Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chassaignac, Charles Marie Édouard, fr. Kirurg, (1805-1879) - Chassav Jurt, - 1) Distrikt i den sydøstlige Del af Terekgebetet i det russ. Generalguvernement Kaukasien - 2) Distriktsby i Dept C. og Fæstning, har 1500 Indb., l Kirke og 2 Synagoger. - chassé (fr.), Sidetrin i Dans; c. croisé, samtidig »Chasseren« af to dansende til hver sin Side. - Chassé, David Henri, Baron, fr. og nederlandsk General, (1765-1849) - Chasseloup-Laubat, François, Markis, fr. Ingeniørgeneral, (1754-1833) - Chasseloup-Laubat, Prosper, Greve (siden 1863 Markis), fr. Statsmand (1805-73) - chasse-marée ell. Lugger, fr. Fiskerfartøj med Dæk og Luggerrigning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
chirurgical (2 Bd, 1859). C. er ikke
Opfinder af Drænagen; men han var den første, der
begyndte at anvende Gummirør dertil, og det
lykkedes ham at faa Drænagen mere anvendt
end tidligere, men sin rette Bet. fik Drænagen
dog først, da Lister indførte den antiseptiske
Saarbehandlingsmetode. Ogsaa paa mange
andre Punkter i Kirurgien gjorde han sig fortjent
(Saarbehandling, Trakeotomi, Osteomyelitis).
G. N.
Chassav Jurt [кassaf-], 1) Distrikt i den
sydøstlige Del af Terekgebetet i det russ.
Generalguvernement Kaukasien, er 5371 km2 stort
og har 60138 Indb., mest Kumyker og Nogaier.
— 2) Distriktsby i Dept C. og Fæstning,
har 1500 Indb., 1 Kirke og 2 Synagoger.
M. V.
chassé [∫a↱se] (fr.), Sidetrin i Dans; c. croisé
[∫a↱se-krwa↱ze], samtidig »Chasseren« af to
dansende til hver sin Side.
S. L.
Chassé [∫a↱se], David Henri, Baron, fr.
og nederlandsk General, f. i Tiel i Geldern 18.
Marts 1765, d. i Breda 2. Maj 1849, blev Kadet
1775 og havde 1787 naaet Kaptajnsgraden. Efter
den preuss. Intervention i Holland traadte han
1793 i fr. Tjeneste, ansattes i Pichegru’s Hær
og kom med den tilbage til sit Fædreland 1795.
Han deltog i Felttoget i Preussen 1796 og 1799
i Kampen mod Hertugen af York’s Ekspedition,
ved hvilken Lejlighed han særlig udmærkede
sig. I Krigsaarene 1800, 1805 og 1806 tjente han
under Dumonceau. Senere gjorde han fortrinlig
Tjeneste i Spanien i Spidsen for holl. Tropper
og fik som Belønning herfor Barontitlen og en
Dotation paa 6000 Rm. P. Gr. a. sin
Forkærlighed for Bajonetangreb og sin hensynsløse Gaaen
paa fik han Tilnavnet général la baïonette. 1813
vendte han tilbage fra Spanien og udmærkede
sig 1814 ved Bar-sur-Aube, hvor han saaredes
haardt. Efter Napoleon I’s Abdikation 1814
traadte han over i nederlandsk Tjeneste og
kæmpede med Udmærkelse mod
Franskmændene ved Waterloo. Efter den anden Paris-Fred
fik han Kommandoen over 4. Armékorps med
Hovedkvarter i Antwerpen og søgte ved den
belg. Revolutions Udbrud 1830 at hævde
Besiddelsen af Byen for Hollænderne. I 2 Aar
forsvarede han Citadellet, indtil dette, da det ikke
efter London-Konferencen rømmedes, blev
angrebet af et fr. Korps paa 50000 Mand under
General Gérard. I 3 Uger holdt C. endnu Stand
mod denne Overmagt og overgav da Fjenden
det til en Grushob forvandlede Citadel. Under
Belejringen havde Kongen af Nederlandene
udnævnt ham til General i Infanteriet. C. bragtes
som Fange til Frankrig, hvorfra han vendte
tilbage efter Fredsslutningen 1833. Han modtoges
i sit Fædreland med megen Begejstring, traadte
dog ikke mere aktivt op, om han end først 1840
fuldstændig udtraadte af Tjenesten.
