Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Samuel Taylor, eng. Digter og filos. Forf., (1772-1834) - 2) Hartley, eng. Forf., (1796- 1849) - 3) Sara, eng. Forfatterinde, (1802-52) - Coleridge-Taylor, Samuel, eng. Komponist (1875-1912) - Coleroon, se Kaweri. - Colesberg, By i et Distrikt af s. N. i Kapkolonien - Coles'ske Taarne , se Drejetaarne. - Colet, Louise, f. Révoil, fr. Forfatterinde (1810-76) - coletur, paa Recepter, »sies«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtog en aarlig Understøttelse paa £ 150. 1798
udgav C. og Wordsworth i Forening men anonymt
en Digtsamling: Lyrical Ballads, der i eng.
Litteratur indtager samme Stilling som
Oehlenschläger’s Digte af 1803 i dansk. C.’s Bidrag til
Samlingen var først og fremmest The Ancient
Mariner. I sin Biographia Literaria (1817) siger
C., at Planen var, at Wordsworth skulde behandle
Emner fra det daglige Liv paa en saadan Maade,
at der over dem kom et Skær af det
overnaturlige, medens C. skulde behandle overnaturlige
ell. i det mindste romantiske Emner, saa de
frembragte et realistisk og hverdagsagtigt
Indtryk. Efter hans Hjemkomst fra Tyskland
offentliggjorde han sin Oversættelse af Schiller’s
»Wallenstein«, men Opiumsnydelsen havde
allerede begyndt at svække hans i Forvejen ikke
betydelige Villiestyrke. Hans Familie boede nu
sammen med Wordsworth og Southey i Keswick
i Cumberland, men C. saa dem fra nu af kun
lidt og overlod dem væsentlig til andres, navn-
Southey’s, Omsorg, medens han selv var snart
her, snart der. 1806 var han Sekretær hos
Guvernøren paa Malta. 1810 startede han et nyt
filos. Tidsskrift The Friend; 1812 begyndte han
i London sin Lectures on Shakespeare, der
gjorde stor Lykke, men Opium’en fik mere og
mere Magt over ham, indtil han 1816 blev
anbragt i Huset hos en Dr. Gilman og under
dennes Opsigt. Herfra offentliggjorde han de mange
Aar før skrevne Digte Kubla Khan, Christabel
etc., og Aaret efter, 1817, Literaria Biographia
og Sibylline Leaves. Det er paa den Tid, at Ch.
Lamb skildrer ham som: »an Archangel - a
little damaged«, mens Carlyle’s Skildring af ham
som: »a hundred horse-power steam-engine,
stuck in the mud with the boiler burst« vist gaar
paa en noget senere Periode. 1825 kom Aids to
Reflection, og s. A. modtog han fra Regeringen
en aarlig Understøttelse paa 100 £. C.’s
digteriske Produktion er Overordentlig lille, og det
af den, der betyder noget, er i alt væsentlig
skrevet i Aarene 1797-98. Hans Produktion
indtil da er didaktisk retoriske Udtryk for hans
Revolutionsbegejstring i den vanlige Odestil. Saa
følger den korte Opblussen med The Ancient
Mariner, Kubla Khan og første Del af
Christabel, disse mærkelige »fragments from the life
of dreams«, hvormed hans digteriske Evne synes
at være udtømt (Digtene Love og The Ballad
of the dark Ladie stammer fra samme Tid ell.
1798). Den rimeligste Forklaring paa denne
mærkelige og korte Opblussen maa vist søges i,
at de er undfangede og digtede under
Indflydelse af Opium paa dens første
Virkningsstadium. Hans største Bet. for eng. Aandsliv beror
da ogsaa mindre paa hans Digtning end paa
den Rolle, han spillede ved at omplante tysk
romantisk Filosofi til eng. Grund. Uden Evne
til sammenhængende Tænkning - en Mangel
der yderligere forstærkedes ved hans svage
Karakter - blev han væsentlig gennem
Samtaler for mange af den yngre Slægt en Vækker
af nye Tanke- ell. maaske snarere
Stemningsretninger, og en i eng. Aandsliv saa vigtig
Bevægelse som Oxford-Bevægelsen kan maaske
bl. a. føres tilbage til hans
»transscendentale Maaneskin« (Carlyle’s Udtryk om hans
Tænkning). Hans Digte er udkomne i en Mængde
Udgaver, bl. a. The Poetical Works of S. T. C.
ed. with a critical Memoir by W. M. Rossetti
(London 1880), i 2 Bd af Th. Ashe (1885).
