Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constable, John, eng. Landskabsmaler, (1776-1837) - constabulus, se Connétable. - Constans, rom. Kejser 337-350 - Constans II, byzantinsk Kejser 641-668 - Constans, Jean Ant. Ernest, fr. Statsmand, (1833-1913) - Constant, Benjamin, fr. Maler, (1845-1902) - Constant de Rebecque, Henri Benjamin, altid kaldt Benjamin Constant, fr. Politiker og Forf., (1767-1830)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monografier ved Chamberlain [1903],
Henderson [1905], Bankart [1910]).
A. Hk.
constabulus, se Connétable.
Constans, rom. Kejser 337-350, var den
yngste Søn af Konstantin den Store og Fausta og
blev født 323. Han udnævntes til Cæsar 333 og
fik efter Faderens Død Titlen Augustus (337),
men maatte dele Riget med sine to Brødre,
saaledes at den Del, der tilfaldt ham, blev Afrika,
Italien, Pannonien, Illyrien og Thrakien (338),
men han kom foreløbig under Formynderskab
af sin ældste Broder Konstantin, mod hvem han
søgte en Støtte i sin anden Broder Constantius,
hvem han overlod Thrakien. Efter Konstantin’s
Fald (340) fik C. hans Del af Riget, de vestlige
Prov., hvor han kæmpede heldigt mod
Frankerne. I religiøs Henseende tilhørte han i
Modsætning til Broderen Constantius
Athanasianernes Parti. Han blev dræbt i Gallien Jan. 350,
efter at Magnentius havde rejst sig som
Modkejser imod ham.
H. H. R.
Constans II, byzantinsk Kejser 641-668,
Søn af Konstantin III, blev Kejser, efter at hans
Broder Herakleios (Herakleonas) var blevet
styrtet. Han var da endnu ikke voksen. Hans
Regering optoges dels af Kampe med Araberne,
dels af kirkelige Stridigheder, tildels
foranledigede ved det monotheletiske Kætteri. Han lod
bl. a. Pave Martin I fængsle og forvise til Krim
(653). Senere kæmpede han i Syditalien og paa
Sicilien med Langobarder og Arabere. Sine
sidste Aar tilbragte han i Syrakus, hvor han blev
myrdet 668.
H. H. R.
Constans [kå’stã ell. kå’stã.s], Jean Ant.
Ernest, fr. Statsmand, f. 3. Maj 1833, d. 7.
Apr. 1913, studerede først Retsvidenskab, men
drev derefter i fl. Aar Handelsforretninger i
Spanien. Efter sin Tilbagekomst til
Frankrig blev han ansat ved Retsfakultetet
i Douai og senere i Toulouse; valgtes
her 1871 til Byraadet og virkede som
Mairens Medhjælper til at indføre
Lægmands-Undervisning i de kommunale
Skoler. Under den reaktionære Regering 1873
fik han Afsked og blev da paa ny Advokat. 1876
valgtes C. til Deputeretkamret som Republikaner
og blev senere stadig genvalgt; han erklærede
Republikken for den eneste Statsform, der var
et Demokrati værdig, men stillede samtidig
Republikanerne den Opgave at uddanne sig til et
Regeringsparti. Efter de ny Valg 1877 sluttede
C. sig derfor til Opportunisterne, blev Decbr
1879 Understatssekretær i Indenrigsministeriet
og Maj 1880 selv Minister indtil Novbr 1881.
Han optraadte med stor Kraft over for det
revolutionære Partis paatænkte Demonstration til
Minde om Paris-Kommunens Oprør, men ikke
mindre ved Gennemførelse af Dekretet om de
gejstlige Ordener, særlig ved Udvisning af
Jesuitterne. Ogsaa ledede han Valgene 1881 til en
afgjort Sejr for Republikanerne, men fik dog
ikke Sæde i Gambetta’s Ministerium. 1884
stillede han Forslaget om at vælge
Deputeretkamret ved Listeafstemning, hvad ogsaa vedtoges
n. A., men paa ny tilbagekaldtes 1889. I
Mellemtiden gik C. i særligt diplomatisk Hverv til Kina
Juni 1886 og var derefter Generalguvernør i
Bagindien indtil Decbr 1888. Som
Indenrigsminister fra Febr 1889 bekæmpede han med Kraft
Boulanger’s Agitation og opløste Patriotligaen;
til Løn valgtes han s. A. til Senator, og hans
Afgang Febr 1890 medførte snart Ministeriet
Tirard’s Opløsning. C. blev da paa ny Minister
indtil Febr 1892 og bidrog væsentlig til at sikre
Republikken. Boulangisterne gjorde Gengæld ved
at rette de voldsomste Angreb og mest
nærgaaende Beskyldninger imod C., endog for ligefrem
forbryderske Handlinger, og da dette endog
gentoges i Deputeretkamret, tog han sig selv til
Rette og pryglede det paagældende Medlem for
Foden af Talerstolen 19. Jan. 1892. I
Virkeligheden fandt denne voldsomme Færd alm.
Medhold. Siden holdt han sig meget tilbage og
spillede langtfra den politiske Rolle, som hans
Fortid syntes at give ham Udsigt til. Han
genvalgtes 1897 til Senator indtil 1906 og blev 1899
Sendemand i Konstantinopel indtil 1909.
E. E.
 |
| J. A. E. Constans. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