B. P. B.
Chasseloup-Laubat [∫as↱lu-lo↱ba],
François, Markis, fr. Ingeniørgeneral, f. 18. Aug.
1754 i Saint-Sornin (Dept Charente-Inférieure),
d. i Paris 6. Oktbr 1833. Han gennemgik
Militærskolen i Mezières, hvorfra han udgik som
Ingeniørofficer 1776. Trods udvist Dygtighed var
han 1791 kun naaet til Kaptajn. 1792
udmærkede han sig ved Forsvaret af Montmédy og
gjorde udmærket Tjeneste det flg. Aar; men det
var dog først 1794, at han viste sig som en
Ingeniørofficer af første Rang. Efter Slaget ved
Arlon udnævntes han til Bataillonschef, og ved
Kapitulationen af Maastricht, til hvilken han
særlig havde bidraget, blev han Oberst. Han
førte Kommandoen over Ingeniørtropperne ved
Belejringen af Mainz og ved Hæren i
Norditalien, hvor han vandt Napoleon’s Tillid. Han
ledede Belejringen af Mantua og blev efter Slaget
ved Rivoli General i Ingeniørerne. 1799 førte
han atter Kommandoen over Ingeniørtropperne
i Norditalien og udnævntes efter Slaget ved
Novi til Divisionsgeneral. Napoleon overdrog
ham Anlægget af forsk. Fæstningsværker,
navnlig i Norditalien. Han fremkom med Forslag til
Forbedring af det bastionære Befæstningssystem,
konstruerede en Forsvindingslavet (maaske den
første) og vakte alm. Beundring ved
Befæstningen af Alexandria. 1805 kommanderede han
Ingeniørtropperne under Masséna, deltog 1806 i
Felttoget i Polen og Preussen, under hvilket
han ydede Napoleon store Tjenester, dels ved
at lede Belejringen af forsk. Pladser, saaledes
af Kolberg, Danzig og Stralsund, hvilke 2
sidste Belejringer først afsluttedes 1807, dels ved
Anlæg af forsk. Værker, der fik den allerstørste
Bet. Under Felttoget 1809 var han igen i Italien
og deltog 1812 med Udmærkelse i Felttoget i
Rusland, under hvilket han anlagde fl.
Befæstninger. Ved Napoleon’s Fald sluttede han sig
til Ludvig XVIII og afslog Napoleon’s Tilbud om
Tjeneste i de 100 Dage. C. havde Sæde i
Senatet, hvor han stadig var knyttet til det
konstitutionelle Parti, og stemte mod Marskal Ney’s
Domfældelse. Det var C.’s Hensigt at samle alle
sine mange Manuskripter; men han naaede ikke
at fuldende dette Arbejde. Han offentliggjorde
kun lidt, det vigtigste Arbejde er: Essais sur
quelques parties de l’artillerie et des
fortiftcations (1811).
B. P. B.
Chasseloup-Laubat [∫as↱lu-lo↱ba], Prosper,
Greve (siden 1863 Markis), fr. Statsmand
(1805—73), ovenn.’s Søn, var 1838—48 Medlem af
Statsraadet og desuden 1837—48 Medlem af
Deputeretkamret, samt 1849—51 af
Nationalforsamlingen. Han sluttede sig tidlig til Præsidenten,
Louis Napoleon, og var April—Oktober 1851
Marineminister, blev 1852—58 Medlem af den
lovgivende Forsamling og 1862 Senator. Marts
1859 blev han Minister for Algier og Kolonierne,
og Novbr 1860 for Flaaden og Kolonierne indtil
Jan. 1867; endelig var han Juli-Decbr 1869 paa
ny Minister som Præsident for Statsraadet. 1871
valgtes C. til Nationalforsamlingen, sluttede sig
til højre Centrum og var 1872 Ordfører for
Hærudvalget.
E. E.
chasse-marée
[↱∫as-ma↱re]
ell. Lugger,
fr.
Fiskerfartøj med
Dæk og
Luggerrigning,
forekommer
hyppigst i den
fr.-eng.
Kanal.
C. F. S.
 |
| Lugger eller chasse-marée. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
