Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilproces - Civilret, borgerlig Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præmisser. Klagerne over Proces-Langsomheden
i Tyskland er efterhaanden blevne stærkere, og
enkelte Skridt er foretagne for at søge at raade
Bod derpaa. Saaledes har en L. af 5. Juni 1909
for at modvirke Rigsrettens Overbebyrdelse
begrænset Adgangen til Revision (s. d.), medens
en L. af 1. Juni 1909 har udvidet Grænsen for
Underretternes Kompetence fra 300 Mark til 600
Mark og truffet forsk. Bestemmelser for at
simplificere og fremskynde
Underretsbehandlingen. Der er dog stadig Reformbestræbelser oppe
og da navnlig med en C. som den ny østerr.
som Maal.
I Østerrig er en Reform af C. gennemført
ved en L. af 1. Aug. 1895, der traadte i Kraft
1. Jan. 1898. Den er ført ud i Livet med megen
Energi og praktisk Sans og har skabt en i det
hele hurtig, jævn og naturlig mundtlig
borgerlig Retspleje. Karakteristisk for den er den
forholdsvis store procesledende Myndighed, der
er indrømmet Dommerne. Den østerr. C. i denne
dens fornyede Skikkelse betegnes ofte som den
f. T. bedste C. i Verden. En i væsentlig Grad
medvirkende Grund til det gode Resultat maa
dog søges deri, at man samtidig med Reformens
Gennemførelse i stort Omfang nybesatte
Dommerembederne med yngre, dygtige og
interesserede Mænd. (Nærmere Oplysninger om den
østerr. C. kan findes i Afh. i »Ugeskrift for
Retsvæsen« for 1898, 1909 og 1911 og i
»Tidsskrift for Retsvidenskab« 1899).
Den franske C. er baseret paa Napoleon’s
Code de procédure civile af 1806. Ligesom
Napoleon’s andre Lovbøger har den trods store
Mangler holdt sig i Hovedsagen uforandret lige
til Nutiden (større Forandringer er foretagne
1838, 1851, 1855 og 1862, og Reformbestræbelser
har ogsaa siden været fremme, dog uden
Resultater af større Bet.). - Den har tjent som
Forbillede baade for Holland, Belgien, Schweiz
og Middelhavslandene. Den udmærker sig ved
at gennemføre en virkelig mundtlig Procedure
med deraf flg. Liv, men er i øvrigt behæftet
med mange Fejl og Ufuldkommenheder,
navnlig en betydelig Stivhed. Bedst er den saakaldte
summariske Behandling, der anvendes i Sager,
som angaar mindre end 1500 frc., ell. som er
særlig likvide ell. særlig paatrængende. I grel
Modsætning til Forholdene i England, hvor den
egl. og navnlig den overordnede
Domsmyndighed er samlet hos et forholdsvis meget ringe
Antal Dommere, har Frankrig et stort Antal
Domstole og Dommere.
Den engelske C. betragtes af mange,
navnlig efter at den 1873 har gennemgaaet en stor
Koncentrations- og Udrensningsproces, som
Idearlet af mundtlig Retspleje. Ubestrideligt er
det ogsaa, at den eng. C. udmærker sig ved høj
Grad af Liv og Hurtighed, Elasticitet og Energi,
forbundet med stor Evne til intensiv
Sandhedsudforskning. Dette beror dybere set paa forsk.
Grundtræk i eng. Nationalkarakter, men har i
øvrigt til umiddelbar Forudsætning:
Enkeltdommersystemet med udstrakt Myndighed for
den enkelte Dommer, den vidtgaaende
Vidnepligt samt den store Dygtighed hos den højere
Advokatstand. Skyggesiden ved eng. C. er dens
overordentlige Bekostelighed, der næsten gør
Retsnydelse ad civil Vej til et Privilegium for
de Velhavende (der nævnes Sager, hvor
Omkostningerne er løbne op til fl. Hundrede
Tusinde Kr, og selv i alm. Sager kan man, naar
man vil bruge Advokat, næppe gøre Regning
paa at slippe med under 500 à 1000 Kr). Til
Dels er der dog bødet herpaa ved de 1846 til
Behandling af mindre Sager oprettede County
Courts, hvis Kompetence stadig udvides.