Letters, Conversations and Recollections of S. T. C.
by T. Allsop. Biografier er udgivne af J. Gilman
The Life of S. T. C. (1838), Traill (i English
Men of Letters); Hall Caine (i Great Writers);
A Brandle, »S. T. C. und die englische
Romantik« (Berlin 1886). Den bedste er James Dykes
Campbell, S. T. C., A Narrative (1894);
G. Brandes, »Naturalismen i England«.
2) Hartley, eng. Forf., ovenn.’s Søn (1796
-1849). Efter at hans Forældre havde ophørt at
bo sammen, blev han opdraget i Southey’s Hus
og studerede siden i Oxford, som han forlod
1826. Han har udg. Poems, Biographia Borealis
(1833) og Worthies of Yorkshire and
Lancashire (1836) samt besørget en god Udg. af de
gl. Dramatikere Massinger og Ford (1840). Hans
Broder Dervent C. har udg. hans Poetical
Remains med en Biografi og Essays and
Marginalia, der indeholder hans Prosaværker (hver
i 2 Bd, 1851).
3) Sara, eng. Forfatterinde, foreg.’s Søster
(1802-52), blev 1829 gift med sin Fætter Henry
Nelson C., hvem hun var behjælpelig med
Udgivelsen af Faderens Værker. Selv har hun udg.
nogle Overs. og skrevet Pretty Lessons for Good
Children. Hendes Memoirs and Letters, der
indeholder meget af litteraturhistorisk Interesse, blev
udgivne af hendes Datter (1873).
(C. K.). I. O.
Coleridge-Taylor [’kou£ridз-’tei£ə], Samuel,
eng. Komponist (1875-1912), var Elev ved Royal
college of music i London. Ved samme Skole
blev han selv (1898) Violinlærer. C. blev kendt
ved en længere Række Værker, der delvis
ogsaa er opført uden for England: en Symfoni, en
Nonet, lorsk. anden Kammermusik, Korværket
»Hiawathas Bryllupsfest«, et Oratorium,
afrikanske Romancer, en Operette m. m.
W. B.
Coleroon [’kou£ru.n ell. ’kå£-], se Kaweri.
Colesberg [’kou£bəg], By i et Distrikt af
s. N. i Kapkolonien, ligger S. f. Oranje-Floden
ved Jernbanen fra Port Elizabeth til
Bloemfontein. (1911) c. 2000 Indb. I Nærheden findes
vigtige Diamantminer.
C. A.
Coles’ske Taarne [’kou£skə-], se
Drejetaarne.
Colet [kä’læ], Louise, f. Révoil, fr.
Forfatterinde (1810-76), har forfattet en Mængde
Digte, større og mindre, hvoraf fl. kronede af
Akademiet, alle svulmende af høj heroisk
Følelse, patriotiske, begejstrede for Polen,
Napoleon, Republikken o. s. v.; endvidere en Del
Romaner, hvoraf den berømteste Lui, roman
contemporain (1859, paa Dansk »Han« 1863)
skildrer Musset’s og George Sand’s
Kærlighedsforhold, nogle Dramaer, f. Eks. Charlotte
Corday et Mme Roland (1842), og en lang Række
Rejseskildringer og Indtryk, f. Eks. Promenade
en Hollande (1859), Naples sous Garibaldi
(1861) og L’Italie des Italiens (4 Bd, 1862-64).
Hendes frodige Produktivitet bredte sig til
næsten alle Litt.’s Omraader. Til Flaubert stod
hun i mangeaarigt, brevvekslende
Venskabsforhold.
S. Ms.
coletur, paa Recepter, »sies«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
