Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 117 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colëus Lour., Slægt af Læbeblomstrede (Ocimium.-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med store Blade og smaa Blomster - Golfax, Schuyler, nordamer. Politiker (1823-85) - Colguapi (Colhué), Sø i det argentinske Guv. Chubut, - Colhué, se Colguapi. - Colica, se Kolik. - Colico, Flække i Norditalien, Prov. Como, ligger 71 km NNØ. f. Como - Coligny. Flække i det østlige Frankrig, Dept Ain - Coligny, - 1) Gasard de Châtilion, Greve af, Admiral af Frankrig, (1519-1572)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Colëus Lour., Slægt af Læbeblomstrede
(Ocimum-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med
store Blade og smaa Blomster; Støvtraadene er
noget sammenvoksede og tillige med Griflen
nedsænkede i den baadformede Underlæbe.
Omtr. 60 Arter i det tropiske Afrika og
Ostindien.
A. M.

C.-Arterne er Varmhusplanter, der dyrkes paa
Grund af de smukt farvede Blade. Enkelte
Arter som f. Eks. C. Verschaffeltii Lem.
anvendes alm. til Udplantning i Bladgrupper eller
Tæppebede; men alle de andre anvendes
udelukkende til Dekoration i Stuer o. l. Man har
en talløs Mængde Varieteter, baade storbladede
og smaabladede, med gule, røde, purpurfarvede
indtil næsten sorte Blade, baade ensfarvede,
plettede, marmorerede og stribede, med mere
ell. mindre dybe Indskæringer i Bladranden.
Der er imidlertid ingen Grund til særlig at
nævne Varieteter, idet man nu er naaet saa
vidt, at Formerne er nogenlunde konstante ved
Frø, og naar man derfor ønsker at skaffe sig
en smuk Samling C., kommer man baade
billigere og lettere til en saadan gennem
Frøudsæd. Frøet, som man maa sikre sig fra
velrenommerede Frøavlere, udsaas tidlig om
Foraaret paa Undervarme. Bl. Frøplanterne
udsøger man de smukkest farvede, og Resten
kasseres. Ønsker man at formere de paa denne
Maade tiltrukne særlig smukke Planter,
overvintres de paa en lys og tør Plads i
Varmhuset, og naar de næste Foraar begynder at
skyde, afskæres de unge Skud og bruges som
Stiklinger. De fordrer rigelig Vanding i
Sommertiden, store Potter og en muldet,
næringsrig Jord. De formes ved fortsat Knibning af
Skuddene og bliver smukkest farvede, naar de
om Sommeren dyrkes i en Bakke ell. lgn. Sted.
(Illustr., se farvetrykt Tavle »Bladplanter«, Fig. 6).
L. H.

Colfax [’ko_u£f_äks], Schuyler, nordamer.
Politiker (1823-85), var f. i New York, men
kom 1836 til Indiana, hvor han 1843-55 udgav
et politisk Ugeblad. Han var 1855-69 Medlem
af Unionens Repræsentanthus og hørte til
Republikanerne; optraadte 1856 som ivrig
Abolitionist i Kansas-Spørgsmaalet og arbejdede senere
for Stillehavsjernbanen. 1863-69 var han
Husets Formand og understøttede i denne Stilling
kraftig Bestræbelserne for Unionens Hævdelse
og Negrenes Frigørelse, samt 1867 Anklagen
mod Præsident Johnson. C. valgtes 1868 til
Unionens Vicepræsident sammen med Grant for
1869-73; men blev 1873 anklaget for at have
modtaget Bestikkelse, og, skønt frifundet af
Undersøgelseskommissionen, stemplet saaledes,
at han maatte opgive al Deltagelse i det
offentlige Liv for Fremtiden.
E. E.

Colguapi [-’gwa-] (Colhué), Sø i det
argentinske Guv. Chubut, mellem 45 og 46° s. Br.
og under 69° v. L. f. Grw., gennemstrømmes,
ligesom den i Nærheden og V. derfor liggende
Sø Musters, af Rio Sengel.
M. V.

Colhué [kål’wæ], se Colguapi.

Colica, se Kolik.

Colico [’kåliko], Flække i Norditalien, Prov.
Como, ligger 71 km NNØ. f. Como, ved den
nordøstlige Bred af Como-Søen. (1910) 3720
Indb. C. er vigtig som Udgangspunkt for
Alpevejene over Splügen og Stilfser Joch, til hvilke
her slutter sig Dampskibslinien over Como-Søen
til Como.
H. P. S.

Coligny [kåli’n_ji]. Flække i det østlige
Frankrig, Dept Ain, Arrond. Bourg (Landskabet
Bresse), ved Jurabjergene, har
Brændevinsbrænderier, Ruiner af Slottet C., den berømte
Familie C.’s Stammeslot, og c. 1100 Indb.
G. Ht.

Coligny [kåli’n_ji], 1) Gaspard de
Châtillon, Greve af, Admiral af Frankrig, f. 16.
Febr 1519 i Châtillon-sur-Loing, myrdet 24. Aug.
1572. C. tilhørte paa fædrene Side en anset
Adelsslægt, og hans Fader, Marskal Gaspard de C.,
ægtede 1514 Louise de Montmorency af en af Frankrigs
navnkundigste Familier; af deres 4 Sønner
var Gaspard den næstyngste. Faderen døde
allerede 1522; Morbroderen, Anne de
Montmorency, hjalp dog sine unge Frænder frem,
og i Frants I’s sidste Krig begyndte baade C.
og hans yngre Broder Andelot deres krigerske
Løbebane. Under Henrik II blev Montmorency
den mest indflydelsesrige Statsmand, og ogsaa
C. opnaaede straks fremragende Stillinger; 1547
blev han Generaloberst for Infanteriet; 1552
udnævntes han til Admiral af Frankrig. Gentagne
Gamge viste han sit Mod og sit Feltherretalent;
men ogsaa som Diplomat indlagde han sig
Fortjenester og sluttede den for Frankrig
fordelagtige Stilstand i Vaucelles 1556. Aaret efter
blev han indesluttet i St-Quentin og faldt efter
heltemodig Modstand som Fange i Filip II’s
Hænder; Fangenskabet, der varede næsten 2
Aar, bragte ham ensomme og sørgmodige
Timer, og det synes at være paa denne Tid, at
han blev vundet for Calvin’s Meninger, som
allerede hyldedes baade af hans yngre Broder
og af hans Hustru, Charlotte de Laval. Under
Frants II stillede C. sig ganske paa
Hugenotternes Side (1560), og da Religionskrigen begyndte
1562, blev han sammen med Condé deres
vigtigste Fører. Efter Nederlaget ved Dreux, hvor
Condé faldt i Fangenskab, reddede C. Resterne
af den reformerte Hær ved et mesterligt
Tilbagetog, og allerede Aaret efter kom det til
Religionsfreden i Amboise (1563), som C. dog
betragtede med berettiget Mistro. Da
Religionsediktet i de flg. Aar blev meget ilde udført,
rejste C. atter Hugenotterne og forsøgte 1567
ved et pludseligt Overfald at bemægtige sig Karl
IX og Enkedronning Katharina af Medici; det
mislykkedes dog, og under de vanskeligste
Forhold fortsattes Kampen. Slaget ved Jarnac blev
tabt, og Condé faldt her (13. Marts 1569); C.,

G. de C. Coligny.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>