Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Marie Joseph de, fr. Digter, (1764-1811) - Chenille var en sid og vid Overklædning, forsynet med et stort Skulderslag og bred Opslagskrave - Chennevières-Pointel, Charles Philippe, Markis de, fr. Museumsmand, (1820- ) - Chenonceau. Landsby i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire - Chenook, Chinook, Indianerfolk i det vestlige Nordamerika, hvor de tidligere beboede Egne om Columbia River - Chenopodiaceæ, se Salturtfamilien. - Chenopodina, se Strandgaasefod. - Chenopodium L. (Gaasefod), Slægt af Salturtfamilien med 50-60 Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringere. Under Terrorismen skiftede C. Holdning.
Der var en karakterløs Umandighed over hele
hans offentlige Færd. Som Medlem af
Konventet stræbte han efter human Mildhed uden dog
at turde bryde med Bjerget. Hans Sang Le
chant du départ (1792), til Musik af Méhul,
konkurrerede en lang Tid med »Marseillaisen«
i Popularitet. Endvidere skrev han en Hymne
til »Fornuften« og til »det højeste Væsen«. Han
stemte for Kongens Død, var nogen Tid bitter
Uven af sin Broder, forsonede sig igen med
ham, da Velfærdskomiteen hindrede Opførelsen
af hans ny Stykker, Cajus Gracchus, Fénelon
og Timoléon, fordi de lugtede af Moderation;
Gracchus forlangte »Love, ikke Blod«. Hans
Broder guillotineredes, og hans egen Stilling var
noget truet, da 9. Thermidor reddede ham fra
Anklage. Hans politiske Modstandere
bebrejdede ham endog Delagtighed i Broderens Død;
C. rensede sig i Satiren Epître sur la calomnie
(1795), og selv en af hans største Uvenner,
Chateaubriand, har hævdet hans Uskyldighed.
Fra Nationalkonventet traadte C. ind i de 500’s
Raad og i Tribunatet, men trak sig 1802 ud af
Politikken. De sidste 10 Aar af sit Liv var han
næsten altid syg, delvis ogsaa forarmet, da
han gentagne Gange faldt i Unaade hos
Napoleon, dels ved Dramaet »Cyrus«, der opførtes
ved Kejserkroningen og var af ubehagelig
Tendens, dels ved en aandfuld Satire, Epître à
Voltaire. C. mistede sin Stilling som
Undervisningsinspektør, og først da han var i den yderste
Nød, gav Napoleon ham en lille Pension,
formildet ved et Bønskrift fra ham. 1802 var han
blevet Medlem af det genoprettede Akademi;
paa dettes Opfordring skrev han Tableau
historique de l’état et des progrès de la littérature
française depuis 1789 (1816 og mange senere
Opl.). — C. naaede hverken som Menneske ell.
Digter sin Broders ædle Storhed. Han var
lidenskabelig og heftig, men manglede Kraft og
Karakter. Men gennem sine Sange var han paa
Revolutionens store Dage en heldig Talsmand
for Folkestemningen, og hans Tragedie
Charles IX blev efter Revolutionen Folkets
Yndlingsstykke. C. er tillige en af de første, der
lader Skikkelser af den nyeste Historie optræde
paa Scenen. Desuden har han oversat Klassikere
og Lessing’s »Nathan den Vise«. — Hans Œuvres
er udgivne af Arnault (8 Bd, 1824—26),
Poésies af Labitte (1840). Œuvres posthumes
ved Daunon (3 Bd, 1824). (Litt.: Lieby,
Étude sur le théâtre de M. J. C. [1902]).
S. Ms.
Chenille [dansk sjə↱niljə, fr. ∫ni.j] er bløde,
laadne Snore af Silke, Uld ell. Bomuld, der har
en temmelig lang Luv strittende ud til alle
Sider. Man fremstiller dem bl. a. ved at væve
brede Baand, skære disse i Strimler paa 3—6
mm’s Bredde og af disse udtrække
Kædetraadene paa nær de to midterste. Naar de saaledes
dannede, til begge Sider aabne Baand snos
stærkt i udspændt Tilstand, kan de to
skruevundne Kædetraade holde tilstrækkelig fast paa
Islætten til, at det hele faar den fornødne
Fasthed. C. fabrikeres i talrige forsk. Kvaliteter og
finder efter de vekslende Moder forsk.
