 blev han Doktor i
Paris og s. A. Professeur agrégé i Fakultetet,
endvidere Prosektor smst. Han udgav talrige
selvstændige Arbejder og oversatte kendte
Værker, konkurrerede ikke mindre end 7 Gange til
Professoratet i Anatomi, dog uden at sejre. Først
1868 blev han Medlem af Académie de
médecine. Imidlertid var han blevet verdensberømt
som Kirurg. Han opfandt den ublodige
Operationsmetode, der kaldes Écrasement linéaire,
som han beskrev i sin Traité de l’écrasement
linéaire (1856). Dernæst gjorde han sig til
Talsmand for den kirurgiske Drænage i sit Skrift
Traité pratique de la suppuration et du drainage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