Ejendommelig for eng. C. er Adgangen til at bruge
Jury til Bevisspørgsmaalets Afgørelse, noget, der
andensteds kun kendes i Straffesager. (Litt.:
Nellemann, »C.’s alm. Del« [3. Udg. 1887];
Samme, »Den ordinære civile Procesmaade«
[4 Udg. 1889-92]; Samme, »Om mundtlig
Rettergang i civile Sager« [1874]; Deuntzer,
»Den danske C.« [1901]; Samme, »Den
ekstraordinære C.« [2. Udg. 1894];
Munch-Petersen, »Den danske C. i Hovedtræk« I [1906] og
II [1908]; Schweigaard, »Den norske
Proces« [5. Udg. 1891]; Hagerup,
»Forelæsninger over den norske C.« [I, 1903], II [1905];
Schrevelius, »Lärobok i C.« [1853]; G.
Broomé, »Almänna C.« [2. Opl. 1890];
Afzelius, »Grunddragen af rättegångsförfarandet
i tvistemål« [1886]; »Nordisk Retsencyklopædi«
IV; Wrede, »Finlands gällande
civilprocesrätt« [Helsingfors, I 1911, II 1912]).
Af den righoldige udenlandske Litt. om C.
kan nævnes: for tysk Rets Vedk.
Kommentarer af Gaupp (3 Bd, 10. Opl. ved Stein
1911-12); Struckmann og Kock (8. Opl., 1901);
Wilmowsky og Levy (6. Opl. 1892) og I. Petersen
(2 Bd, 5. Opl. 1903-06). Lærebøger af Bar (1890),
Fitting (13. Opl. 1907), Wach (1885), Planck (2
Bd, 1887-96), K. Hellwig (1912), Weissmann
(1903-05), Kleinfeller (1910) og Rich. Schmidt
(1910). For østerrigsk Rets Vedk.:
Systematiske Fremstillinger af Max Schuster von
Bonnot (4. Udg. 1907) og Rud. Pollak (2 Bd,
1903-06). Kommentarer af Georg Neumann (2
Bd, 2. Udg. 1907 og 1908) og Heinr. Horten
(1908). For fransk Rets Vedk.: Garsonnet,
Traité théorique et pratique de procedure (6
Bd, 1892 ff.); Samme, Précis de procédure civile
(6. Udg. 1909); Boitart, Colmet Daage et Glasson,
Leçons de procédure civile (2 Bd, mange Udg.);
Glasson, Précis de procédure civile (2 Bd, 1908).
For engelsk Rets Vedk.: Fahlcrantz,
»Rättegångsäsenet i England« (1885); Schuster, »Die
bürgerliche Rechtspflege in England« (1887),
begge med eng. Litteraturangivelse; W. Blake
Odgers, The principles af procedure, pleading
and practice (6. Udg. 1906).
E. T.
Civilret, borgerlig Ret, omfatter Personret,
Familieret, Arveret og navnlig Formueret,
altsaa det samme som man betegner som
»Privatret« i Modsætning til »Offentlig Ret«. Denne
privatretlige Del af Retssystemet findes i
mange Lande samlet i en særlig Lovbog,
saaledes i den franske Code civil (Code
Napoléon) fra 1804, den østerr. »Allg. bürgerl.
Gesetzbuch« fra 1811, den ital. Codice civile fra
1865 og den tyske »Bürgerliches Gesetzbuch«
der traadte i Kraft 1. Jan. 1900. England har
ingen »Civil-Kodeks«, og de nordiske Lande ikke
anden C.-Kodifikation end, hvad der indeholdes
i de gl. Rigslove, hvilke selvfølgelig i Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