Anvendelse, til Strikning af Sjaler, Vævning af lette
Portierer og Tæpper og lignende, tidligere til
Fremstilling af kunstige Blomster, Blonder og
andet.
K. M.
Chenille [dansk sjə↱niljə, fr. ∫ni.j] var en sid
og vid Overklædning, forsynet med et stort
Skulderslag og bred Opslagskrave. Den anvendtes i
sin sidste Tid væsentlig til Rejsebrug, navnlig som
Kuskekappe, og bruges endnu bl. a. af
Postilloner. Naar den havde fl. Slag i voksende
Størrelse fra Skuldrene og nedad, hed den
Carrick og bæres endnu af Herskabskuske. Dens
Oprindelse og Navn ligger fjernt fra dens
senere Omdannelser. C. bet. en Larve med lange
og bløde Haar, og at være en chenille, at man
var i Larvetilstand.
Bernh. O.
Chennevières-Pointel [∫æn↱viæ.r-pwǣ↱tæl],
Charles Philippe, Markis de, fr.
Museumsmand, f. 1820, blev 1846 ansat ved de kgl.
Museer, var 1873—78 Directeur des beaux-arts
og udvirkede 1874 Beslutningen om Dekorationen
af Pantheons Indre. C. var meget virksom for
Museumsvæsenet i Frankrig. Af hans vigtigste
Skr skal nævnes: Recherches sur la vie et les
ouvrages de quelques peintres provinciaux de
l’ancienne France (4 Bd, 1847—62) og Portraits
inédits d’artistes français (5 Bd, 1853—69). —
Hans Søn Henri, f. 1859, ogsaa Museumsmand,
har bl. a. udg. Les dessins de maîtres au musée
du Louvre (4 Bd, 1882—84).
Chenonceau [∫nǡ↱so]. Landsby i
Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire, Arrond. Tours
(Touraine), ligger ved højre Bred af Cher, 30 km
SØ. f. Tours, ved Orléans-Banen, og har (1906)
216 Indb. C. er interessant ved sit pragtfulde
Slot i Renaissancestil, der ligger paa en Ø i
Floden, forbundet med dennes venstre Bred
ved et toetages Galeri, der hviler paa en Bro
med 5 Buer, og med højre Bred ved en
Vindebro. Slottet blev paabegyndt 1515 af Thomas
Bohier, Skatteopkræver i Normandiet, men blev
1535 konfiskeret af Frants I. Henrik II gav det
til sin Elskerinde Diana af Poitiers, fra hvem
det gik over til Katharina af Medici; især i 18.
Aarh. stod C. i stort Ry som Samlingssted for
den litterære Salon, der holdtes af
Generalforpagter Dupin. (Illustr., se Bygningskunst
VI).
G. Ht.
Chenook [t∫e↱nu.k], Chinook, Indianerfolk i
det vestlige Nordamerika, hvor de tidligere
beboede Egne om Columbia River, V. f. Cascade
Range. C. har en Gang været et ret talrigt Folk,
men nu er der kun nogle faa Hundrede tilbage.
C. synes at have et mere mongolsk Præg end
Indianerne i Alm.; Deformation af Hovedet
(flatheads) var i Brug hos dem. Deres
grundlæggende Erhverv var Laksefiskeri i Columbia
River og dens Tilløb; desuden drev de Jagt.
Ligesom andre Stammer paa Nordvestkysten
holdt de Slaver. Som Handelsmænd spillede de
en stor Rolle, og paa Grundlag af deres Sprog
var der opstaaet en ejendommelig Dialekt
(chenook jargon), der anvendtes som
Handels- og Samkvemssprog med Fremmede.
Efterhaanden optog denne Dialekt mange forvanskede fr.
og eng. Ord.
H. P. S.
Chenopodiaceæ [↱ke-], se Salturtfamilien.
Chenopodina [↱ke-], se Strandgaasefod.
Chenopodium [ke-] L. (Gaasefod), Slægt
af Salturtfamilien med 50—60 Arter, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
